Romerne 5
1 Altsaa retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus,
Etu karone biswas pora amikhan dharmik hoija karone etiya Probhu Jisu Khrista dwara Isor logote amikhan shanti te ase.
2 ved hvem vi ogsaa have faaet Adgang ved Troen til denne Naade, hvori vi staa, og vi rose os af Haab om Guds Herlighed;
Tai dwara biswas te amikhan anugrah pai ase kot te amikhan khara kori ase, aru Isor laga mohima laga asha te amikhan khushi kori ase.
3 ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
Aru etu uporte amikhan laga dukh kosto te bhi khushi kori ase kelemane amikhan jani ase kosto pora he dhorjo ulai.
4 men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,
Kintu aru dhorjo pora adat ulai aru adat pora asha ulai,
5 men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.
aru asha pora amikhan ke sorom nadibo kelemane Pobitro Atma kun amikhan ke dikene ase Tai dwara amikhan laga monte Isor laga morom bhorta hoi ase.
6 Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
Kelemane kitia amikhan komjur thakise etu thik somoite paapi manu khan nimite Khrista morise.
7 Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig — for den gode var der jo maaske nogen, som tog sig paa at dø —,
Kelemane dharmik manu ekjon nimite kunba mori bole monjur nohobo. Kintu, ki jane, bhal manu ekjon karone kunba mori bole monjur hobo pare.
8 men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
Kintu Isor he amikhan karone Tai laga morom dikhai dise, kelemane kitia amikhan paapi thakisele, titia Khrista amikhan nimite morise.
9 Saa meget mere skulle vi altsaa, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
Aru etu pora bhi, etiya to, Khrista laga khun pora amikhan dharmik hoi thaka nimite, Tai laga khun pora he amikhan ke Isor laga khong pora bhi bachai lobo.
10 Thi naar vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
Kelemane amikhan jitia Isor laga dushman khan thakise, titia Tai laga Putro mori bole dikena Isor pora Tai logot amikhan ke mil milap kori loise, etiya hoile, Tai logote mil milap kori luwa pichete, Tai laga jibon pora, aru bhi poritran amikhan pabo.
11 ja, ikke det alene, men ogsaa saaledes, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
Etu he nohoi, Probhu Jisu Khrista dwara amikhan Isor logot te khushi ase kelemane Tai dwara, Isor logot te amikhan etiya mil milap kori loise.
12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden saaledes trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle; (
Etu karone, kineka manu ekjon pora prithibi te paap anise, aru paap pora mora anise, etu nisena mora to manu khan sob logote ahi jaise, kelemane sob pora paap korise.
13 thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke, hvor der ikke er Lov;
Kelemane niyom nadiya age te, paap to prithibi te thakise, kintu niyom nathaka karone paap ke ginti kora nai.
14 dog herskede Døden fra Adam til Moses ogsaa over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede paa den, der skulde komme.
Hoilebi, mora to Adam pora Moses tak raj korise, taikhan uporte bhi kunkhan Adam nisena kotha namana paap kora nai, aru kun he ekjon ahibole thaka laga noksa asele.
15 Men det er ikke saaledes med Naadegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Naade og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Naade udbredt sig overflødig, til de mange.
Hoilebi uphar to niyom bhirodh te ja nisena nohoi. Kilekoile, jodi, ekjon manu pora bhirodh kora nimite bisi morise koile, kiman dangor Isor laga anugrah aru ekjon manu, Jisu Khrista, laga anugrah pora uphar aha kiman bisi manu pora paise!
16 Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Naadegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
Aru etu uphar to ekjon paap kora laga anjam nimite diya nohoi. Kilekoile, ekta galti kora pora bisar ahise aru bodnam bhi anise, hoilebi uphar pora bisi galti kora pichete bhi, aru eku galti nai koi kene faisla hunai se.
17 Thi naar paa Grund af den enes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Naade og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.)
Kilekoile jodi, ekjon manu laga galti nimite sob uporte mora pora raj kore, taikhan etu pora bhi kiman dangor anugraha aru dharmikta laga inam pabo ekjon pora, kun Jisu Khrista ase.
18 Altsaa, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, saaledes ogsaa ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
Etu karone kineka ekjon laga paap pora sob manu uporte sajai anise, etu nisena he ekjon dharmik kaam pora sob manu karone jibon aru dharmikta anise.
19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, saa skulle ogsaa ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
Kelemane ekjon kotha namana pora kineka bisi manu ke paapi bonaise, etu nisena ekjon pora kotha mani luwa pora bisi manu dharmik bonai dise.
20 Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Naaden end mere overvættes,
Kintu niyom to paap bisi ulai dibole anise. Kintu kot te paap bisi ulai ase, Isor laga kripa aru bhi bisi ulai ase.
21 for at, ligesom Synden herskede ved Døden, saaledes ogsaa Naaden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)
Eitu khan huwa karone to, jineka paap pora mora khan ke raaj korise, etu nisena anugrah bhi amikhan laga Probhu Jisu Khrista logote anonto jibon te raj koribo. (aiōnios g166)
