Romerne 7
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
Vennad ja õed, kas te ei tea – ma räägin neile, kes tunnevad seadust –, et seadusel on võim inimese üle vaid seni, kuni too elab.
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Abielunaine on seaduslikult seotud oma mehega ta eluajal. Aga kui mees sureb, vabaneb naine kohustustest mehe ees.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Seepärast, kui ta mehe eluajal on teise mehega, nimetatakse teda abielurikkujaks. Aga kui mees sureb, on naine vaba seaduse alt, nii et ta ei ole teisele mehele minnes abielurikkuja.
4 Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Seega, mu vennad ja õed, teiegi olete surmatud Seadusele Kristuse ihu kaudu, et te kuuluksite teisele, kes on üles äratatud surnuist, et me kannaksime vilja Jumalale.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
Sest kui me veel rikutud loomuse võimuses elasime, toimisid me liikmeis patused kired, mis said tugevaks Seaduse tõttu, ja me kandsime vilja surmale.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
Aga nüüd me oleme vabanenud Seaduse võimusest, sest me surime sellele, mis meid kinni pidas. Enam ei teeni me Jumalat vanal viisil, kirjatähe järgi, vaid uuel viisil, Vaimus.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.”
Mis me siis ütleme? Kas Seadus on patt? Kaugeltki mitte! Siiski, ma ei oleks tundnud pattu muidu kui Seaduse kaudu. Ma ei oleks teadnud, mida tähendab himustamine, kui Seadus poleks öelnud: „Ära himusta!“
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
Aga patt, saades tõuget käsust, tekitas minus kõikvõimalikke himusid. Sest ilma Seaduseta on patt surnud.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
Mina elasin kord lahus Seadusest. Kui nüüd käsk tuli, ärkas patt ellu
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
ja mina surin. Seadus, mis pidi olema mulle eluks, osutus mulle surmaks.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
Sest kui patt oli saanud käsusõnast tõuke, pettis ta mind ja tappis mind käsu abil.
12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Seega on Seadus püha ning käsk on püha, õiglane ja hea.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Kas nüüd see hea on mulle saanud surmaks? Kaugeltki mitte. Aga et patt oleks nähtav patuna, on see toonud selle hea kaudu mulle surma. Nii sai patt käsu abil ülimalt patuseks.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
Me ju teame, et Seadus on vaimulik, mina aga lihalik, müüdud orjaks patu võimusesse.
15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
Sest ma ei mõista oma tegusid. Ma ei tee seda, mida tahan, vaid ma teen, mida vihkan.
16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
Aga kui ma teen, mida ma ei taha, siis ma nõustun, et Seadus on hea.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Nii ei tee seda enam mina, vaid minus pesitsev patt.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
Sest ma tean, et minus, see tähendab mu rikutud loomuses, ei peitu midagi head. Tahet mul on, aga head teha ma ei suuda.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
Sest ma ei tee head, mida ma tahan, vaid üksnes halba, mida ma ei taha.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Aga kui ma teen just seda, mida ma ei taha, siis ei ole see enam mina, kes tegutseb, vaid minus pesitsev patt.
21 Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
Seega avastan ma seaduse: kuigi ma tahan teha head, on mulle omane teha kurja.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Sest oma sisemise inimesega ma tunnen rõõmu Jumala Seadusest,
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
kuid oma liikmetes näen ma teist seadust, mis sõdib vastu minu mõistuse seadusele ja võtab mind vangi mu liikmeis oleva patu seaduse alla.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
Oh mind armetut inimest! Kes päästab mind sellest surmale määratud ihust?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
Aga tänu Jumalale, meie Issanda Jeesuse Kristuse läbi! Niisiis, ma teenin mõistusega küll Jumala Seadust, aga oma rikutud loomusega patu seadust.
