Højsangen 6
1 Hvor er din Ven gaaet hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din Ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.
Kom su kato oemeet inmasrlon mutan uh, Mukul se kom lungse ingan som nu oya? Fahkma nu sesr lah el fahsr nu ya, Kut in mau ku in kasrekom sokolak.
2 Min Ven gik ned i sin Have, til Balsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.
Kuiyuk el som nu ke ima lal, Yen sak keng uh kapak we. El som kite un sheep natul in ima sac, Ac kinkin ros kiuf.
3 Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.
Mukul se nga lungse inge ma na luk, ac nga ma na lal. El mukena kite un kosro natul inmasrlon ros kiuf uh.
4 Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.
Mutan saok sik, kom arulana oasku oana acn Jerusalem, Kom kato oana siti fulat Tirzah, Oaskuiyom mwe kaksak ac arulana insewowo in liyeyuk.
5 Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig saa! Dit Haar er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead,
Furokla motom likiyu; Ngetma lom an oru nga kofla in oru kutena ma. Aunsifom sroalsroal ac srosro oana un nani uh Ke ac putati fineol Gilead me.
6 dine Tænder som en Faareflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
Wihsum fasrfasr oana sheep Ma tufahna kalkulla ac owola. Tia soko selos fulukla; Nufonna arulana fas, ac kais soko oasr lainya.
7 din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.
Likintupom srusrsrusrame ye nuknuk minini lisringyen motom an.
8 Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, paa Terner er der ej Tal.
Mansis finne oasr kasra onngoul ac mutan kulansap oalngoul kial tokosra, Wi mutan fusr puspis saya su tia ku in oekyukla.
9 Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.
Tusruktu mutan sefanna pa nga lungse uh, El arulana wo ac kato, oana sie wuleoa. El mutan sefanna nutin nina kial uh, Ac nina kial el kuloel. Mutan nukewa liyal ac kaksakunul; Kasra ac mutan kulansap kien tokosra elos yuk on in kaksak kacl.
10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Maanen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
Su mutan se inge, ku ngetngeta uh oana kalmen lotu uh? El arulana oasku ac saromrom, Ac srekuti oana faht uh ku malem uh.
11 Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale, for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.
Nga oatula inmasrlon sak almond uh In tuh liye sak fusr ma kap infahlfal uh, Ac liye sra sasu ke mah orak uh, Ac ros ma farengelik ke sak pomegranate.
12 Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig paa mit ædle Folks Vogne.
Nga rrarakkom oru nga tufalak ke lungse luk uh, Oana sie mwet utuk chariot ke el ac rarala nu ke mweun uh.
13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, saa vi kan se dig! »Hvad vil I se paa Sulamit, mens Sværddansen trædes?«
Mutan fusr Shulam se ingan, foloko, foloko, Tuh nga in ku in tuni kom. Verse Lun Mutan Se Efu ku kom lungse tuniyu Ke nga tacn inmasrlon mwet su takla tacn inge?
