Romerne 8
1 Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
Hessa gishshi Yesus Kiristoosa ammanizayta bolla piriday deena.
2 Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
Gaasoykka deyo ayana wogay Yesus Kiristoosa baggara nagarape istta geeshida gishikko.
3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,
Nagarancha ashoppe dendidayssan wogay polanaas danida7ontaysa Xoossi ba naaza nagarancha asa lemusson nagaras yarishistana mala yedidi pollides. Hsitidi nagara iza ashon piridides.
4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.
Hessikka nuni ashon gidontta ayanan simeretiza nupe wogay koyza xiillotetha pollanaskko.
5 Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.
Asho shene mala daana koyza asata wozinay ashoy koyza mishan shemipees. Ayana shene mala dizayti qasse ba wizinaa, ayanay koyza miishsh bolla wothetes.
6 Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,
Ashos xalala qofay hayqo gidishin ayana yoosi qofay gidiko deyone sarotethikko.
7 efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
Nagaras haretiza wozinay Xoossara ooshshakko. Gaasoykka izi Xoossa wogasi haretennane haristanas danida7ena.
8 Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
Asho shene mala diza asatikka Xoossu ufaysanasi danida7etena.
9 I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.
Inte qasse Xoossa ayanay intenan diza gidiko ashon gidontta ayanan deista. Kiristoosa ayanay iza bolla deennadey he uray Kiristoosas gidena.
10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.
Kiristoosay inte gidon dikko qasse inte asatethay naagara geedon hayqethi gidikokka inte ayanay qase xiillotetha gaason deyon dees.
11 Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
Yesusa hayqope dinthida iza ayanay inte bolla diza gidiko Kiristoosa hayqope denthidaysa inte gidon diza iza ayanay hayqanas diza inte asatethas deyo immana.
12 Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;
Hessa gishshi ta ishato! hesikka wolliqara hanana shin nu asho shene mala daanas ashosi gidokko.
13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
Asho shene mala deyzayssa gidiko inte hayqanane asho ootho iittaza inte ayanan wodhi gidiko inte deyon daana.
14 Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
Xoossa ayanan kallizadenti heytantti istti Xoossa naytakko.
15 I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!
Inte ekida ayanay zaaridi intena ayletethan hariiza ayana gidontta “nu Aawa abbo” gi xeygisiza naatetha ayana ekidista.
16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
Nuni Xoossa nayta gididaysa he ayanay ba baggara nu ayanara issife nuusu marikatees.
17 Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
Nuni iza nayti gidikko nu iza latizaytako. Nu iza bonchoza latizayta gidana mala adafeka izara iza metoza gishetezayta gidikko nu Xoossu latizadeko; Kirisitossara issife latizayitakko.
18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
Ha7i nu ekiza waayey buro nuusu sinithan giigi uttida bonchozara gathi xellishin aykokka gidena gays.
19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.
Medhetethay wurikka Xoossa nayti qonccanaysa lamotethan naagon dees.
20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
Medhetethi wurikka mela hada gidana mala piridettides. Hesikka ba doron gidontta sinithafes haristana mala izi ba shene mala harisida gishaskko.
21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
Hesikka medhetethi wurikka dhayssa aylletethafe wozitidi Xoossa naytasi gidida gede bonichitida shene mala dizaso gakanaskko.
22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
Ha7i gakanas medhetethi wurikka mixxa mala waayen shenotishe dizaysa nu erosu.
23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.
Iza xalala gidontta koyro ayana ayfe demmida nunikka nu asatethay attana nu iza na gidanaysaka lamotishene wozinara mixxatishe dosu.
24 Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?
Hayssa ha ufaysan xalala attidosu. Ufaysi qasse ayfen betiza miishsh gidiko burope naagiza miishsh gidena; Ha7i ba ayfen beyza miishshi buropes nagiizadey oonee?
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
Gido attin nuni buro nu ayfen beyontta miish ufaysan naagiza gidikko salistay baynida naagosu.
26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
Hesathokka qasse nu daburishin ayanay nuna maades. Wossa nu wositi wossanakone nu erontta gishshi ayanay nuni qaalan qonccisanas danida7etontta qaalara nusu wosses.
27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
Nu wozina paacci eriza ayanay izi ayana qofa eres. Gaasoykka ayanay Xoossa shene mala ammaniza asasi nuusu wosses.
28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
Xoossi bena dosizaytasine iza shene mala xeeygetidaytasi wurisos oothiza miishshi wursikka lo7os oothizaysa nu erosu.
29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
Xoossi kasseepe ba erizazayta istti iza naaza milatana mala kasseka doori wothides. hesikka daro ba ishata gidofe izi bayra gidanasa.
30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
Kasse koyrope ba dooridayta istta xeeygides. Qassekka xeygidata xiilisides. Be xiilisidaytaka bonchides.
31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Histinni hessa nu ay ginoo? Xoossi nunara gidikko nunara eqistana danida7izay oonee?
32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
Be yellos michetontta nu gishshi oothi immiday izako. Hesitin wuriso miishsh nuusu izara kiyatetha aazas immenee?
33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
Xoossi dooridayta motiza oonee? Xillisizay Xoossa.
34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.
Hisittini piridizay oonee? Hayqidi hayqope denididi Xoossa oshachan uttida Yesus Kiristoosay nu gishshi ganates.
35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
Nuna Kiristoosa siqope shakanay oonee? Metoye, waaye, woykko godetethee, woykko gafa, woykko kallotethee woykko qopontta gakiiza metoyee, mashaa?
36 som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.‟
Hesikka kasse “Ne gishshi nu shuketiza dorisa mala qoodettidosu. gallasi kumethi ne gish nuni hayqora baxistana” geeteti xaafetidayssa malako?
37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
Nuna aazika shakena. Haysa wurison nuna siqidaysan xoonizaytapekka nu aadhosu.
38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
Hessa gishshi hayqo gidin deyo gidin kiitanchata gidin woykko ha7i diza miishsh gidin buro yaana miishsha gidin woykko ay wolliqama gidin
39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Dhoqqa gidin woykko ziqa gidin woykko ay medheteth gidin Goda Yesus Kiristoosa baggara nuusi diza Xoossa siqope nuna shaakana danda7iza miishshi bayndayssa ta shaaka eradis.
