Romerne 7
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
Sûngsuokngei, balam nin riet let sikin ki misîr rang hih riet thei nin tih. Balam han mi an ringsûng kâr mang kêng an chunga roi a nei ngâi ani.
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Dôngma hah a lômpa ringsûng kâr chu a lômpa balam han a khita, hannirese a lômpa a thi inchu a lômpa renga balamin a khit hah sûtin aom ngâi.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
A lômpa ringsûngin midang a nei inchu a inrê ania, a lômpa thi nûkin chu balamin a khit hah a jôk ania, midang nei khom senla inrê nikhâi mak.
4 Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Ma angtak han ani, ku sûngsuokngei, Khrista takpum machangngei nin ni zoi sikin Balam tieng chu nin thi zoia, atûn chu thina renga kaithoia ompu ta nin ni zoi, Pathien chuonsina mangruo sa ei nina rangin.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
Ei miriem nina muruo nuna ei lêng lâihan chu ei ngâituina saloi Balamin ânchoka han ei takpuma sin a thoa, thina amintung ngâi.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
Atûn chu mikhit ngâipu hah ei thisan zoia, balam renga mojôkin ei om zoi, balam inziek muruo papai ang niloiin Ratha balam tharin sin ei tho ani zoi hi.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.”
Imo ei ti rang ni zoi, Balam ha nunsie mini? nitet mak! Aniatachu balam han mi min riet no rese chu nunsie hih riet no ning. Balam han “Mi ta ôi no roh” ti no rese chu, ôi hi ki riet loi rang ani.
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
Hi chongpêk hih chuminrêna mangin sietna han ôina tamtak amin om ngâi, Balam om no rese chu nunsie hih neinun thi ani.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
Moton han chu balam boiin ke lêng ngâia, hannirese, chongpêk hah ahong oma, nunsie hah ahong hara,
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
kei chu ki thi zoia. Ringna ranga chongpêk hah kei rangin chu thina ahong ni zoi.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
Asikchu sietna han chongpêk hah chuminrêna mangin mi huonga mi that zoi ani.
12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Balam chu ânthienga, chongpêk khom ânthienga, adika asa ani.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Nônchu, neinun sa han kata rangin thina amintung mini? nitet mak! nunsie hin ani, nunsie ani ti minlangna rangin neinun sa mangin kata rangin thina amintunga, chongpêk sik han nunsie hah saloina inchung uolin aminlang ani.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
Balam chu rathatienga neinun ani ti ei riet, keima rêk chu athithei miriem papai nunsie suoka juor ki ni zoi.
15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
Ki sintho hi rietthei mu-ung ko jôtlam tho ngâi loia, manêkin ko jôt loilam sin ngâi ki ni.
16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Ko tho nuom ngâiloi hah ko thôn chu, balam hah asa tia jôm nîng ki tih.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Masikin, hi sinngei hih keima a thopu ni mu-unga, nunsie keima taka om han atho ngâi ani.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
Keima miriem nina hin neinun adik reng om mak ti ki riet adik tho nuomna nei ngâi khom inlang thothei ngâi mu-ung.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
Neinun asa ko tho nuom hah tho loiin, neinun saloi ko tho nuomloi hah ko tho ngâi.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Ku nuom loi ko thôn chu a thopu hah keima ni khâi mu-unga, nunsie keima taka om han atho ngâi ani.
21 Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
Masikin, hi balam hih sin atho tit ti ki riet thei zoi, neinun asa tho ku nuom ngâi nâka, neinun saloi ko tho nôk kelen ngâi.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Ki miriem sûngrîlin chu Pathien Balam hah a râiminsân ngâia.
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
Nikhomsenla, ka takpuma hin balam dang sin atho tit aom ti ki riet, ama han ku mulung sung balam hah adoia, nunsiena balam ka takpuma sin atho tit ngâi suok mi min chang chien ngâi.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
I anga mi Lungkham omtak mo ki nina! hi thina mi tuong rang takpum renga hih tûn mo mi sanminjôk rang ani zoi?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
Pathien vaiin kêng. Ei Pumapa Jisua Khrista jârin ei Pathien minpâkin om rese. Hanchu ku mulungrîl takin chu Pathien Balam sin ko tho ngâia, ki miriem nina rêkin chu sietna balam sin atho ngâi.
