Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand,
N maadi mɔmɔni Krisiti nni, mini ki pua faama U Tienu fuoma wangi nni ke n ki pia faama.
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
N ye yeni ti yanyagiciandi yeni li pabɔnli yogunukuli.
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
kelima n bi baa bua ban solini nni ki paadi nni yeni Krisiti, n kpiiba yapo, yaaba n kpi yeni ti gbannandi nni yaa ŋamu po.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Bani Isalele buolu buudi yaaba, U Tienu den cedi ke bi tua bimɔnmu, ki dɔgidi bi po o kpiagidi, ki kuani i yantaadi yeni ba, ki tieni ba o bali maama, ki dɔgidi bi po ban baa jaandi o maama, ki niani ba o ñɔniagu.
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Bi tie ti yaja nba puoli ŋuani, Krisiti moko den mali li yaa buolu nni ti gbannandi po. Wani yua n die bonla kuli. U Tienu n pagidi hali yaa yogunu kuli, Amina (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Mii bua yedi ke U Tienu ñɔnianu kipia mayuli ka. Kelima yaaban mali ki tie Isalele puoli ŋuani, bi kuli ka tie Isalele buolu yaaba mɔmɔni.
7 ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.‟
Laa gɔ tie Abrahama puoli ŋuani kuli ka tie o bi mɔnmu. Ama li yedi: «Isaka puoliŋuani n baa tie a buolu»
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
Li bua yedi ke laa tie yaaba mali nani bi nisaaliba kuli n maa maama n ba tie U Tienu bila. Ama yaaba n mali nani wani U Tienu n bili u ŋɔnianu maama n tie o buolu mɔmɔni.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.‟
U Tienu n bu niani yaa ñɔnianu n tie ne: «Binli, tin ye yaa yogunu ne yaa pundi, n baa guani ki cua, sala ba maali i bonjaga.»
10 Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Ama lani baba ka, Rebeka yeni Isaaka den taani bi yaaba ki mali a sanpola bilie.
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
Li bilieda daa den ke cua li ŋandunli nni, ki buali ban tieni ti tuonbiadi lani yaa kaa a tuonŋanma ke U Tienu den gandi ba ke lan togini bi tuona po, ama li den ñani U Tienu yua yi wanbua yua kani.
12 sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste, ‟
U Tienu den yedi Rebeka: «ŋan baa kpaa ki mali yua baa tuo ke daa tie nacenbiga.»
13 som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.‟
Li ba tieni nani lan diani maama: «N den bua Jakobo ki nani Esyu»
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Lanwani, ti baa yedi be? U Tienu ki tiegi ba? yeni ka.
15 Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.‟
U Tienu den yedi Musa: «N baa gbia mi ninñinma min bua yua yapo. N gɔ baa li palisiadili min buayua yapo.
16 Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Lanwani, laa ñani yua bua naani kani kaa, bii o mɔndilipo ka, ama li ñani U Tienu niñingbadima po.
17 Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.‟
kelima li diani ki yedi Farawon: «N yeni a ke a tua o badiciamo yaala yapo tie ke n bua min dɔgini n paalu kelima a yapo, ki gɔ cedi n yeli n pundi ŋanduna kuli nni kelima a yapo.
18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Lanwani U Tienu gbia mi niñima wan bua yua yapo ki gɔ juadi li paliwan bua yua ya pali.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?
Yendo bu guani ke yedi nni: Be yapo ke U Tienu fu yeni ti? kelima ŋma n baa fidi ki yie o yanbuama?
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?
Fini o nisaalo, a tie ŋma ke baa nia yeni U Tienu? U tiagu baa tuo yedi o tiamaalo ke: «Be yapo ke a maa n nni nanda?
21 Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
o tiamaalo ki pia li bali yeni wan ñani yɔgikonyenli nni ki maa yaa tiagu n ba tuuni li tuonli mɔnli, ki ñani laa yɔgikonyenli nni ki maa yaa tiagu n kan tuuni tuon mɔnli.
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
Ti ji baa maadi be, U Tienu bua wan waani o pabienli ke dɔgidi u paalu ama ke nan cuo o ba bonciala ke yaabu ke dagidi, o mutuoli
23 ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
kelima u bua wan dɔgi o kpiagidi n yabi maama yaa niba n tie nani wan den gbadi yaa tiadi po n ninñima wan den tuodi ke gandi yaaba ke ban taani yeni o o kpiagidi nni.
24 Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger,
Lanwani wa yini ti Sufinba siiga baba ka, ama o yini ti yaaba n ki tie Sufinba moko siiga.
25 som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede;
Nani wan yedi o sawalipualo Ose tili maama: «N baa yeni yaa nibuoli n ki tie n buolu niba, ke gɔ yini yaa buoli ki mii bua baa min bua yaaba»
26 og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.‟
Li baa tieni yeni bi po nani kani ke yedi ba: «yii tie n buolu» Lankani bi yini ba: «U Tienu yua fuo bijaba»
27 Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.
O sawalipualo Esayi den kpaandi ki maadi Isayeli ki yedi: «Isirayeli buolu yaa tie nani n ñincianma tanbini yeni, yaaba n baa tindi baa tie waamu.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.‟
kelima O Diedo ba tieni ki juodi i tinga nni wan den yedi yaala ke li kan waagi»
29 Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.‟
Li baa tie nani Esayi n kpia maama ki yedi: Li miali Diedo u paciamu kuli daani o yua den cedi ke ti ti siiga nitianba sieni, ti buolu den baa bodi tn tua nani Sodomi yeni Gomori yaaba yeni.
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro;
Lanwani ti baa yedi ledi? Yaa nibuoli n ki tie Isirayeli yaaba ki den lingi n teginma laa n teginma bi dandanli po.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.
Ama Isirayeli buolu yaaba den lingi n teginmakelima li bali maama kubima po naa den baa.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen,
Be yaapo ke baa den laa n teginma? Baa den lingi ki baa kelima li dandanli yapo. Lanwani bi den tuudi li tantuudikaala.
33 som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
Nan lan diani maama: «diidi ke laa, n bili siyoa juali kani yaa tanli n baa cedi bi niba n baa, Ama yua n dugi o po kuli, o kan laa i fe baa yaa daali n cuoni.»
