Romerne 6
1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større?
Undaⱪta, nemǝ degülük? Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti tehimu axsun dǝp gunaⱨ iqidǝ yaxawerǝmduⱪ?
2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Yaⱪ, ⱨǝrgiz! Gunaⱨⱪa nisbǝtǝn ɵlgǝn bizlǝr ⱪandaⱪmu uning iqidǝ yaxawerimiz?
3 Eller vide I ikke, at vi, saa mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
Yaki silǝr bilmǝmsilǝr? Ⱨǝrⱪaysimiz Mǝsiⱨ Əysaƣa kirixkǝ qɵmüldürülgǝn bolsaⱪ, Uning ɵlümi iqigǝ qɵmüldürülduⱪ?
4 Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.
Biz qɵmüldürüx arⱪiliⱪ Uning ɵlümi iqigǝ kirip, Uning bilǝn billǝ kɵmülduⱪ; buning mǝⱪsiti, Mǝsiⱨ Atining xan-xǝripi arⱪiliⱪ ɵlümdin tirilginidǝk, bizningmu yengi ⱨayatta mengiximiz üqündur.
5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog ogsaa være det ved hans Opstandelses,
Qünki [Mǝsiⱨning] ɵlümigǝ ohxax bir ɵlümdǝ Uning bilǝn birgǝ baƣlanƣanikǝnmiz, ǝmdi biz qoⱪum Uning tirilixigǝ ohxax bir tirilixtimu Uning bilǝn birgǝ bolimiz.
6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
Xuni bilimizki, gunaⱨning makani bolƣan tenimiz kardin qiⱪirilip, gunaⱨning ⱪulluⱪida yǝnǝ bolmasliⱪimiz üqün, «kona adǝm»imiz Mǝsiⱨ bilǝn billǝ krestlinip ɵlgǝn
7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
(qünki ɵlgǝn kixi gunaⱨtin halas bolƣan bolidu).
8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi ogsaa skulle leve med ham,
Mǝsiⱨ bilǝn billǝ ɵlgǝn bolsaⱪ, uning bilǝn tǝng yaxaydiƣanliⱪimizƣimu ixinimiz.
9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
Qünki Mǝsiⱨning ɵlümdin tirilgǝndin keyin ⱪayta ɵlmǝydiƣanliⱪi, ɵlümning ǝmdi Uning üstidin yǝnǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilalmaydiƣanliⱪi bizgǝ mǝlum.
10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
Qünki Uning ɵlümi, U gunaⱨni bir tǝrǝp ⱪilix üqün pǝⱪǝt bir ⱪetimliⱪ ɵldi; Uning ⱨazir yaxawatⱪan ⱨayati bolsa, U Hudaƣa yüzlinip yaxawatⱪan ⱨayattur.
11 Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Xuningƣa ohxax, silǝrmu ɵzünglarni gunaⱨⱪa nisbǝtǝn ɵlgǝn, ǝmma Mǝsiⱨ Əysada bolup Hudaƣa yüzlinip tirik dǝp ⱨesablanglar.
12 Saa lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, saa I lyde dets Begæringer;
Xunga gunaⱨning ɵlidiƣan teninglarda ⱨɵkümranliⱪ ⱪilixiƣa yol ⱪoymanglar, uning rǝzil arzu-ⱨǝwǝslirigǝ boysunmanglar,
13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.
xuningdǝk teninglarning ⱨeq ǝzasini ⱨǝⱪⱪaniyǝtsizliⱪⱪa ⱪoral ⱪilip gunaⱨⱪa tutup bǝrmǝnglar. Əksiqǝ, ɵlümdin tirildürülgǝnlǝrdǝk, ɵzünglarni Hudaƣa atanglar ⱨǝmdǝ teninglardiki ǝzalarni ⱨǝⱪⱪaniyǝtning ⱪorali ⱪilip Hudaƣa atanglar.
14 Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.
Gunaⱨ silǝrning üstünglarƣa ⱨeq ⱨɵkümranliⱪ ⱪilmaydu; qünki silǝr Tǝwrat ⱪanunining astida ǝmǝs, bǝlki Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti astida yaxawatisilǝr.
15 Hvad da? skulde vi synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Naade? Det være langt fra!
Undaⱪta, ⱪandaⱪ ⱪilix kerǝk? Ⱪanunning astida ǝmǝs, meⱨir-xǝpⱪǝt astida bolƣanliⱪimiz üqün gunaⱨ sadir ⱪiliwǝrsǝk bolamdu? Yaⱪ, ⱨǝrgiz!
16 Vide I ikke, at naar I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, saa ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Ɵzliringlarni itaǝtmǝn ⱪullardǝk birigǝ tutup bǝrsǝnglar, xu kixining ⱪuli bolƣanliⱪinglarni bilmǝmsilǝr — yaki ɵlümgǝ elip baridiƣan gunaⱨning ⱪulliri, yaki Huda aldida ⱨǝⱪⱪaniyliⱪⱪa elip baridiƣan itaǝtmǝnlikning ⱪulliri boluxunglar muⱪǝrrǝr?
17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
Hudaƣa tǝxǝkkür! Burun gunaⱨning ⱪuli bolƣansilǝr, biraⱪ [Mǝsiⱨning] tǝlimigǝ baxlinip, bu tǝlim kɵrsǝtkǝn nǝmunigǝ qin dilinglardin itaǝt ⱪildinglar.
18 Og frigjorte fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
Silǝr gunaⱨning küqidin ⱪutuldurulup, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning ⱪulliri boldunglar.
19 Jeg taler paa menneskelig Vis paa Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, saaledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden til Helliggørelse!
Ətliringlar ajiz bolƣaqⱪa, silǝrgǝ insanqǝ sɵzlǝwatimǝn: — ilgiri silǝr tǝn ǝzayinglarni napak ixlarƣa wǝ ǝhlaⱪsizliⱪⱪa ⱪullardǝk tutup berixinglar bilǝn tehimu ǝhlaⱪsizliⱪlarni ⱪilƣandǝk, ǝmdi ⱨazir tǝn-ǝzaliringlarni pak-muⱪǝddǝslikkǝ baxlaydiƣan ⱨǝⱪⱪaniyliⱪⱪa ⱪullardǝk tutup beringlar.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
Silǝr gunaⱨning ⱪulliri bolƣan waⱪtinglarda, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning ilkidǝ ǝmǝs idinglar.
21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpaa er jo Død.
Ⱨazir nomus dǝp ⱪariƣan burunⱪi ixlardin xu qaƣda silǝr zadi ⱪandaⱪ mewǝ kɵrdünglar? U ixlarning aⱪiweti ɵlümdür.
22 Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv; (aiōnios g166)
Biraⱪ, ⱨazir silǝr gunaⱨtin ǝrkin ⱪilinip, Hudaning ⱪulliri bolƣan ikǝnsilǝr, silǝrdǝ ɵzünglarni pak-muⱪǝddǝslikkǝ elip baridiƣan mewǝ bar, uning nǝtijisi mǝnggülük ⱨayattur. (aiōnios g166)
