Højsangen 4
1 Hvor du er fager, min Veninde, hvor er du fager! Dine Øjne er Duer bag sløret, dit Haar som en Gedeflok bølgende ned fra Gilead,
Ka pahren e, nang teh na meihawipoung. Na meihawi tangngak na mit teh minhmai ramuk thung kaawm e Bakhu e mit hoi a kâvan. Nange na sam teh, Gilead mon hoi ka kum e hmaehu patetlah ao.
2 dine Tænder som en nyklippet Faareflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
Nange na hânaw teh a muen ngaw teh thoung sak hnukkhu, ka takhang e tuhu patetlah ao. Buet touh hai kahmat hoeh. Suetalah a kamphek awh.
3 som en Purpursnor er dine Læber, yndig din Mund, din Tinding som et bristet Granatæble bag ved dit Slør;
Nange na pahni teh langsanrui hoi a kâvan. Nange na lawk teh a pâdingsue. Nange na minhmai ramuk thung kaawm e, nange na hnâlakheng teh tale paw tangawntangai hoi a kâvan.
4 din Hals er som Davids Taarn, der er bygget til Udkig, tusinde Skjolde hænger derpaa, kun Helteskjolde;
Na lahuen hai Devit ni a sak e imrasang hoi a kâvan. Athakaawme taminaw e bahlingnaw pueng, hawvah bahling 1,000 touh a bang awh.
5 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger, der græsser blandt Liljer.
Na sanu roi teh ayawn dawk ka pouh e sayuk sakhi samphei hoi a kâvan.
6 Til Dagen svales og Skyggerne længes, vil jeg vandre til Myrrabjerget og Vellugtshøjen.
Kanî a khup hoi kanîka suirasai totouh, Murah mon hoi frankinsen mon totouh ka cei han.
7 Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde.
Ka pahren e nang dawk toun hane banghai awmhoeh. Na meihawi toungloung.
8 Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Løvers Huler, fra Panteres Bjerge!
Ka imlawinu, kai hoi lebanon mon hoi tho haw. Kai hoi Lebanon mon hoi kum haw. Amana monsom, Senir mon hoi, Hermon monsom, sendek e kâkhu, takainaw a onae mon dawkvah khenhaw!
9 Du har fanget mig, min Søster, min Brud, du har fanget mig med et af dine Blikke, med en af din Halses Kæder.
Kaie ka tangla, ka tawncanu, nang ni ka lungmuenti sak toe. Na mit hoi vai touh na khet e hoi lahuen vai touh na pahei e ni, kaie ka lungthin teh muen na ti sak toe.
10 Hvor herlig er din Kærlighed, min Søster, min Brud, hvor din Kærlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens Vellugt!
Kaie ka tangla, ka tawncanu, nange lungpatawnae teh a radip poung. Nange lung na patawnae teh misurtui hlak hoe ahawi. Hmuituinaw hlak hai na tui.
11 Dine Læber drypper af Sødme, min Brud, under din Tunge er Honning og Mælk; dine Klæders Duft er som Libanons Duft.
Kaie tangla, nange na pahni teh khoipha patetlah a lawi. Na lai rahim sanutui hoi khoitui ao.
12 Min Søster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et Væld under Segl.
Kaie tangla, ka tawncanu, ka khan e takha ka tungdum e tuiim, tacikkin e tuiphuek lah ao.
13 Dine Skud er en Lund af Granattræer med kostelige Frugter, Kofer,
Nange thingthainaw teh, ka radip e a paw hoi talepawnaw onae takha, hennakung hoi a hmuituinaw,
14 Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstræer, Myrra og Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam.
Hmuitui, spiknard hoi saffron, kalamus, nakzik thing hoi, frankinsen, murah, aloe hmuitui, phunkuep ao.
15 Min Haves Væld er en Brønd med rindende Vand og Strømme fra Libanon.
Takha thung e naw, tui bu nahanelah tuiim, tuiphueknaw, lebanon mon hoi ka lawng e tuinaw hai ao.
16 Nordenvind, vaagn, Søndenvind kom, blæs gennem min Have, saa dens Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens udsøgte Frugt!
Tung lae kahlî thaw haw, akalae kahlî tho haw. Kaie takha dawkvah tho awh haw. A hmuituinae naw teh kâkahei naseh. Ka pahren e ni takha thung kâen vaiteh ka radip e paw hah cat naseh.
