Romerne 7
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
Nawkamyanawk, (kaalok panoek kaminawk khaeah ni lok ka thuih, ) kami hing nathung khue ni kaalok mah kami to uk, tito na panoek o ai maw?
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
Thuih rumram ah, sava tawn nongpata loe sava hing nathung daan lok mah taoengh; toe sava to dueh nahaeloe sava ih daan lok thung hoiah a loih boeh.
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
To pongah a sava hing nathung anih mah kalah nongpa hoi nawnto om nahaeloe, anih loe daan ai ah sava nuiah zaehaih sah kami, tiah thui o tih: toe sava to dueh boeh nahaeloe, anih mah kalah nongpa khaeah sava sah cadoeh, to daan thung hoiah a loih boeh pongah, anih loe daan lok aek kami hoi zaehaih sah kami ah om mak ai.
4 Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
To pongah, nawkamyanawk, kalah kami hoi imthong na krak o moe, duekhaih thung hoi angthawk Anih khaeah Sithaw ah thingthai na thaih o thai hanah, nangcae doeh Kri takpum rang hoiah kaalok thungah na duek o boeh.
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
Aicae taksa ah a oh o naah, kaalok rang hoiah zae sak koehhaih palungthin mah, duekhaih thingthai athaih hanah, zaehaih mah aicae takpum thungah toksak.
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
Toe aicae loe vaihi kangquem Ca thungah a om o ai boeh, lokpaek kangtha Muithla ah tok a sak o thai hanah, duek hanah aicae qui hoi taoeng, kaalok thung hoiah a loih o boeh.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.‟
To tih nahaeloe kawbangmaw a tih o han boeh? Kaalok ah zaehaih oh maw? Zaehaih om ai. Toe kaalok rang hoiah ni, zaehaih to ka panoek: Kaalok mah khit hmah, tiah thui ai nahaeloe, khithaih loe timaw, tito ka panoek mak ai.
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
Toe zaehaih mah kaalok nuiah atue kahoih to lak moe, ka nuiah congca khithaih hmuennawk to ohsak. Kaalok om ai ah loe zaehaih to duek.
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
Canghniah kai loe kaalok ai ah ka hing: toe kaalok angzoh naah, zaehaih angphong pongah, kai loe ka duek.
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
Hinghaih paek han kaom kaalok mah, duekhaih ohsak, tito ka panoek.
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
Zaehaih mah kaalok nuiah atue kahoih to lak moe, kai to ang ling; to kaalok mah kai ang hum.
12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
To pongah, kaalok loe ciimcai, lokpaekhaih doeh ciimcai, toeng moe hoih.
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
To tih nahaeloe kahoih hmuen loe kai han duekhaih ah oh maw? Om ai. Toe zae to zae baktiah amtueng thaih moe, kaalok rang hoiah zae to zaesak aep hanah, kahoih hmuen patohhaih rang hoiah ka nuiah duekhaih to ohsak.
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
Kaalok loe Muithla ih hmuen ni, tito a panoek o: toe taksa ah ka oh pongah, zae thungah zawh ih kami ah ka oh.
15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
Ka sak ih hmuen to ka koeh ai: ka sak koeh ih hmuen to ka sah ai; ka hnukma ih hmuen to ka sak lat.
16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
To tiah ka sak koeh ai ih hmuen to ka sak naah, kaalok loe toeng, tiah ka tapom.
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Toe vaihi kahoih ai hmuen sah kami loe kai na ai boeh ni, kai thungah kaom zae mah ni sak.
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
Kai (ka taksa thungah, ) thungah kahoih hmuen roe om ai, tito ka panoek: sak han ka koeh, toe kahoih hmuen sakhaih loklam to ka hnu ai.
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
Sak ka koeh ih kahoih hmuen to ka sah ai: toe sak ka koeh ai ih kahoih ai hmuen to ni ka sak lat.
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Sak koeh ai ih hmuen to vaihi ka sak vop nahaeloe, kai mah sak ih na ai boeh ni, kai thungah kaom zae mah ni sak.
21 Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
Kahoih hmuen sak ka koeh naah, kahoih ai hmuen kai khaeah oh, tito ka panoek.
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
Kai thungah kaom kami mah loe Sithaw ih kaalok to koeh:
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
toe ka takpum ah kaom kalah kaalok mah, ka poekhaih thungah kaom kaalok to aek, to tiah ka takpum ah kaom hmuennawk mah, zae sakhaih kaalok ih misong ah ang laemh haih, tito ka hnuk.
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
Kai loe amtang amlai kami ah ni ka oh boeh! hae duekhaih takpum thung hoiah mi mah maw na loisak tih?
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
Aicae Angraeng Jesu Kri rang hoiah, Sithaw khaeah kawnhaih lok ka thuih! to pongah ka poekhaih hoiah loe Sithaw ih kaalok baktiah tok ka sak, toe ka taksa hoiah loe zae sakhaih kaalok baktiah ni ka sak.
