Romerne 8
1 Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
Hatdawkvah atuteh Khrih Jisuh thung kaawm e naw pueng, yonphukhangnae awm mahoeh toe.
2 Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
Bangkongtetpawiteh Khrih Jisuh thung kaawm e hringnae Muitha phung ni yon duenae phung thung hoi kai teh hlout sak lah ka o toe.
3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,
Cathut ni amae Capa hah yon kakawi e takthai lah yon kecu dawk a patoun teh, takthai dawk yon hah lawk a ceng teh, takthai lahoi kâlawk ni a sak thai hoeh e hah na sak pouh toe.
4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.
Het hateh takthai ngainae laipalah, Muitha ngainae patetlah ka hring e maimouh koe kâlawk phung pathang e a kuep nahane doeh.
5 Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.
Takthai coungnae hoi hring han ka ngai e taminaw teh takthai coungnae naw hah a ngailem awh. Muitha ngainae patetlah ka hring e taminaw teh Muitha hoi kâkuen e naw hah a ngailem awh.
6 Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,
Takthai e pouknae teh duenae doeh. Muitha e pouknae teh hringnae hoi lungmawngnae doeh.
7 efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
Bangtelah tetpawiteh takthai coungnae lungthin teh Cathut hoi kâtaran e lah ao. Bangkongtetpawiteh hote lungthin ni Cathut e kâlawk ngainae awmhoeh. Atangcalah tarawi thai hoeh.
8 Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
Hatdawkvah takthai lahoi kahringnaw ni Cathut lungkuep sak thai hoeh.
9 I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.
Hatei, Cathut Muitha nangmouh thung awm pawiteh nangmouh teh takthai dawk laipalah Muitha dawk na o awh. Khrih Muitha ka tawn hoeh e tami teh Khrih e tami nahoeh.
10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.
Hatei Khrih teh nangmae thungvah awm pawiteh takthai teh yon kecu kadout nakunghai muitha teh lannae kecu dawk a hring han.
11 Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
Hothloilah Jisuh hah duenae koehoi kathawsakkung Cathut e Muitha teh nangmae thungvah awm pawiteh, Khrih hah duenae koehoi ka thaw sak e Cathut ni nangmouh thung kaawm e amae Muitha lahoi kadout thai e nangmae tak hai a hring sak han.
12 Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;
Hatdawkvah hmaunawnghanaw, maimouh teh takthai ngainae patetlah hring hanelah, takthai coungnae dawk san lah awm awh hoeh.
13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
Bangkongtetpawiteh, nangmouh teh takthai ngainae patetlah na hring awh pawiteh, na due awh han. Hatei Muitha ngainae lahoi takthai ni a tawksak e naw hah na dout sak awh pawiteh na hring awh han.
14 Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
A lamthung teh Cathut Muitha ni a hrawi e naw pueng teh Cathut e canaw lah o awh.
15 I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!
Nangmanaw teh bout ka taket thai e san muitha na coe a hoeh. Cacoungnae Muitha doeh na coe awh. Hote muitha dawk hoi Abba Apa telah maimouh ni kaw awh.
16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
Maimanaw ni Cathut e canaw lah onae teh Muitha ama roeroe ni maimanaw e muitha hoi cungtalah a kampangkhai.
17 Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
Hottelah a canaw lah awm awh toung pawiteh a râw ka pang e lahai o awh. Khrih hoi a bawilennae rei hmawng nahanelah, reithainae hai rei khang awh pawiteh, Cathut e a râw ka pang hanelah hai o awh.
18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
Atu mithmu vah reihaithainae naw pueng teh maimouh ni pang lah kaawm hane bawilennae hoi bangnue pawiteh dei han kamcu hoeh telah ka pouk.
19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.
Hete sak e hno cawngca ni Cathut e canaw a kamnue nahane hah doun laihoi a ngaihawi awh.
20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
Bangkongtetpawiteh, sak e hno cawngca pueng teh banglahai cungkeihoeh toe tie teh ama ngai lahoi nahoeh, hottelah kahruengkung ngainae lahoi doeh.
