Højsangen 2
1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje.
An maua madungʼ tik mamit mag Sharon, bende an ondanyo madongo e holo.
2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
Mana ka ondanyo motwi e dier kuthe e kaka jaherana chalo e dier nyiri.
3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
Mana kaka yiend olemo mayom manie dier yiende mamoko mag bungu, e kaka jaherana chalo e dier chwo matindo. Amor ka abet e tipone, kendo olembe milimili e dhoga.
4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
Osetera e od budho mare, kendo herane oliero e wiya ka bendera.
5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
Miya jip gi olemb mzabibu mosemo e chiengʼ, duog chunya gi olemo mayom, nikech hera onura.
6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
Bade ma koracham oteno wiya to bade ma korachwich okwaka.
7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
Un nyi Jerusalem, asiemou gi nying nyakech kod mwanda manie e thim, ni kik utug hera kata chiewe ka sa ne pok oromo.
8 Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
Lingʼane, awinjo dwond jaherana kabiro! Kochikore ewi gode kobiro, kendo obiro kolengʼore ewi gode matindo.
9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu staar han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
Jaherana chalo gi mwanda manie thim. Nene kaka ochungʼ e tok ohinga, kongʼicho gie dirise manie kor ohinga, kendo kongʼicho gie bath dirisa.
10 Min Ven stemmer i og siger saa til mig: Staa op, min Veninde, du fagre, kom!
Jaherana nowuoyo kendo nowachona niya, “Aa malo jaherana, bi wadhiyo, yaye jaber.
11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
Ndalo chwiri osekalo; koth osechok kendo oserumo.
12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
Maua osechako thiewo e puothe; kinde mag wer osechopo, ndalo ma akuch oduglani werie mamit koro winjore e gwengʼwa.
13 Figentræets Smaafrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Staa op, min Veninde, du fagre, kom,
Yiend ngʼowu golo olembene mokwongo; thiepe mag mzabibu keyo tikgi mamit. Aa malo ibi, jaherana; bi mondo wadhiyo, yaye jaber.”
14 min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
Yaye akucha manie buche manie kor lwanda; kuonde mopondo manie kor gode, yie aneye wangʼi, kendo yie awinjie dwondi; nimar dwondi mit, kendo wangʼi ber neno.
15 Fang os de Ræve, de Ræve smaa, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
Maknwauru nyithind bwe ma pod tindo, maketho puothewa mag mzabibu; nikech dipo ka giketho mzabibuwa mosechako thiewo.
16 Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
Jaherana en mara kendo an mare; odongo maber e dier ondanyo.
17 til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort paa duftende Bjerge!
Nyaka chop piny yawre kendo tipo mag gik moko lal, duog ira, jaherana, mana kaka mwanda gi le mamoko ringo kadok e gode.
