< Højsangen 3 >

1 Paa mit Leje om Natten søgte jeg ham, som min Sjæl har kær, jeg søgte, men fandt ham ikke.
Fong nukewa ke nga oan fin mwe oan kiuk uh Nga nunkal su nga lungse yohk; Nga sokol, ac tia ku in konalak.
2 »Saa staar jeg op og gaar om i Byen, om Paa dens Gader og Torve og søger ham, som min Sjæl har kær.« Jeg søgte, men fandt ham ikke.
Nga ac tukakek ac som forfor in siti uh; Nga ac fahsr sasla inkanek nukewa Ac sokol su nga lungse yohk. Na nga sokol, ac tia ku in konalak.
3 Vægterne, som færdes i Byen, traf mig: »Saa I mon ham, som min Sjæl har kær?«
Mwet topang su forfor taran siti uh elos liyeyuyak. Na nga siyuk selos, “Kowos tiana liye kawuk se luk ah?”
4 Knap var jeg kommet forbi dem, saa fandt jeg ham, som min Sjæl har kær; jeg greb ham og slap ham ikke, før jeg fik ham ind i min Moders Hus, i hendes Kammer, som fødte mig.
Nga tufahna som lukelos, na nga konalak. Nga sruokilya ac tia lungse fuhlella Nwe ke na nga pwanulla nu in lohm sin nina kiuk, Nu infukil se na nga tuh isusla we.
5 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
Mutan Jerusalem, kowos in wulema nu sik Ke inen kosro mui ac kato inima uh, Lah kowos fah tia lusrong pacl in pwar lasr uh.
6 Hvad er det, som kommer fra Ørkenen i Støtter af Røg, omduftet af Myrra og Røgelse, alskens Vellugt?
Mea se fosryak yen mwesis uh me, oana sru in kulasr soko, Ac keng fohlo oana foulin myrrh ac franku Ma mwet kuka uh kukakin?
7 Se, det er Salomos Bærestol, omgivet af tresindstyve Helte, Israels Helte,
Solomon el a tuku ingo — utuk na el fin mwe muta lal uh; Mwet mweun onngoul pa atlol tuku. Elos pa solse ma ku oemeet inmasrlon mwet mweun lun Israel.
8 alle med Sværd i Haand, oplærte til Krig, hver med sit Sværd ved Lænd mod Nattens Rædsler.
Elos nukewa pisrla ke orekmakinyen cutlass; Elos mwet na pah ke mweun uh. Kais sie selos us cutlass natul, Akola na nu ke kutena mwe lokoalok ma ac sikyak ke fong.
9 Kong Salomo laved sig en Bærekarm af Træ fra Libanon,
Utuk Tokosra Solomon fin sie mwe muta fulat, Su orekla ke sak ma wo oemeet Lebanon.
10 gjorde dens Støtter af Sølv, dens Arme af Guld; i Midten er Ibenholt indlagt, Sædet er Purpur.
Kosrusru kac uh nukla ke silver, Ac nuknuk akul uh ke gold oan fac. Ma loeyen mwe muta uh nukla ke nuknuk sroninmutuk, Su tutalla arulana wo sin mutan Jerusalem.
11 Jerusalems Døtre, gaa ud og se paa Kong Salomo, paa Kronen, hans Moder kroned ham med paa hans Brudefærds Dag, hans Hjertens Glædes Dag!
Mutan in Zion, fahsru liyel Tokosra Solomon. El sunya tefuro se su nina kial tuh oakiya fin sifal Ke len in marut lal, Ke len in engan ac pwar lal.

< Højsangen 3 >