Højsangen 6
1 Hvor er din Ven gaaet hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din Ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.
Wee mũthaka gũkĩra andũ-a-nja arĩa angĩ othe-rĩ, mwendwa waku athiĩte kũ? Mwendwa waku arorire na kũ, nĩguo tũmũcarie nawe?
2 Min Ven gik ned i sin Have, til Balsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.
Mwendwa wakwa aikũrũkire mũgũnda-inĩ wake, o tũmĩgũnda-inĩ tũrĩa tũtumanĩte mahuti marĩa manungi wega, athiĩte kũrĩithia kũu mĩgũnda-inĩ, agĩtuaga mahũa ma itoka.
3 Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.
Niĩ ndĩ wa mwendwa wakwa, nake nĩ wakwa; we arĩithagia itoka-inĩ.
4 Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.
Wee mwendwa wakwa, ũrĩ mũthaka, o ta bũrũri wa Tiriza, ũrĩ wa kwendeka o ta Jerusalemu, na ũkamakania o ta ita rĩrĩ na bendera.
5 Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig saa! Dit Haar er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead,
Wĩhũgũre na kũngĩ, ũtige kũndora; maitho maku nĩmarahoota. Njuĩrĩ yaku no ta rũũru rwa mbũri rũgĩikũrũka Kĩrĩma kĩa Gileadi.
6 dine Tænder som en Faareflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
Magego maku mahaana ta rũũru rwa ngʼondu ikĩambata ciumĩte gũthambio. O ĩmwe yacio ĩrĩ na ihatha rĩayo, hatirĩ o na ĩmwe yacio ĩrĩ iiki.
7 din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.
Thĩa ciaku ihaana ta ciatũ igĩrĩ cia itunda rĩa mũkomamanga, ikĩonerwo hau taama-inĩ ũcio ũkũhumbĩrĩte ũthiũ.
8 Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, paa Terner er der ej Tal.
No gũkorwo na atumia athamaki mĩrongo ĩtandatũ, na thuriya mĩrongo ĩnana, na airĩtu gathirange matangĩtarĩka;
9 Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.
no ndutura yakwa, ũcio wakwa ũtarĩ ũcuuke-rĩ, gũtirĩ ũngĩ mahaanaine, nowe mũirĩtu wa nyina wiki, o we gĩtũnio kĩa ũcio mũmũciari. Airĩtu maamuonire makĩmwĩta mũrathime; nao atumia athamaki o na thuriya makĩmũkumia.
10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Maanen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
Nũũ ũyũ ũroimĩra ta ruoro rũgĩtema, athakarĩte ta mweri, na agathera ta riũa, arĩ na ũkengu ta wa njata irũrũnganĩte?
11 Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale, for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.
Nĩndĩraikũrũkire mũgũnda wa mĩkombokombo, ngarore tũmĩtĩ tũrĩa tũmerete kũu gĩtuamba-inĩ, nĩguo nyone kana mĩthabibũ nĩĩthundũrĩte, o na kana mĩkomamanga nĩĩrutĩte kĩro.
12 Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig paa mit ædle Folks Vogne.
O na itanamenya ũrĩa gũtariĩ-rĩ, merirĩria ma ngoro yakwa marandwara gatagatĩ-inĩ ka ngaari cia mũthamaki cia ita cia andũ aitũ.
13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, saa vi kan se dig! »Hvad vil I se paa Sulamit, mens Sværddansen trædes?«
Cooka, cooka, wee Mũshulamu; cooka, cooka, nĩgeetha tũkwĩrorere! Mwendani Mũkwenda kwĩrorera Mũshulamu ũyũ nĩkĩ, taarĩ rwĩmbo rwa Mahanaimu mũreerorera?
