< Romerne 8 >
1 Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
Inge wangin lusla nu selos su moul in ma sefanna yurin Christ Jesus.
2 Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
Tuh ma sap lun Ngun, su ase nu sesr moul pwaye ke kut ma sefanna yurin Christ Jesus, aksukosokyeyu liki ma sap lun ma koluk ac misa.
3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,
Ma su Ma Sap uh tia ku in oru ke sripen munas lun mwet, God El orala. El lain ma koluk lun moul in mwet ke El supwama Wen natul, su tuku in lumasr mwet koluk, in lusla ma koluk.
4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.
God El oru ouinge tuh ma suwohs su sapkinyuk ke Ma Sap fah ku in arulana akpwayeyuk in kut su moul fal nu ke Ngun lal, ac tia nu ke ma lungse lun ikwa.
5 Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.
Elos su moulkin moul in ikwa, nunak lalos sukna ma lun ikwa. Elos su moulkin moul in Ngun, nunak lalos suk ma lungse lun Ngun.
6 Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,
Elos su nunkalana ke ma lungse lun ikwa elos fah misa; a elos su nunkalana ke ma Ngun lun God uh lungse, elos fah eis moul pwaye ac misla.
7 efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
Ouinge mwet se su moul in ikwa uh leum facl, el lain God, mweyen el tia akos Ma Sap lun God; aok, el koflana akos.
8 Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
Elos su akos lungse lun ikwalos koflana akinsewowoye God.
9 I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.
Tusruktu kowos tia moul fal nu ke ma lungse lun ikwa, a kowos moul fal nu ke ma lungse lun Ngun — fin pwaye lah Ngun lun God oan in kowos. Kutena mwet su Ngun lun Christ wangin yoro, el tia ma lal.
10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.
Tusruktu Christ el fin muta in kowos, Ngun el mwe moul nu suwos, mweyen aksuwosyeyuk kowos tari ye mutun God, monuwos finne ac misa ke sripen ma koluk.
11 Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
Ngun lun God su akmoulyelak Jesus liki misa fin muta in kowos, na El su akmoulyelak Christ fah oayapa asot moul nu ke mano sukawil lowos, ke Ngun lal oan in kowos.
12 Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;
Ke ma inge, mwet wiuk in lulalfongi, oasr ma se kut enenu in oru, pa kut in tia moulkin ma lungse lun ikwa.
13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
Mweyen kowos fin moulkin lungse lun ikwa, kowos ac misa; a kowos fin uniya orekma koluk lowos ke ku lun Ngun, kowos fah moul.
14 Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
Elos su kolyuk sin Ngun lun God elos ma nutin God.
15 I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!
Mweyen Ngun se su God El asot nu suwos el tia akkohsye kowos ku aksangengye kowos; a Ngun sac oru tuh kowos in ma nutin God, ac ke ku lun Ngun kut ku in pang nu sin God ac fahk, “Papa! Papa!”
16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
Ngun lun God sifacna kupasrme nu ke ngunasr, in akkalemye lah kut tulik nutin God.
17 Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
Ac ke kut ma natul, mwe insewowo su El akoela nu sin mwet lal ac fah ma lasr, ac kut fah oayapa ipeis yurin Christ ke ma God El akoo nu sel; tuh kut fin wi Christ keok, kut fah oayapa welul in wolana lal.
18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
Nga lulalfongi mu ma kut keok kac in pacl se inge tiana ku in lumweyuk nu ke wolana su God El ac fah akkalemye nu sesr.
19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.
Ma orekla nukewa tawi ac salka in liye ke God El ac akkalemye lah su tulik natul.
20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
Tuh ma orekla nukewa mutawauk in wanginla sripa, tia ke lungse lalos sifacna, a ke lungse lun God. Tusruktu oasr na mwe finsrak se inge:
21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
lah sie len, ma orekla nukewa ac fah aksukosokyeyukla liki ma su ac kulawi, ac ipeis ke sukosok wolana lun tulik nutin God.
22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
Tuh kut etu lah oemeet me nwe inge, ma orekla nukewa sao ke ngal, oana ngal lun sie mutan su akola in isus.
23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.
Tusruktu tia ma orekla mukena pa sao — kut su oasr Ngun lun God yorosr, oana mwe kite se meet lal nu sesr, kut oayapa sao in kut sifacna ke kut tupan tuh God Elan oru kut in ma natul, ac aksukosokyela manosr nufon.
24 Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?
Tuh finsrak lasr uh pa molikutla. Na kut fin liye ma kut finsrak nu kac, na tia finsrak se pa inge, mweyen su ac finsrak nu ke ma su el liye tari?
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
A kut fin finsrak nu ke ma su kut tia liye, kut ac mongfisrasr in tupan.
26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
Oayapa, Ngun el tuku in kasrekut in munas lasr. Tuh kut tia etu lah kut ac pre fuka; Ngun El sifacna kwafe sin God kacsr ke pusren sasao ma wangin kas fal nu kac.
27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
Ac God, su liye insien mwet uh, El etu nunak lun Ngun, mweyen Ngun el kwafe sin God ke mwet lal, fal nu ke lungse lal.
28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
Kut etu tuh in ma nukewa, God El oru tuh in oasr wo tuku kac nu selos su lungse El, aok elos su El pangon fal nu ke sripa lal.
29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
Elos su God El sulela tari El oayapa srelosla tuh elos in oana Wen natul, tuh Wen el fah wounse inmasrlon mwet puspis wial.
30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
Ouinge elos su God El srela, El pangon; ac elos su El pangon, El aksuwosyelos ye mutal, ac El sang wolana lal nu selos.
31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Kut fin nunku ke ma inge nukewa, mea kut ku in fahk? God El fin wi kut, su ku in lain kut?
32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
Finne God, El tia sruokya Wen natul sifacna, a El kisakunul kacsr nukewa! El ase Wen natul nu sesr — ya El fah tia oayapa insewowo in ase nu sesr ma nukewa?
33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
Su fah lusla mwet sulosolla lun God? God El sifacna fahkulosyak mu wangin mwatalos!
34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.
Na fin ouingan, su fah luselosla? Tia Christ Jesus, su misa, ku wo in fahk mu el su akmoulyeyukyak liki misa, ac inge el muta lapo layot sin God ac kwafe kacsr nu sin God!
35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
Na su ku in srikutla liki lungse lun Christ? Ya mwe lokoalok, ku keok, ku kalya, ku masrinsral, ku sukasrup, ku mwe sensen, ku misa?
36 som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.‟
Tuh oana Ma Simusla uh fahk, “Ke sripom kut lemla nu ke misa in pacl nukewa; Kut oana sheep su kokola in anwuki.”
37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
Mo, in ma inge nukewa yohk kutangla lasr in el su lungse kut!
38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
Tuh nga etu na pwaye lah wangin ma ku in srikutla liki lungse lal: tia misa ku moul, tia lipufan ku kutena ku inkusrao, tia ma oasr inge ku ma ac fah tuku,
39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
tia ma oan lucng liki faclu, ku ma oan ten liki faclu — wangin sin ma orekla nukewa su ac fah ku in srikutla liki lungse lun God, su ma lasr ke Christ Jesus Leum lasr.