Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand,
Kuligitya itai mung'wa Kilisto, singa kuligitya uteele, imasigo ane akoli palung'wi nu ng'waung'welu.
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
Kina ukoli ukia ukulu nuuwai nukilinkie munkolo ane.
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
Ainihumile kulompa mpegwe isatiko nukuikwa kuli nu Kilisto kunsoko aluna ane, nialuna ane niakimuili.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Nianso Aisraeli. Niatulikile kutula ana, au kulu amalagiilyo, ni songeelyo la miko, kumukulya Itunda ni lagiilyo.
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Nianso atongeeli nu Kilisto uzile kua ikulyo kuutugala umuili uwu. Nuanso Tunda wa maintu ihi. Hangi akuligwe mahiku ihi. Amina. (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Ingi singa kina imalagiilyo ang'wi Tunda alemilwe kupika. Nsoko singi antu ihi niaakoli kihiaku Israeli, iza muisraeli lukulu.
7 ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.”
Nukung'wa Abrahamu singa ai wileli wakwe lukulu. Kululo kukiila wileli wang'wa Isaka ukitang'wa.
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
Iyi ingi, iana amuili ingi singa ana ang'wi Tunda. Kululo iana nii lago agizilwe anga ana awileli.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.”
Kunsoko ingi ulu lukani lilago, “Kumatungo aya nzile, hangi u Sara ukupegwa ung'wana.”
10 Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Ingi singa lili du, nu Rebeka naiwapantika inda kumuntu ung'wi, Isaka tata witu.
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
Kina iana aiakili kulelwa, hangi akili kituma lukani lihi nulu za ang'wi nulubi, ingi isigo lang'wi Tunda lihume kutula nu hola ni limike. Hangi singa kua ntendo, ingi kunsoko ang'wa uyo nuitangile,
12 sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste,”
ailigitigwe kitalakwe, “Umukulu ukumitumila numunino.”
13 som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.”
Anga naiyakondigwa kandikwa: “Nimsigile u Yakobo, une u Esau shanumuloilwe.”
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Kulunge uli gwa? Ukoli wioneli ne kung'wi Tunda? Kutile.
15 Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.”
Kunsoko ukulunga kung'wa Musa, zeee nkete kinyauwai kung'wa uyo ninzize nkite ukinyauwai, hangi nzenzo nkete ukende kung'wa uyo ninzempa ukende.
16 Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Ingi gwa singa anga kunsoko ang'wa uyo nulakile, hangi singa kunsoko ang'wa uyo nuimanka, ingi kunsoko ang'wi Tunda uyu nuilagiila nakanda.
17 Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.”
Kunsoko imaandiko alungile kung'wa Farao, kina ainukimikilye kunsoko iyi nihume kulagiila ingulu yane kitalako, Ilina lane litanantigwe ihe ihi.
18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Ang'wi uu uyu nuilowa kupegwa nakanda wipegwa nakanda ikinyauwai nuyu nuilowa kupegwa, wimupeza yaya nakutula wilugoha.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?
Sunga ukulunga kitalane, kuniki nkili neenda ona igazo? Nyenye naulemig'we nimasigo akwe?
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?
Ue ng'wamuntu ue wi nyenyu nukumusukiilya Itunda? Kintu naikiumbilwe kimuile ne uyu naukiumbile ite unene?
21 Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Ang'wi umuumbi mugila ingulu nia kuhola uulolo nukeehu nukuumba kiseme king'wi kitule kikulyo nikiuya kitule kigila ikulyo.
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
Ntuni gwa naituile Itunda akahia kuteta utaki wakwe, nulagiila uhumi wakwe, akatula nugimya wilu akagumanilya ayo ihi naahumile kitung'wa kua ubi?
23 ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
Ingi anga niwitumile iti kina alagiile udu nua ukulu wakwe kuiseme niahumile kulekelwa, izo naiwakondilye kuinonelya kunsoko ukulu?
24 Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger,
Ingi sese naikitangile, singa iantu aku Ayahudi du, nao nishamumanyile Itunda ne?
25 som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede;
Anga nauliyo kung'wa Hosea: “Kuitanga iantu ane awa naisinga antu ane, nu mulowa wakwe uyu nishaiwimlowa.
26 og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.”
Hangi ikutula apo nauliiye kitalao, unye sha miantu ane, pang'wanso akitangwa ana ang'wi Tunda numupanga.”
27 Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.
U Isaya nung'wenso wenda pumya uhuli kua Israeli akazelunga, ialo la ana ang'wa Israeli ata lizelidu anga imahalu na muluzi, wawa naiasagie du azegunika.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.”
Kunsoko utata ukuluhola ulukani lakwe nula mihi, hangi ukukaya kulukondya.
29 Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.”
Anga u Isaya nauliiye ung'wandyo, anga Itunda wa uhumi nishaukulekee uwileli kunsoko itu, aikuzetula anga Isodoma, hangi aikuzitung'wa anga i Gomora.
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro;
Kulunge uli gwa, iantu ao nishaiduma itai, aka lija itai, tai kua uhuili.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.
U Israeli palung'wi nukumilyata imikononi tai, shaiamisigile nukukela imiko nanso.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen,
Kuniki ikatula iti? Kunsoko shanga ai akumipenza kwa uhuili, ingi nantendo akakumpa migwe nala ukumpi.
33 som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.”
Anga naiyakondigwe kandikwa, “Goza, nalilalya igwe la kukumpa mu Sayuni nu migwe nila kuulya. Uyu nukuhuila kua ili shuzizila iminyala.”
