Romerne 9
1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand,
Keiman thudih kasei hi Christa ahetoh ahi. Ase le apha hetna kaneiyin chule Lhagao Theng aphotchetna ahi.
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
Kalungthim hi hatah in lunghemna le lung kicholdo theilou gimnan kadime.
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
Ajeh chu kamite Judah mite kasopiho dingin, keima Christa'a kona a-itih a gaosap chang kahinom'e; hichun amaho ahuhhing jou ding hileh kati ahi.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Amaho Israel mite ahiuvin, Pathen cha-lamthu hina changah ahiuvin, Pathen in aloupina amaho heng alhut ahitai. Aman amaho to kitepna aneiya chule a-Danthu apehdoh ahiuve. Aman amaho chu ahoutheina dinguva michonpha a asem ahin, chule athutep kidangtah ahin pehdoh ahiye.
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Amaho hi Abraham, Isaac chule Jacob son le chilhahte ahiuvin, chule Christa amatah chu mihem lamdola sei dingin Israel mi anahi, chule Ama Pathen ahin, thil jouse chunga vaihoma ahin, chule tonsot'a vahchoi ding'a kilom ahi. (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Chuti ahileh aphai, Pathen in Israel techu athutep lamdola abolpeh lougot hitam? Ahipoi, Israel nam sunga peng jouse chu abonuva Pathen mite ahidehpouve.
7 ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.‟
Abraham chilhah himan'a Abraham chate tia kisim jenga ahipoi. Ajehchu Pathen thun Isaac a naphunggui kisut ding ahi ati chun, Abraham'in chapa dang anei henasa asei ahi.
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
Hichehi, tahsalam a Abraham'in ahindoh chate jouse chu Pathen chate ahiuve tia seina ding aumpoi. Thutep chate bou chu Abraham chate tia kisima ahije.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.‟
ajehchu Pathen in athutep, “Khovei tuphat tengleh keima kahung kile kit ding Sarah chun chapa khat ahinding ahi,” ati.
10 Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
Hiche achapa chu ipuluiyu Isaac ahi. Aman Rebekah akichenpi chun mi-ni apengkop'in ahi.
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
Hinlah amani ahung penlhah masang lhon'in, thilpha ahilouleh thilse abol masang lhon'in, Pathen'a kon'a thulhut amu ahi (Hiche thulhunga kona chu Pathen in Ama lunggon dungjuiya akouji ahi, tihi ahi.
12 sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste, ‟
Amaho phat le set jeh jong ahidehpoi tihet ahi). Amanu koma, “Nachapa atahpa chu anaopa kinbola hung pang ding ahi,” ati.
13 som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.‟
Pathen thun, “Keiman Jacob kangailun, hinla Esau chu kapampai ahi,” ati.
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Chuti ahileh, eihon Pathen chu athilbol adihpoi itiuvem? Ahideh poi!
15 Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.‟
ajehchu Pathen in Mose jah a, “Keiman ka khotona'a kalhendoh penpen chunga kalhut ding, chule kahepina chu kalhendoh pen chunga kalhut ding ahi,” ati.
16 Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
Hiti ahijeh chun, Pathen khotona chu Ama kigel lhah thuthu hiya ahi. Eihon ilhen theiju jong hilou, toh'a itohdoh theiju jong ahidehpoi.
17 Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.‟
Ajehchu Pathen lekhabun, anaseisa chu Pathen in Pharaoh jah a, “Keiman kathahatna nachunga katahlang na dinga keiman nangma kalhen nahin chule kaminthanna leiset pumpia kathejal dinga nahi,” tia anasei pehsa ahi.
18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
Hijeh'a chu, Pathen in ami khotona chu mi abangkhat chunga avetsah a chule aman midang lungsung chu asuhtah a asei angaipeh lou ahi.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?
Chuti ahileh aphai, nangman, “Iti dan'a athu jalou ho chu a oimo hintem? Aman amaho abolsah chan chu abol'u hijeng lou ding ham?” tin nate.
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?
Ahipoi, hichu seihih in. Nangma mihem maimai'in Pathen nanel ngam ham? Thilsem khat chun asempa jah a chu, “Ipi dinga hitobang bep'a hi neisem ham?” tia asei ngaijem!
21 Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Bel dengpa chun leiset'a kon'a belho asem tengleh ama chun aleiset leingan chu aphabep khat ajem ding'a asem'a chule phabep khat loi chu nen koina a jong asemthei hilou ham?
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
Hitobangma chun, Pathen in jong alunghanna le athahatna vetsahna dingin thaneina aneiyin, chule alunghanna chuhna ho chunga jong thohhat tah a anga'a amahthahna diu gonsa akoipeh ahitai.
23 ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
Hiche abol hi aloupina ho dung juiya, aloupina tahlangna dinga mi akhotona chu kilangdoh cheh dinga agon ahi.
24 Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger,
Chule eiho Aman alhendoh ho lah'a hi Judah mite leh chidang namdang ho chunga hijongleh eiho jong ijaouve.
25 som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede;
Chidang namdangte chung chang thua Pathen in Hosea Themgao henga gaova aseidohsa, “Kamite hilouho chu keiman kamite tia tuapat kakou ding ahitai, chule keiman kangailut louho chu kangailut ding ahitai.
26 og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.‟
Chule amaho kamite nahi pouve kitina mun'a chu Pathen Hing chate kiti ding ahiuve.
27 Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.
Chule Israel chung chang thua Themgao Isaiah chun ahinsamdoh in, Israel mite chu twikhanglen panga neldi jat tam'in tam jongleh, amoh them bou sohcha ding ahi,” ati.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.‟
Ajeh chu Pakaiyin leiset chunga thutanna gangtah le achaina pena dinga ahinbol ding ahi.
29 Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.‟
Chule Isaiah chun mundanga hitima chun aseiyin, “Ven sopite Pakai chun ichateu themkhat hi ahoidoh lou hileh eiho hi Sodom banga eikithat chaihel uvintin, Gomorrah banga eisuhmang dingu ahi,” ati.
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro;
Hicheho jouse hi ipi kiseina hintem? Chidang namdang te Pathen chondan juilou ahivangun, amaho chu Pathen lungtoh dia kisema ahitauve. Chule tahsan hin hiche hi ahin hitheisah ahi.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.
Hinlah Israel mite Pathen to kilunghet themna dinga kihabol ho jeng jong Danthu ajui jeng vangun alolhing joupouve.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen,
Ipijeh a lolhinglou hiuvem? Ajeh chu amahon Pathen to kilunghet themna dinga Ama tahsan sangin Danthu ajuiyuve. Ama ho alamlhahnauva songpia kipal ahitauve.
33 som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
Pathen lekhabun amaho gihsalna ananei'in, ajah uva, “Keiman Jerusalema songpi khat kakoiyin, hichun miho akipalsah'e, amaho lhuh kamna songpi khat ahi. Hinla koihileh Ama tahsan chan chu jachatna a chulou ding ahi,” ati.
