Højsangen 1
1 Salomos Højsang.
«Küylerning küyi» — Sulaymanning küyi.
2 Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
«U otluq aghzi bilen méni söysun; Chünki séning muhebbiting sharabtin shérindur.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
Xushpuraqtur séning etirliring; Quyulghan puraqliq may séning namingdur; Shunglashqa qizlar séni söyidu. Könglümni özüngge mehliya qilghaysen — Biz sanga egiship yügüreyli! — Padishah méni öz hujrilirigha ekirgey!»
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
«Biz sendin xushal bolup shadlinimiz; Séning muhebbetliringni sharabtin artuq eslep teripleymiz».
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
«Ular séni durusluq bilen söyidu». — «Qara tenlik bolghinim bilen chirayliqmen, i Yérusalém qizliri! Berheq, Kédarliqlarning chédirliridek, Sulaymanning perdiliridek qarimen.
6 Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
Manga tikilip qarimanglar, Chünki qaridurmen, Chünki aptap méni köydürdi; Anamning oghulliri mendin renjigen; Shunga ular méni üzümzarlarni baqquchi qildi; Shunga öz üzümzarimni baqalmighanmen».
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
«Hey, jénim söyginim, dégine, Padangni qeyerde baqisen? Uni kün qiyamida qeyerde aram alghuzisen? Hemrahliringning padiliri yénida chümperdilik ayallardek yürüshümning néme hajiti?»
8 Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
«I qiz-ayallar arisidiki eng güzili, eger sen buni bilmiseng, Padamning basqan izlirini bésip méngip, Padichining chédiri yénida öz oghlaqliringni ozuqlandurghin».
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
«I söyümlüküm, men séni Pirewnning jeng harwilirigha qétilghan bir baytalgha oxshattim;
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
Séning mengziliring tizilghan munchaqlar bilen, Boynung marjanlar bilen güzeldur.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
Biz sanga kümüsh közler quyulghan, Altundin zibu-zinnetlerni yasap bérimiz».
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
«Padishah toy dastixinida olturghinida, sumbul melhimim puraq chachidu;
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
Méning söyümlüküm, u manga bir monek murmekkidur, U kökslirim arisida qonup qalidu;
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
Méning söyümlüküm manga En-Gedidiki üzümzarlarda ösken bir ghunche xéne gülidektur».
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
«Mana, sen güzel, amriqim! Mana, sen shundaq güzel! Közliring paxteklerningkidektur!»
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
«Mana, sen güzel, söyümlüküm; Berheq, yéqimliq ikensen; Bizning orun-körpimiz yéshildur;
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
Öyimizdiki limlar kédir derixidin, Wasilirimiz archilardindur.
