< Romerne 9 >

1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand,
Ndamwambila kasimpe muliKkilisito. Nsilokubeja pe, amamvwido angu alazuminana andime muMuuya uSalala.
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
Izyakuti mumoyo wangu mulikuusa kupati akuchisa kutamani.
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
Nkambo ndalikuyanda kwanzanisigwa aKkilisito kuti ndibe mutuke akambo kabakweu, anzubo nzyangu zyamunyama.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Mba Izilayeli. Bakabweza, bulemu, zizuminano, achipo chamulawu, abukombi bwamung'anda yaLeza, azisyomezyo.
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Bamataata babo chiindi kwakazwa Kkilisto, kwiinda munyama - we kali Leza atala zyoonse. weelede kulumbayizigwa mane kutamani. Ameni. (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Pele twakamba kuti ijwi lyaleza lyakalewulula. Nkambo boonse balimuIzilayeli te mbanaIzilayeli nchobeni.
7 ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.‟
Nekuba loonse lunyungu lwaAbbulamu teensi mbana bakwe pe. Pele, muli Ayizeki muyowambwa lunyungu lwakwe.
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
Nchikwaambwa kuti, bana banyama teensi mbana baLeza. Pele, bana bachisyomezyo mbawambwa mbuli lunyungu.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.‟
Nkaambo eli ndijwi lyachisyomezyo: “Mulinchichechi chiindi ndiyosika, elyo Sala uyopegwa mwana.”
10 Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Teensi mbubo luzutu, Pele alakwe Lebeka wakaba abula bwa mwalumi umwi, taata wesu Ayizeki -
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
bana kabatana zyalwa akutana chita chimwi chintu chibotu na chibi, kuti makanze aLeza kwindila mukusala bwiime, kutali akaambo kanchito, pele akaambo kayoyo uyita -
12 sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste, ‟
kwakambwa kuli nguw, “Mupati uyosanina munini.”
13 som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.‟
Mbuli mbukulembedwe: “Jakkobo ndakamuyanda, pele Isawu ndakamusula.”
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Lino twambe buti? Sa kuli kutalulama kwaLeza? Takwe ziliboobo.
15 Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.‟
Mbubobu mbaamba kuli Mozesi, “Njomvwida luse kufumbwa ngunjomvwida luse, njoyetelela kuliyoyo ngunjoyetelela.”
16 Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Aboobo tensi akaambo kayoyo uyanda, nekuba akaambo kayoyo uchijan, pele akaambo kaLeza, waluse.
17 Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.‟
Mbobu malembe mbawamba kuliFalo akuti, “nchichecho nchindakakubusizya mumakanze akutondezya nguzu zyangu mulinduwe”, kuchitila kuti zina lyangu likambwe munyika yoonse.
18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Mbubo leza ulaluse kulingwayanda akulingwayand, ulamuyumya moyo.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?
Uyowamba chakuti kulindime, “Nkaambonzi nachitongawuka? Ngwani ukonzya kukaka makanze akwe?”
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?
Omwalumi nduweni ukuzyana aLeza? Kulichibumbwa na chaamba kuli sikuchibumba, “Wabonayi! Niwandibumba ayeyi nzila?”
21 Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Anu kuti mubumbi tajisi nguzu kubulongo bwakubumba chimbi chilongo chibotu achimwi chilongo chibi?
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
Ani kuti Leza, wayanda kutondezya bukali bwakwe akuti ngunzu zyakwe zizibwe, wakakkazikila zilongo moyo mulamfu kubukali bwakabambilidwe kunyonyona?
23 ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
Nkutyeni nayanda kuzubula buvubi bwabulemu bwakwe kuzilongo zyaluse, nzyakambilide kale bulemu bwakwe kuzilongo zyaluse, nzyakambilide kale bulemu?
24 Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger,
Ani kuti wachita obu akulindiswe, mbakayita, akati kamaJuda abamasi?
25 som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede;
Mbubonya mbwaamba muiHosiya kuti: “Njoyita bantu bangu bakatali bantu bangu pe, akuyanda wakatali kuyandwa.
26 og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.‟
Mpawo oko nkubakambilwa kuti, ' tamwensi bantu bangu; oko nkubayoyitwa kuti mbana baLeza muumi.'”
27 Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.
Ayizaya ulalila atala a Izilayeli, “Nekuba kumweele wabana ba Isilayeli nkubali mbuli musele wamulwizi, kuyoba kabela kabache bayofutulwa.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.‟
Nkaambo Mwami uyochita makanze ajwi lyakwe munyika chakumanisizya achakunonoka.
29 Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.‟
Akwambwa kwa Ayizaya kuti, “Mwami wamakamu - makamu tatusila lunyungu, netwali kunoba mbuli Sodomu, akuba mbuliGomola.”
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro;
Lino nkutyeni, Bamasi, bakatali kuyandula bululami, bakabujana bululami bwalusyomo.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.
Pele Isilayeli, walikuyandula mulawu wabululami, takwe nebakasika kumulawu.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen,
Nkaambonzi? Nkaambo tebakayandula chalusyomo, pele kumilomo yabo. Bakalebwa kuzwa kubbwe lyakabalebya.
33 som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
Mbuli mbukulembedwe, “Amubone, ndasitikizya muZayoni ibbwe lilebya amwala wamilandu. Oyo umusyoma takoyowusigwa bweme”

< Romerne 9 >