< Højsangen 1 >

1 Salomos Højsang.
2 Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Osculetur me osculo oris sui. Quia meliora sunt ubera tua vino, fragrantia unguentis optimis.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
Oleum effusum nomen tuum: ideo adolescentulæ dilexerunt te. Trahe me.
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
Post te curremus in odorem unguentorum tuorum. Introduxit me rex in cellaria sua. Exultabimus et lætabimur in te, memores uberum tuorum super vinum. Recti diligunt te.
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
Nigra sum, sed formosa, filiæ Ierusalem, sicut tabernacula Cedar, sicut pelles Salomonis.
6 Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
Nolite me considerare quod fusca sim, quia decoloravit me sol. Filii matris meæ pugnaverunt contra me, posuerunt me custodem in vineis: vineam meam non custodivi.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Indica mihi, quem diligit anima mea, ubi pascas, ubi cubes in meridie, ne vagari incipiam post greges sodalium tuorum.
8 Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
Si ignoras te o pulcherrima inter mulieres, egredere, et abi post vestigia gregum, et pasce hœdos tuos iuxta tabernacula pastorum.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
Equitatui meo in curribus Pharaonis assimilavi te amica mea.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
Pulchræ sunt genæ tuæ sicut turturis: collum tuum sicut monilia.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
Murenulas aureas faciemus tibi, vermiculatas argento.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
Dum esset rex in accubitu suo, nardus mea dedit odorem suum.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
Fasciculus myrrhæ dilectus meus mihi, inter ubera mea commorabitur.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
Botrus Cypri dilectus meus mihi, in vineis Engaddi.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Ecce tu pulchra es amica mea, ecce tu pulchra es, oculi tui columbarum.
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
Ecce tu pulcher es dilecte mi, et decorus. Lectulus noster floridus.
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
Tigna domorum nostrarum cedrina, laquearia nostra cypressina.

< Højsangen 1 >