Rut 3

1 Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: »Min Datter, skal jeg ikke søge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan faa det godt?

2 Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Slægtning; se, han kaster i Nat Byg paa Tærskepladsen;

3 tvæt dig nu og salv dig, tag dine Klæder paa og gaa ned paa Tærskepladsen; men lad ikke Manden mærke noget til dig, før han er færdig med at spise og drikke;

4 naar han da lægger sig, mærk dig saa Stedet, hvor han lægger sig, og gaa hen og løft Kappen op ved hans Fødder og læg dig der, saa skal han nok sige dig, hvad du skal gøre!«

5 Hun svarede: »Jeg vil gøre alt, hvad du siger!«

6 Saa gik hun ned paa Tærskepladsen og gjorde alt, hvad hendes Svigermoder havde paalagt hende.

7 Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og lagde sig ved Korndyngen; saa gik hun sagte hen og løftede Kappen op ved hans Fødder og lagde sig der.

8 Ved Midnatstide blev Manden opskræmt og bøjede sig frem, og se, da laa der en Kvinde ved hans Fødder.

9 Da sagde han: »Hvem er du?« Og hun svarede: »Jeg er Rut, din Trælkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Trælkvinde; thi du er Løser!«

10 Da sagde han: »HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du nu sidst har udvist, overgaar den, du før udviste, at du nu ikke er gaaet efter de unge Mænd, hverken fattige eller rige!

11 Saa frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg gøre imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig Kvinde.

12 Det er rigtigt, at jeg er din Løser, men der er en anden, som er nærmere end jeg.

13 Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil løse dig, godt, saa lad ham gøre det; men er han uvillig til at løse dig, gør jeg det, saa sandt HERREN lever. Bliv kun liggende, til det bliver Morgen!«

14 Saa blev hun liggende ved hans Fødder til Morgen; men hun stod op, før det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han tænkte: »Det maa ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud paa Tærskepladsen!«

15 Derpaa sagde han: »Tag og hold det Klæde frem, du har over dig!« Og da hun holdt det frem, afmaalte han seks Maal Byg og lagde det paa hende. Saa gik hun ind i Byen.

16 Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: »Hvorledes gik det, min Datter?« Saa fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort imod hende,

17 og sagde: »Disse seks Maal Byg gav han mig med de Ord: Du skal ikke komme tomhændet til din Svigermoder!«

18 Da sagde hun: »Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du faar at vide, hvilket Udfald Sagen faar; thi den Mand under sig ikke Ro, før han faar Sagen afgjort endnu i Dag!«