Romerne 6
1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større?
Erah ang abah, seng ih mamet li ih? Seng ah rangdah nah Rangte minchan ah boot chosuh tongruh ejih tamang ah?
2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Babah uh Tatongke! Seng ah rangdah thoi laalek tiili—erah doh mamah maakah ih tong ih?
3 Eller vide I ikke, at vi, saa mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
Tumeah sen ih ejat jaatjaat ehan seng loong ah Jisu Kristo damdi roop ih no juungtem ti adi, heh tektheng adi roongroop temti.
4 Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.
Erah thoidi seng juungtem nawa ih ba, heh mangbeng adi roong beng heeno he damdi roong tekli, mamah liidi Kristo tek nawa heh Wah chaan phaakjaaja dowa ih ngaaksaatta ah likhiik, seng uh emamah ena roidong ah toom choh ih liihi.
5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog ogsaa være det ved hans Opstandelses,
Seng ah heh tiita adi roongti liibah, heh tek nawa ngaakthingta adoh uh seng ah eroong ngaakthing eh ih.
6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
Eno seng ih jat ehi seng ehak dowa roidong ah Kristo damdi banphak ni tek haatta, mamah liidi ehak roidong dowa rangdah chaan aphaan ah thet haat suh, eno rangdah suh seng ah heh dah lakah ang raang ih ah.
7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
Erah thoih, seng etek eidi seng loong ah rangdah chaan nawa epui eli.
8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi ogsaa skulle leve med ham,
Seng Kristo damdi tekli bah, seng ih hanpi ehi heh damdoh eroong tong nep eh ih.
9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
Tumeah seng ih jat et hi Kristo ah tek nawa engaakthing eta eno heh babah uh takah we tiika—etek ih heh ah takah panka.
10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
Heh ah etek thoih, rangdah chaan aphaan rah ih heh ah takah jenka, amadi heh Rangte damdi heh roidong ah ething tongla.
11 Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Erah likhiikkhiik, sen ih rangdah ah je toktok dobah, senteewah tekcho ih samthun an, enoothong Rangte damdoh Jisu Kristo jun ih roomtong anno ba thingtong an.
12 Saa lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, saa I lyde dets Begæringer;
Sen hansi tenthun ah phomok kap an suh sen sakpuh ah adowa ih rangdah ih nak jaatjaat toom panhan.
13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.
Adoleh anlak an lah ah ethih nah rangdah suh lajaatjaat maak thuk theng. Erah nang ih bah, etek nawa ngaak saatsiit choi likhiik senteewah ah Rangte suh koh an nyia senpuh sensak ah kateng lampo nah heh suh maak thuk an.
14 Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.
Rangdah ah sen changte nak jaatjaat toom ang ah; tumeah sen ah hootthe jun ih tasongtong kan, erah nang ih bah Rangte minchan ni tonglan.
15 Hvad da? skulde vi synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Naade? Det være langt fra!
Emah ang abah? Seng rangdah ah dah ruh tame ih, tumeah seng ah Hootthe lathong ni lah angthang ih Rangte minchan ni tongthoih eah? Babah uh tah angka!
16 Vide I ikke, at naar I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, saa ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Sen ih amiimi jat ehan, sen puh ah dah ang raangtaan ih o suh bah uh koh anbah, sen ah erah changte wah jengchaatchaat dah elang jaatjaat ete—etek thukte rangdah ang koja oh, adoleh Rangte jengchaatchaat eah ano Rangte damdoh kateng tongte ang koja oh.
17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
Enoothong Rangte suh lakookmi! Tumeah pootsiit sen rangdah suh heh dah taat angtan bah uh, sen suh nyootsoot tahan amiisak tiit adi senthung sentak ah koh anno chokap han.
18 Og frigjorte fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
Sen loong ah rangdah nawa doksoon thuk hanno kateng dah ih hoonlan.
19 Jeg taler paa menneskelig Vis paa Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, saaledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden til Helliggørelse!
(Sen loong ah hansi ni larooklata ang thoi ih jojang jengkhaap lam ih baat rumhala.) Pootsiit sen ih senteewah ah ethih nyi esot suh koh anno ethih suh dah thuktan. Erah likhiik amadoh sen sakpuh putang ih esa ang raang ih koh anno kateng dah jaatjaat ih hoon an.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
Sen loong ah rangdah suh heh dah angtan adi, kateng ih tapan tahan.
21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpaa er jo Død.
Ehak di reetan dowa thaang ah tumjih chotan amadoh erakri eesuh ah? Erah tok dowa thaang abah etek ba hanih!
22 Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv; (aiōnios g166)
Enoothong amadi sen ah rangdah nawa puipang hanno Rangte dah ih hoon lan. Erah thaang ah sen ih esa roidong nyia lathoon theng roidong cholan. (aiōnios g166)
