Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand,
| اَہَں کانْچِدْ کَلْپِتاں کَتھاں نَ کَتھَیامِ، کھْرِیشْٹَسْیَ ساکْشاتْ سَتْیَمیوَ بْرَوِیمِ پَوِتْرَسْیاتْمَنَح ساکْشانْ مَدِییَں مَنَ ایتَتْ ساکْشْیَں دَداتِ۔ |
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
| مَمانْتَرَتِشَیَدُحکھَں نِرَنْتَرَں کھیدَشْچَ |
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
| تَسْمادْ اَہَں سْوَجاتِییَبھْراترِناں نِمِتّاتْ سْوَیَں کھْرِیشْٹاچّھاپاکْرانْتو بھَوِتُمْ اَیچّھَمْ۔ |
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
| یَتَسْتَ اِسْراییلَسْیَ وَںشا اَپِ چَ دَتَّکَپُتْرَتْوَں تیجو نِیَمو وْیَوَسْتھادانَں مَنْدِرے بھَجَنَں پْرَتِجْناح پِترِپُرُشَگَنَشْچَیتیشُ سَرْوّیشُ تیشامْ اَدھِکاروسْتِ۔ |
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
| تَتْ کیوَلَں نَہِ کِنْتُ سَرْوّادھْیَکْشَح سَرْوَّدا سَچِّدانَنْدَ اِیشْوَرو یَح کھْرِیشْٹَح سوپِ شارِیرِکَسَمْبَنْدھینَ تیشاں وَںشَسَمْبھَوَح۔ (aiōn g165) |
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
| اِیشْوَرَسْیَ واکْیَں وِپھَلَں جاتَمْ اِتِ نَہِ یَتْکارَنادْ اِسْراییلو وَںشے یے جاتاسْتے سَرْوّے وَسْتُتَ اِسْراییلِییا نَ بھَوَنْتِ۔ |
7 ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.‟
| اَپَرَمْ اِبْراہِیمو وَںشے جاتا اَپِ سَرْوّے تَسْیَیوَ سَنْتانا نَ بھَوَنْتِ کِنْتُ اِسْہاکو نامْنا تَوَ وَںشو وِکھْیاتو بھَوِشْیَتِ۔ |
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
| اَرْتھاتْ شارِیرِکَسَںسَرْگاتْ جاتاح سَنْتانا یاوَنْتَسْتاوَنْتَ ایویشْوَرَسْیَ سَنْتانا نَ بھَوَنْتِ کِنْتُ پْرَتِشْرَوَنادْ یے جایَنْتے تَایویشْوَرَوَںشو گَنْیَتے۔ |
9 Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.‟
| یَتَسْتَتْپْرَتِشْرُتے رْواکْیَمیتَتْ، ایتادرِشے سَمَیے ہَں پُنَراگَمِشْیامِ تَتْپُورْوَّں سارایاح پُتْرَ ایکو جَنِشْیَتے۔ |
10 Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
| اَپَرَمَپِ وَدامِ سْوَمَنوبھِلاشَتَ اِیشْوَرینَ یَنِّرُوپِتَں تَتْ کَرْمَّتو نَہِ کِنْتْواہْوَیِتُ رْجاتَمیتَدْ یَتھا سِدّھیَتِ |
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
| تَدَرْتھَں رِبْکانامِکَیا یوشِتا جَنَیکَسْمادْ اَرْتھادْ اَسْماکَمْ اِسْہاکَح پُورْوَّپُرُشادْ گَرْبھے دھرِتے تَسْیاح سَنْتانَیوح پْرَسَواتْ پُورْوَّں کِنْچَ تَیوح شُبھاشُبھَکَرْمَّنَح کَرَناتْ پُورْوَّں |
12 sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste, ‟
| تاں پْرَتِیدَں واکْیَمْ اُکْتَں، جْییشْٹھَح کَنِشْٹھَں سیوِشْیَتے، |
13 som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.‟
| یَتھا لِکھِتَمْ آسْتے، تَتھاپْییشاوِ نَ پْرِیتْوا یاکُوبِ پْرِیتَوانْ اَہَں۔ |
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
| تَرْہِ وَیَں کِں بْرُومَح؟ اِیشْوَرَح کِمْ اَنْیایَکارِی؟ تَتھا نَ بھَوَتُ۔ |
15 Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.‟
| یَتَح سَ سْوَیَں مُوسامْ اَوَدَتْ؛ اَہَں یَسْمِنْ اَنُگْرَہَں چِکِیرْشامِ تَمیوانُگرِہْلامِ، یَنْچَ دَیِتُمْ اِچّھامِ تَمیوَ دَیے۔ |
16 Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
| اَتَایویچّھَتا یَتَمانینَ وا مانَوینَ تَنَّ سادھْیَتے دَیاکارِنیشْوَرینَیوَ سادھْیَتے۔ |
17 Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.‟
| پھِرَونِ شاسْتْرے لِکھَتِ، اَہَں تْوَدّوارا مَتْپَراکْرَمَں دَرْشَیِتُں سَرْوَّپرِتھِوْیاں نِجَنامَ پْرَکاشَیِتُنْچَ تْواں سْتھاپِتَوانْ۔ |
18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
| اَتَح سَ یَمْ اَنُگْرَہِیتُمْ اِچّھَتِ تَمیوانُگرِہْلاتِ، یَنْچَ نِگْرَہِیتُمْ اِچّھَتِ تَں نِگرِہْلاتِ۔ |
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?