21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
Sak e hno cawngca pueng teh kamkonae dawk hoi a hlout teh, Cathut e a canaw e bawilennae hoi ka kuep e dawkvah a kâen han tie ngaihawinae ao dawk doeh.
22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
A sak e hno cawngca pueng teh atu totouh a cingou teh ca khe reithainae a khang tie hah panue awh.
23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.
Hothloilah Muitha e a luepaw hmaloe ka coe e maimouh nihaiyah cacoungnae tie maimae takthai ratangnae hah ngaihawi laihoi lungthung vah cingou awh.
24 Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?
Maimouh teh hete ngaihawinae ni rungngang lah na o sak. Hatei hmu thai e hateh ngaihawinae nahoeh. Bangkongtetpawiteh, apinimaw hmuthai e hno hah khuet bout a ngaihawi han vaw.
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
Hmuthaihoehe maimouh ni ngaihawi awh pawiteh hote hno hah panguep lahoi ngaihawi awh.
26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
Hot patetvanlah Muitha nihaiyah maimae thayounnae koe na kabawp awh. Maimouh ni ratoum hane patetlah bang patet e hno maw ka ratoum han tie panuek awh hoeh. Hatei, Muitha ama roeroe ni lawk hoi a pâpho thai hoeh e cingounae lahoi maimouh hanlah na hei pouh.
27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
Lungthin ka khen e Bawipa ni hai Muitha e lungthin hah a panue. Bangkongtetpawiteh Muitha ni Cathut ngainae patetlah tami kathoungnaw hanelah na hei pouh awh.
28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
Cathut ni a lungpataw teh, a pouk tangcoung e patetlah a kaw e naw hanelah, hnocawngca pueng ni hawinae koe lah doeh reirei a kâroe pouh tie teh panue awh.
29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
Bangkongtetpawiteh, A panue tangcoung e naw hah amae Capa mei kâlat lah sut a hmoun toe. Hethateh hmaunawnghanaw thung dawk camin lah ao nahane doeh.
30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
Hottelah sut a hmoun e naw hah ama ni a kaw teh, a kaw e naw hah a lansak, a lansak e naw hah a bawilen sak.
31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Telah boipawiteh hete hnonaw pueng khetsin hoi bangtelamaw dei han. Cathut maimouh koelah kampang pawiteh apinimaw maimouh na tuk thai han.
32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
A Capa patenghai pasai laipalah maimouh hanlah na kapoekung ni a Capa hoi cungtalah hnocawngca pueng teh poe laipalah ao han na maw.
33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
Cathut ni a rawi tangcoung e naw teh apinimaw yon a pen han. Na lan toe katetkung teh Cathut a ma doeh toe.
34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.
Apinimaw yon phu bout na khang sak han. A due dueng laipalah duenae koehoi ka thaw e Khrih Jisuh teh Cathut e aranglah ao teh, maimouh hanelah na ratoum pouh awh.
35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
Apini maw maimouh heh Khrih e lungpatawnae dawk hoi na kapek thai han. Roedengnae, patawpanatnae, rektapnae, kahaikahlamnae, caicinae, takithonae hoi tahloi ni na ou.
36 som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.‟
Maimouh teh kanîruirui Bawipa hanlah duenae hoi kâhmo awh. Maimouh teh thei hanlah hmoun e tunaw patetlah na pouk awh telah Cakathoung dawk thut e patetlah doeh ao.
37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
Maimouh teh, maimouh lungpatawkung Bawipa lahoi yah, hote hnonaw kâhmo awh lahun nah, khoeroe tâ e lah o awh.
38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
Bangkongtetpawiteh, duenae thoseh, hringnae thoseh, kalvantaminaw thoseh, ka ukkungnaw thoseh, atu hmu thai e hnonaw thoseh, ka tho hane hnonaw thoseh, hnotithainae thoseh,
39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
kahlun lae hno thoseh, rahim lae hno thoseh, sak e cawngca pueng hai thoseh, maimae Bawipa Khrih Jisuh thung kaawm e Cathut e lungpatawnae hoi bang ni hai na kapek thai mahoeh.
