< Romerne 7 >
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
Ngoogv ajin vdw, nonu chindure ngo ogunv lvkwnglo mintv dunvdw, ogulvgavbolo nonu mvnwng ngv Pvbv lvkwnglo chindo. Pvbv ngv nyiv vdwgo turbvdakbv ridw vkvgo aolo rigvre.
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Nyilu dukunv nyimv nvgonyi, miring nvdu, vdwgo hv turbvdakbv ridw vkvgo ninyi nyilu gv Pvbv aralo dooladakla ridu; vbvritola hv siro kubolo, ninyia vkvgv Pvbv lokv hv nyimv mvjar bv rimin la riduku.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Okv vbvrikunamv ninyigv nyilu nga turmudakmu tvla kvvbi nyi go doobamkarbam bolo, um yomurnv akobv mireku; vbvritola vkvgv nyiluv siku bolo, nyimv mvjar bv rila dukunv okv hv kvvbi nyigo laamisiku jvka um yomur nvgobv mila kuma dukunv.
4 Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Ngokv ajin vdw, si nonu gvloka vbvridu, Pvbv gv ridungbv riming gvvbolo, nonuno ka siri kunvpv, ogulvgavbolo nonuno kristo gv adwn dingo bv ridu; okv nonuno vjak sinam lokv turkur kunv ninyigvbv ridukunv, vbvrinam lokv Pwknvyarnv gv kudungkua nga ngonua alv rungnv gobv rimu dukubv vla.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
Holvgabv vdwlo ngonu adwnayak gv ridungsingdung bv riridw, Pvbv lokv rimurvngmur mvngnam vv ngonugv adwnayak lo rilwkdolwk do, okv ngonugv rinyung ngv sinam lo nyeduku.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
Vjak, ogubvrijvka, ngonu Pvbv lokv ajarabi lindukunv, ogulvgavbolo ngonua lvko patwk lo tumtoku oogv rimur lvkwngbv ngonu sipv kunv. Lvkodv ngonu kvvlo gv lvkpv kunam Pvbv lamtv lo ngonu riku madu, vbvritola Dow gv anwnv lamtv lo riduku.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.‟
Vbvribolo, Pvbv si rimur vre, vla ngonu minla dunvre? Vbvma! Vbvritola Pvbv si doola rimure ogudw um ngonua chimu pvnv. Pvbv ngv, “kvvbi gv rinam doonamv oguvdw um mvngkakapak yama bvka vmabolo,” vkvnv um ngo chima pvnvpv.
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
Vbvritola oogv rimur Pvbv ngv katakching paknamgo paadula ngo gvlo nvgwng mvnwng gv atubogv lvgabv mvngsu gvnv bv rimudu. Pvbv gv agumlo, rimur vv sinambv ridunv.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
Ngo kvvlo rimur lokv linto kula singtorito kunvi vbvrinamv vdwlo Pvbv ngv aakubvdw, rimur v turnam lo vngsik kartoku,
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
okv ngo sitoku. Okv Pvbv ngv turnam lo laalwkdubv vla rinamv ngo lvgabv sinam am laalwk jito.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
Rimur ngv oogv katakching pakbv mapa toku okv oogv Gamki lokv vv nga kupduku okv mvki laka ritoku.
12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Vbvrikunamv, Pvbv ngv awv darwk, okv gamki pvnamv darwknv, tarwkbak, okv alv nvbv ridu.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Vbvkubolo soogv alvnv ogu rikudw ngoogv sinam lvgabv laalwk jinv vri? Vkvnv lokvma! oogv sum rimunv vv rimur gv ridung ngv; alvnv si ogudw rinam lokv, rimur vv ogugudw um kaatam nam lvgabv sinama ngo gvlo laalwk jitoku, oogv jvjvrungnv turnam aingbv vbvching rimur aka kaatam lakdu. Okv vbv, gamki lokv rimur am si kaiyasin bv adwkakunamv rimur am kaatam jiduku.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
Ngonu chindu Pvbv si darwknv singdunglo dungnv ngv; vbvritola ngo biimatama nvgo, rimur lo nyira bv pyoklwk kunamv.
15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
Ngo ogu ridunvdw um ngo chimadu; Ngo ogugunyi risv vdw um ngo rimadu, vbvritola vbvmayabv ngo ogugunyi kaanwng madudw um ngo riyingchok padu.
16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Ngoogv ogugo ridunv si ngoogv rinwng manam am ngo ridu, um kaarinyi Pvbv sumka alvbv ngo mvngdu.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Vkvlvgabv jvjvbv vkvnvlo rinvdonv ngv ngo madu; Vbvrimayabv, oogv rimur vv ngo gvlo rilwkdolwk la rimudakmu gvdunv.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
Ngo chindu alvnam si ngo gvlo doomadakma dunv—vkvnv si, ngoogv adwnayak lo ridungdodung bv ridu. Holvgabv ngo gvlo alv nvngv ridubv doola kujeka, ngo um rila gvku madu.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
Ngo alvnam ridubv mvngnam am ngo rimadu; vbvmayabv, ngo alvmanv rinwng manam am ngo riyadu.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Ngo rinwng manam am ngo ridubolo, oogv ridunv angv vv manv ngo ridubv rimadunv; vbvmayabv, um ridunv vv mvngnam ara sokv doonv rimur vv ngam rimu doonv.
21 Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
Vkvlvgabv soogv Pvbv si vbv kudungkua ridungdo; vdwlo ngo alvnam si ogudw ngo rinvpv mvngla ridudw, alvmanv si ogudw um mvngchikya ngo gakdu.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Ngoogv hang arwng jelodv Pwknvyarnv gv Pvbv nga achialvbv alv mvngdu.
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
Vbvritola ngoogv awlo kvvbi Pvbv yago ridubv kaadu—Pvbv akonv Pvbv akonyi nyiru minsu dubv kaadu um ngoogv hapokang ngv mvnglwk minggvdu. Ngoogv adwnayak arwng so kudungkua ridunv rimur gv Pvbv si ngam pachipatwk doomu nvgobv mvdu.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
Ngo oguguka mvngpu kumanv nyi go! yvvkula nga so simu jikunv ayak sokv ngam ringlin kuji nvngv?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
Pwknvyarnvnyi umbonyikv vtoka, ngonu Ahtu Jisu kristo gv lokv rimu dunv! Vbvrikunamv, si, ngo vbvriduku; ngoogv mongrumara lokv ngo Pwknvyarnv gv kudungkua nga riladu mvngdu, vbvrijvka ngoogv nyia ridungsingdung ngv rimur gv Pvbv lo kudungkua nga rijidu.