Højsangen 1
1 Salomos Højsang.
THE song of songs, which is Solomon’s.
2 Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Let him kiss me with the kisses of his mouth: for thy love is better than wine.
3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
Because of the savour of thy good ointments thy name is as ointment poured forth, therefore do the virgins love thee.
4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
Draw me, we will run after thee: the king hath brought me into his chambers: we will be glad and rejoice in thee, we will remember thy love more than wine: the upright love thee.
5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, as the tents of Kedar, as the curtains of Solomon.
6 Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
Look not upon me, because I am black, because the sun hath looked upon me: my mother’s children were angry with me; they made me the keeper of the vineyards; but mine own vineyard have I not kept.
7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
Tell me, O thou whom my soul loveth, where thou feedest, where thou makest thy flock to rest at noon: for why should I be as one that turneth aside by the flocks of thy companions?
8 Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
If thou know not, O thou fairest among women, go thy way forth by the footsteps of the flock, and feed thy kids beside the shepherds’ tents.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
I have compared thee, O my love, to a company of horses in Pharaoh’s chariots.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
Thy cheeks are comely with rows of jewels, thy neck with chains of gold.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
We will make thee borders of gold with studs of silver.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
While the king sitteth at his table, my spikenard sendeth forth the smell thereof.
13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
A bundle of myrrh is my wellbeloved unto me; he shall lie all night betwixt my breasts.
14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
My beloved is unto me as a cluster of camphire in the vineyards of En-gedi.
15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Behold, thou art fair, my love; behold, thou art fair; thou hast doves’ eyes.
16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant: also our bed is green.
17 vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
The beams of our house are cedar, and our rafters of fir.
