Rut 3

1 Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: »Min Datter, skal jeg ikke søge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan faa det godt?

To pacoengah Naomi mah anih khaeah, Ka canu, kamongah na oh thai hanah, nang han im pakrong nahaeloe hoih mak ai maw?

2 Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Slægtning; se, han kaster i Nat Byg paa Tærskepladsen;

Nang hoi nawnto kaom nongpatanawk ih angraeng, Boaz loe aicae ih canawk ah om ai maw? Khenah, vaiduem ah cang atithaih ahmuen ah anih loe barli cang to atii tih.

3 tvæt dig nu og salv dig, tag dine Klæder paa og gaa ned paa Tærskepladsen; men lad ikke Manden mærke noget til dig, før han er færdig med at spise og drikke;

Tui amthluh loe hmuihoih angnok pacoengah, khukbuen kahoih angkhuk ah; to pacongah cang atithaih ahmuen ah caeh tathuk ah, toe anih buh aan caak pacoeng ai karoek to, nang to ah na oh, tito anih mah panoek hmah nasoe.

4 naar han da lægger sig, mærk dig saa Stedet, hvor han lægger sig, og gaa hen og løft Kappen op ved hans Fødder og læg dig der, saa skal han nok sige dig, hvad du skal gøre!«

Anih loe naa ah maw iih, tito panoek ah; to pacoengah caeh loe, a khok khukhaih kahni to thlaeh pacoengah angsong pae ah; to naah anih mah na sak han koi to na thui tih hmang, tiah a naa.

5 Hun svarede: »Jeg vil gøre alt, hvad du siger!«

Ruth mah, Nang thuih ih lok baktiah ka sak boih han, tiah a naa.

6 Saa gik hun ned paa Tærskepladsen og gjorde alt, hvad hendes Svigermoder havde paalagt hende.

To pongah anih loe cang atithaih ahmuen ah caeh tathuk moe, amni mah thuih ih lok baktih toengah a sak.

7 Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og lagde sig ved Korndyngen; saa gik hun sagte hen og løftede Kappen op ved hans Fødder og lagde sig der.

Boaz loe buhcaak pacoengah, poek kanawm ah cang pakhuenghaih ahmuen taengah caeh moe, angsong kawk; to naah Ruth loe amzaita hoiah caeh moe, a khok khukhaih kahni to thlaeh pacoengah, angsong.

8 Ved Midnatstide blev Manden opskræmt og bøjede sig frem, og se, da laa der en Kvinde ved hans Fødder.

Qum taning phak naah Boaz loe angpae moe, angqoi naah, khenah, nongpata maeto a khokkung ah angsong pae sut.

9 Da sagde han: »Hvem er du?« Og hun svarede: »Jeg er Rut, din Trælkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Trælkvinde; thi du er Løser!«

Nang loe mi aa? tiah a naa. Anih mah, Kai loe na tamna Ruth ni; nang loe canawk kanghnai ah na oh pongah, nangmah ih kahni to ka nuiah baih ah, tiah a naa.

10 Da sagde han: »HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du nu sidst har udvist, overgaar den, du før udviste, at du nu ikke er gaaet efter de unge Mænd, hverken fattige eller rige!

Anih mah, Ka canu, Angraeng mah tahamhoihaih na paek nasoe; hmaloe ah na sak ih tahmenhaih pongah hnukkhuem ah na sak ih tahmenhaih to len kue; nang loe angraeng hnukah doeh, kamtang hnukah doeh, mi kawbaktih thendoeng hnukah doeh na bang ai.

11 Saa frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg gøre imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig Kvinde.

Ka canu, vaihi loe zithaih tawn hmah lai ah; nang hnik ih hmuen boih kang sak pae han; vangpui thung ih kaminawk boih mah, nang loe kakoep nongpata kami ah na oh, tiah panoek o boeh.

12 Det er rigtigt, at jeg er din Løser, men der er en anden, som er nærmere end jeg.

Kai loe na canawk kanghnai koekah ka oh; toe kai pongah anghnai kue canawk maeto oh vop.

13 Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil løse dig, godt, saa lad ham gøre det; men er han uvillig til at løse dig, gør jeg det, saa sandt HERREN lever. Bliv kun liggende, til det bliver Morgen!«

Vaiqum loe hae ah om raeh, canawk ah oh baktih toengah khawnbangah anih mah nang akrang han koeh nahaeloe, hoih; anih mah akrang nasoe, toe anih mah ni akrang han koeh ai nahaeloe, Angraeng loe hing pongah, canawk ah kaom kai mah kang krang han hmang; khodai khoek to hae ah iip ah, tiah a naa.

14 Saa blev hun liggende ved hans Fødder til Morgen; men hun stod op, før det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han tænkte: »Det maa ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud paa Tærskepladsen!«

To pongah Ruth loe anih khokkung ah khodai khoek to iih. Toe anih loe minawk kalah mah panoek ai naah angthawk. Boaz mah, cang atithaih ahmuen ah nongpata maeto angzoh, tiah mi doeh panoeksak hmah, tiah a naa.

15 Derpaa sagde han: »Tag og hold det Klæde frem, du har over dig!« Og da hun holdt det frem, afmaalte han seks Maal Byg og lagde det paa hende. Saa gik hun ind i Byen.

To pacoengah anih mah, Nang khuk ih kahni to baih ah loe patawn ah, tiah a naa. Nongpata mah kahni to a patawnh naah, anih mah cang phawh noekhaih kalen tarukto tah pae moe, Ruth hanah phawhsak; to pacoengah anih loe vangpui ah amlaem let.

16 Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: »Hvorledes gik det, min Datter?« Saa fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort imod hende,

Ruth mah amni khae phak naah, Naomi mah, Ka canu, kawbangmaw na oh? tiah a dueng. To naah Boaz mah a nuiah sak ih hmuen kawng to Ruth mah thuih pae boih.

17 og sagde: »Disse seks Maal Byg gav han mig med de Ord: Du skal ikke komme tomhændet til din Svigermoder!«

Ruth mah kalen cang noekhaih hoiah barli cang tarukto ang paek, nam ni im ah bangkrai ah amlaem hmah, tiah ang naa, tiah a thuih pae.

18 Da sagde hun: »Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du faar at vide, hvilket Udfald Sagen faar; thi den Mand under sig ikke Ro, før han faar Sagen afgjort endnu i Dag!«

To naah Naomi mah, Ka canu, kawbangmaw hmuen hae oh boeh, tiah na panoek ai karoek to, zing raeh. Anih loe to hmuen kawng thuih pacoeng ai karoek to omduem mak ai, tiah a naa.