Højsangen 1
1 Salomos Højsang.
The Song of Songs, that [is] Solomon's.
2 Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Let him kiss me with kisses of his mouth, For better [are] thy loves than wine.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
For fragrance [are] thy perfumes good. Perfume emptied out — thy name, Therefore have virgins loved thee!
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
Draw me: after thee we run, The king hath brought me into his inner chambers, We do joy and rejoice in thee, We mention thy loves more than wine, Uprightly they have loved thee!
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
Dark [am] I, and comely, daughters of Jerusalem, As tents of Kedar, as curtains of Solomon.
6 Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
Fear me not, because I [am] very dark, Because the sun hath scorched me, The sons of my mother were angry with me, They made me keeper of the vineyards, My vineyard — my own — I have not kept.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Declare to me, thou whom my soul hath loved, Where thou delightest, Where thou liest down at noon, For why am I as one veiled, By the ranks of thy companions?
8 Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
If thou knowest not, O fair among women, Get thee forth by the traces of the flock, And feed thy kids by the shepherds' dwellings!
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
To my joyous one in chariots of Pharaoh, I have compared thee, my friend,
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
Comely have been thy cheeks with garlands, Thy neck with chains.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
Garlands of gold we do make for thee, With studs of silver!
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
While the king [is] in his circle, My spikenard hath given its fragrance.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
A bundle of myrrh [is] my beloved to me, Between my breasts it lodgeth.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
A cluster of cypress [is] my beloved to me, In the vineyards of En-Gedi!
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Lo, thou [art] fair, my friend, Lo, thou [art] fair, thine eyes [are] doves!
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
Lo, thou [art] fair, my love, yea, pleasant, Yea, our couch [is] green,
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
The beams of our houses [are] cedars, Our rafters [are] firs, I [am] a rose of Sharon, a lily of the valleys!
