< Romerne 7 >

1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
I ⱪerindaxlar, mǝn ⱨazir Tǝwrat ⱪanunini bilgǝnlǝrgǝ sɵzlǝwatimǝn; silǝr ⱪanunning pǝⱪǝt ⱨayat waⱪtidila insan üstigǝ ⱨɵkümran bolidiƣanliⱪini bilmǝmsilǝr?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Mǝsilǝn, eri bar ayal, eri ⱨayatla bolidikǝn, ⱪanun boyiqǝ erigǝ baƣlanƣan; lekin eri ɵlüp kǝtsǝ, [ɵzini erigǝ baƣliƣan] nikaⱨ ⱪanunidin azad ⱪilinidu.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Xuning üqün, bu ayal eri ⱨayat waⱪtida baxⱪa bir ǝrgǝ baƣlansa, zinahor ayal dǝp atilidu. Lekin eri ɵlüp kǝtsǝ, u [nikaⱨ] ⱪanunidin ǝrkin bolidu; xu qaƣda baxⱪa bir ǝrgǝ tǝgsǝ, zina ⱪilƣan bolmaydu.
4 Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Huddi xuningdǝk, ⱪerindaxlar, silǝr Əysa Mǝsiⱨning [ⱪurbanliⱪ] teni arⱪiliⱪ Tǝwrat ⱪanuniƣa nisbǝtǝn ɵldünglar. Buning mǝⱪsiti silǝrning baxⱪa birsigǝ, yǝni ɵlümdin Tirilgüqigǝ baƣlinixinglar wǝ xuning bilǝn Hudaƣa mewǝ berixinglardin ibarǝttur.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
Qünki biz «ǝt»ning ilkidǝ waⱪtimizda, Tǝwrat ⱪanuni gunaⱨning arzu-ⱨǝwǝslirini tehimu ⱪozƣap, tenimizdiki ǝzalarda ɵlümgǝ elip baridiƣan mewini qiⱪarƣanidi;
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
lekin, ⱨazir biz Tǝwrat ⱪanunining ilkidin ǝrkin bolduⱪ. Qünki ɵzimizni boƣup turidiƣan bu ⱪanunƣa nisbǝtǝn ɵlgǝn bolup, ⱪanunning dǝsturining kona yolida ǝmǝs, bǝlki Roⱨning yengi yolida [Hudaning] ⱪulluⱪida bolimiz.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.‟
Undaⱪta nemǝ degülük? Tǝwrat ⱪanunining ɵzi gunaⱨmu? Ⱨǝrgiz undaⱪ ǝmǝs! Dǝrwǝⱪǝ, ⱪanunning kɵrsǝtmiliri bolmisa, gunaⱨning nemǝ ikǝnlikini bilmǝyttim. Ⱪanun «nǝpsaniyǝtqilik ⱪilma» demigǝn bolsa, nǝpsaniyǝtqilikning nemǝ ikǝnlikini bilmigǝn bolattim.
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
Lekin gunaⱨ ⱪanunning ǝmri arⱪiliⱪ pursǝt tepip, iqimdǝ ⱨǝrhil nǝpsaniyǝtqiliklǝrni ⱪozƣidi. Tǝwrat ⱪanuni bolmisa, gunaⱨmu ɵlüktǝk jansiz bolatti.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
Bir qaƣlarda ⱪanunning sirtida yaxiƣinimda ⱨayat idim, lekin ⱪanun ǝmrini bilixim bilǝnla, gunaⱨmu janlinip, meni ɵlümgǝ elip bardi.
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
Əslidǝ kixigǝ ⱨayatliⱪ elip kǝlsun dǝp buyrulƣan ⱪanunning ǝmri ǝksiqǝ manga ɵlüm elip kǝldi.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
Qünki gunaⱨ ⱪanunning ǝmri bilǝn ⱨujum pursitini tepip, meni azdurdi wǝ ǝmr arⱪiliⱪ meni ɵltürdi.
12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Buningdin ⱪariƣanda ⱪanun ⱨǝⱪiⱪǝtǝn pak-muⱪǝddǝstur, uning ǝmrimu muⱪǝddǝs, toƣra-adalǝtlik wǝ yahxidur.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Undaⱪta, yahxi bolƣini manga ɵlüm boldimu? Ⱨǝrgiz undaⱪ ǝmǝs! Bǝlki, gunaⱨning ⱪǝwǝtla ⱪǝbiⱨ ikǝnliki ǝmr arⱪiliⱪ oquⱪ axkarilinixi üqün, bu yahxi ǝmrning wasitisi bilǝn gunaⱨ mǝndǝ ɵlüm pǝyda ⱪildi.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
Tǝwrat ⱪanunining «roⱨⱪa tǝwǝ» ikǝnlikini bilimiz. Biraⱪ mǝn bolsam «ǝtkǝ tǝwǝ»durmǝn, demǝk gunaⱨⱪa ⱪuldǝk setilƣanmǝn.
15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
Qünki nemǝ ⱪiliwatⱪinimni ɵzümmu bilmǝymǝn. Qünki ɵzüm niyǝt ⱪilƣan ixlarni ⱪilmaymǝn; ǝksiqǝ, nǝprǝtlinidiƣinimni ⱪilimǝn.
16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Lekin ǝgǝr ɵzüm halimiƣan ixlarni ⱪilsam, ɵzüm ⱪanunning yahxi ikǝnlikini etirap ⱪilƣan bolimǝn.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Xundaⱪ ikǝn, bu ixlarni mǝn ǝmǝs, bǝlki iqimdǝ mǝwjut bolƣan gunaⱨ ⱪilduridu.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
Iqimdǝ, yǝni mening ǝtlirimdǝ ⱨeq yahxiliⱪning mǝwjut ǝmǝslikini bilimǝn; qünki yahxiliⱪ ⱪilix niyitim bar bolsimu, uni ⱪilalmaymǝn.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
Xuning üqün ɵzüm haliƣan yahxiliⱪni ⱪilmay, ǝksiqǝ halimiƣan yamanliⱪni ⱪilimǝn.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Ɵzüm niyǝt ⱪilmiƣan ixni ⱪilsam, buni ⱪilidiƣan mǝn ǝmǝs, bǝlki iqimdǝ makan ⱪilƣan gunaⱨtur.
21 Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
Buningdin ɵzümdiki xundaⱪ bir ⱪanuniyǝtni bayⱪaymǝnki, yahxiliⱪni ⱪilmaⱪqi bolƣinimda, yamanliⱪ ⱨaman iqimdǝ manga ⱨǝmraⱨ bolidu.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Ⱪǝlbimdǝ Hudaning ⱪanunidin sɵyünimǝn;
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
biraⱪ tenimdiki ǝzalirimda baxⱪa bir ⱪanuniyǝtni sezimǝn. Bu ⱪanuniyǝt ⱪǝlbimdiki ⱪanun bilǝn jǝng ⱪilip, meni tenimdiki ǝzalirimdiki gunaⱨ sadir ⱪildurƣuqi ⱪanuniyǝtkǝ ǝsir ⱪilidu.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
Nemidegǝn dǝrdmǝn adǝmmǝn-ⱨǝ! Ɵlümgǝ elip baridiƣan bu tenimdin kimmu meni ⱪutⱪuzar?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ Hudaƣa tǝxǝkkür bolsun! Xundaⱪ ⱪilip, ⱪǝlbim bilǝn Hudaning ⱪanuniƣa itaǝt ⱪilimǝn, lekin ǝtlirimdǝ gunaⱨ sadir ⱪildurƣuqi ⱪanuniyǝtkǝ itaǝt ⱪilimǝn.

< Romerne 7 >