| یَدِ وَدَسِ تَرْہِ سَ دوشَں کُتو گرِہْلاتِ؟ تَدِیییچّھایاح پْرَتِبَنْدھَکَتْوَں کَرْتَّں کَسْیَ سامَرْتھْیَں وِدْیَتے؟ |
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?
| ہے اِیشْوَرَسْیَ پْرَتِپَکْشَ مَرْتْیَ تْوَں کَح؟ ایتادرِشَں ماں کُتَح سرِشْٹَوانْ؟ اِتِ کَتھاں سرِشْٹَوَسْتُ سْرَشْٹْرے کِں کَتھَیِشْیَتِ؟ |
21 Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
| ایکَسْمانْ مرِتْپِنْڈادْ اُتْکرِشْٹاپَکرِشْٹَو دْوِوِدھَو کَلَشَو کَرْتُّں کِں کُلالَسْیَ سامَرْتھْیَں ناسْتِ؟ |
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
| اِیشْوَرَح کوپَں پْرَکاشَیِتُں نِجَشَکْتِں جْناپَیِتُنْچیچّھَنْ یَدِ وِناشَسْیَ یوگْیانِ کْرودھَبھاجَنانِ پْرَتِ بَہُکالَں دِیرْگھَسَہِشْنُتامْ آشْرَیَتِ؛ |
23 ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
| اَپَرَنْچَ وِبھَوَپْراپْتْیَرْتھَں پُورْوَّں نِیُکْتانْیَنُگْرَہَپاتْرانِ پْرَتِ نِجَوِبھَوَسْیَ باہُلْیَں پْرَکاشَیِتُں کیوَلَیِہُودِناں نَہِ بھِنَّدیشِنامَپِ مَدھْیادْ |
24 Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger,
| اَسْمانِوَ تانْیاہْوَیَتِ تَتْرَ تَوَ کِں؟ |
25 som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede;
| ہوشییَگْرَنْتھے یَتھا لِکھِتَمْ آسْتے، یو لوکو مَمَ ناسِیتْ تَں وَدِشْیامِ مَدِییَکَں۔ یا جاتِ رْمےپْرِیا چاسِیتْ تاں وَدِشْیامْیَہَں پْرِیاں۔ |
26 og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.‟
| یُویَں مَدِییَلوکا نَ یَتْریتِ واکْیَمَوچْیَتَ۔ اَمَریشَسْیَ سَنْتانا اِتِ کھْیاسْیَنْتِ تَتْرَ تے۔ |
27 Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.
| اِسْراییلِییَلوکیشُ یِشایِیوپِ واچَمیتاں پْراچارَیَتْ، اِسْراییلِییَوَںشاناں یا سَںکھْیا سا تُ نِشْچِتَں۔ سَمُدْرَسِکَتاسَںکھْیاسَمانا یَدِ جایَتے۔ تَتھاپِ کیوَلَں لوکَیرَلْپَیسْتْرانَں وْرَجِشْیَتے۔ |
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.‟
| یَتو نْیایینَ سْوَں کَرْمَّ پَریشَح سادھَیِشْیَتِ۔ دیشے سَایوَ سَںکْشیپانِّجَں کَرْمَّ کَرِشْیَتِ۔ |
29 Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.‟
| یِشایِیوپَرَمَپِ کَتھَیاماسَ، سَینْیادھْیَکْشَپَریشینَ چیتْ کِنْچِنّودَشِشْیَتَ۔ تَدا وَیَں سِدومیوابھَوِشْیامَ وِنِشْچِتَں۔ یَدْوا وَیَمْ اَمورایا اَگَمِشْیامَ تُلْیَتاں۔ |
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro;
| تَرْہِ وَیَں کِں وَکْشْیامَح؟ اِتَرَدیشِییا لوکا اَپِ پُنْیارْتھَمْ اَیَتَمانا وِشْواسینَ پُنْیَمْ اَلَبھَنْتَ؛ |
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.
| کِنْتْوِسْراییلّوکا وْیَوَسْتھاپالَنینَ پُنْیارْتھَں یَتَماناسْتَنْ نالَبھَنْتَ۔ |
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen,
| تَسْیَ کِں کارَنَں؟ تے وِشْواسینَ نَہِ کِنْتُ وْیَوَسْتھایاح کْرِیَیا چیشْٹِتْوا تَسْمِنْ سْکھَلَنَجَنَکے پاشانے پادَسْکھَلَنَں پْراپْتاح۔ |
33 som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
| لِکھِتَں یادرِشَمْ آسْتے، پَشْیَ پادَسْکھَلارْتھَں ہِ سِییونِ پْرَسْتَرَنْتَتھا۔ بادھاکارَنْچَ پاشانَں پَرِسْتھاپِتَوانَہَمْ۔ وِشْوَسِشْیَتِ یَسْتَتْرَ سَ جَنو نَ تْرَپِشْیَتے۔ |
