Højsangen 5

1 Jeg kommer i min Have, min Søster, min Brud, jeg plukker min Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min Vin og Mælk. Venner, spis og drik og berus jer i Kærlighed!

Mutan se su saok sik, su nga ako in payuk se, Nga utyak nu in ima luk. Nga kunsani mwe akkeng luk wi myrrh; Nga engankin eman honey luk ma oan in nien honey uh; Ac nga nim wain ac milk nimuk. Komtal mwet kawuk luo an, mongo ac nim Nwe ke na komtal mutkakinya lungse lomtal!

2 Jeg sov, men mit Hjerte vaaged; tys, da banked min Ven: »Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.«

Ke nga oan in motul, insiuk ngetnget na. Oana ngan lohng mu el su nga lungse el towol srungul uh. Ikasla nga in utyak, mutan su saok sik, Kom su kuiyuk, ac oana wuleoa nutik. Insifuk sroksroki ke aunfong, Ac aunsifuk olalaek ke ohu uh.

3 Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den paa? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?

Nga sarukla nuknuk luk ah tari; Mwe mea nga in sifil nuknukyang? Nga ohlla niuk tari; Mwe mea ngan sifil akfohkfokyela?

4 Gennem Gluggen rakte min Ven sin Haand, det brusede stærkt i mit Indre.

El su nga pwar se el isongang paol nu in mutunoa, Ac nga pulakin pwar na yohk insiuk.

5 Jeg stod op og aabned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Laasens Haandtag.

Nga tukakek in ikasla elan utyak. Pouk mosrweyukla ke myrrh, Ac kufinpouk ke sronin myrrh Ke nga saplakang nu ke mwe ikak ke srungul uh.

6 Saa lukked jeg op for min Ven, men min Ven var gaaet sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke.

Nga ikasla srungul uh nu sel su nga lungse, Tuh el nu som tari. Nga lukunna mulalla ke nga tia lohngak pusracl! Nga sokol tuh tia ku in konalak; Nga pangnol, a el tia topukyu.

7 Vægterne, som færdes i Byen, traf mig, de slog og saared mig; Murens Vægtere rev Kappen af mig.

Mwet topang su forfor taran siti uh elos liyeyuyak. Elos puokyuwi ac kanteyuwi; Mwet liyaung pot uh elos tulakunla nuknuk se ma afinyu.

8 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Saafremt I finder min Ven, hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Kærlighed!

Kowos mutan Jerusalem, wulema nu sik Lah kowos fin konauk el su nga lungse, Kowos ac fahkang nu sel lah nga kuf na pwaye ke nunkeyal.

9 »Hvad Fortrin har da din Ven, du fagreste blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os saa?«

Kom su oaskulana inmasrlon mutan uh, Ya mukul se ingan sie liki na mukul nukewa? Mea se arulana wo kacl uh Ku kut in orek wulela nu sum kac?

10 Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder,

Mukul se nga lungse inge el ku ac fokoko finsroa; Inmasrlon mukul nukewa, wangin sie oana el.

11 hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne,

Mutal oana wolana lun gold uh; Aunsifal makoskos Ac sroalsroal oana sie won raven.

12 hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme,

Atronmutal kato oana wuleoa sisken sie unon in kof, Wuleoa ma fasrfasr oana milk, ac tu pe infacl srisrik uh.

13 hans Kinder som Balsambede, Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper af flydende Myrra,

Foulin likintupal keng oana sie ima Ma sessela ke mahsrik ac ma keng uh. Ngoasrol oana kiuf uh, Ma sroksrok ke sronin myrrh.

14 hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer,

Wo lumweyen paol, Ac el ringkin ring ma yunla ke wek saok. Manol fwel oana fweliyen ivory Ma naweyuk ke eot sapphire.

15 hans Ben er Søjler af Marmor Paa Sokler af Guld, hans Skikkelse som Libanon, herlig som Cedre,

Nial oana sru orekla ke eot alabaster Ma loangeyukyak ke gold. Woiyen lumahl oana Fineol in acn Lebanon, Ac ku oana sak cedar we.

16 hans Gane er Sødme, han er idel Ynde. Saadan er min elskede, saadan min Ven, Jerusalems Døtre.

Emwem oalul ke nga ngok uh, Ac nga lungse ma nukewa kacl. Mutan Jerusalem, Pa inge luman kawuk luk su nga lungse.