Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Undaⱪta, biz [Yǝⱨudiylarning] jismaniy jǝⱨǝttiki atimiz Ibraⱨimning erixkini toƣrisida nemǝ dǝymiz?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
Əgǝr Ibraⱨim ǝmǝlliri bilǝn ⱨǝⱪⱪaniy dǝp jakarlanƣan bolsa, uningda mahtanƣudǝk ix bolatti (bǝribir Hudaning aldida uning mahtinix ⱨǝⱪⱪi yoⱪ idi).
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
Qünki muⱪǝddǝs yazmilarda nemǝ deyilgǝn? — «Ibraⱨim Hudaƣa etiⱪad ⱪildi; Bu uning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi ⱨesablandi» deyilidu.
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Ixligüqigǝ berilidiƣan ⱨǝⱪ «meⱨir-xǝpⱪǝt» ⱨesablanmaydu, bǝlki birhil «ⱪǝrz ⱪayturux» ⱨesablinidu.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Biraⱪ, ⱨeq ix-ǝmǝl ⱪilmay, pǝⱪǝt nomussiz gunaⱨkarlarni ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilƣuqi Hudaƣa etiⱪad ⱪilidiƣan kixining bolsa, uning etiⱪadi ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ dǝp ⱨesablinidu!
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Huda ⱪilƣan ǝmǝllirigǝ ⱪarimay, ⱨǝⱪⱪaniy dǝp ⱨesabliƣan kixining bǝhti toƣruluⱪ Dawut [pǝyƣǝmbǝrmu] mundaⱪ degǝn: —
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
«Itaǝtsizlikliri kǝqürüm ⱪilinƣan, Gunaⱨliri yepilƣan kixi nemidegǝn bǝhtliktur!
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
Pǝrwǝrdigar gunaⱨliri bilǝn ⱨeq ⱨesablaxmaydiƣanlar nemidegǝn bǝhtliktur!».
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Əmdi bǝht yalƣuz hǝtnǝ ⱪilinƣanlarƣila mǝnsup bolamdu, yaki hǝtnǝ ⱪilinmiƣanlarƣimu mǝnsup bolamdu? Qünki: «Ibraⱨimning etiⱪadi uning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi dǝp ⱨesablandi» dǝwatimiz.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ ⱪandaⱪ ǝⱨwalda uningƣa ⱨesablandi? Hǝtnǝ ⱪilinixtin ilgirimu yaki hǝtnǝ ⱪilinixtin keyinmu? U hǝtnǝ ⱪilinƣan ⱨalda ǝmǝs, bǝlki hǝtnǝ ⱪilinmiƣan ⱨalda ⱨesablandi!
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Uning hǝtnini ⱪobul ⱪilƣini bolsa, uni hǝtnǝ ⱪilinixtin burunla etiⱪadi arⱪiliⱪ igǝ bolƣan ⱨǝⱪⱪaniyliⱪⱪa mɵⱨür bǝlgisi süpitidǝ bolƣanidi. Demǝk, u hǝtnisiz turup Hudaƣa etiⱪad ⱪilƣuqilarning ⱨǝmmisining atisi boldi — ularmu [etiⱪadi bilǝn] ⱨǝⱪⱪaniy ⱨesablinidu!
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
U yǝnǝ hǝtnǝ ⱪilinƣanlarningmu atisidur; demǝk, hǝtnǝ ⱪilinƣan boluxi bilǝn tǝngla hǝtnǝ ⱪilinmiƣan waⱪtidimu etiⱪadliⱪ yol mangƣan atimiz Ibraⱨimning izlirini besip mangƣanlarningmu atisi bolƣandur.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Qünki [Hudaning] Ibraⱨimƣa wǝ nǝsligǝ dunyaƣa mirashor bolux toƣrisidiki wǝdǝ berixi Ibraⱨimning Tǝwrat ⱪanuniƣa ǝmǝl ⱪilixⱪa intilginidin ǝmǝs, bǝlki etiⱪadtin bolƣan ⱨǝⱪⱪaniyliⱪtin kǝlgǝn.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Qünki ǝgǝr ⱪanunƣa intilidiƣanlar mirashor bolidiƣan bolsa etiⱪad bikar nǝrsǝ bolup ⱪalatti, Hudaning wǝdisimu yoⱪⱪa qiⱪirilƣan bolatti.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Qünki Tǝwrat ⱪanuni [Hudaning] ƣǝzipini elip kelidu; qünki ⱪanun bolmisa, itaǝtsizlik degǝn ixmu bolmaydu.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Xuning üqün, Hudaning wǝdisining [pǝⱪǝt] Ɵz meⱨir-xǝpⱪiti arⱪiliⱪ ǝmǝlgǝ axuruluxi üqün, u etiⱪadⱪila asaslinidu. Buning bilǝn u wǝdǝ Ibraⱨimning barliⱪ ǝwladliriƣa, pǝⱪǝt Tǝwrat ⱪanuni astida turidiƣanlarƣila ǝmǝs, bǝlki Ibraⱨimqǝ etiⱪad ⱪilƣuqilarning ⱨǝmmisigimu kapalǝtlik ⱪilinƣan. Qünki muⱪǝddǝs yazmilarda: «Seni nurƣun ⱪowmning atisi ⱪildim» dǝp yezilƣinidǝk, Ibraⱨim ⱨǝmmimizning atisidur. Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, u ɵlüklǝrni tirildüridiƣan, mǝwjut bolmiƣanni bar dǝp mǝwjut ⱪilidiƣan, ɵzi etiƣad baƣliƣan Huda aldida ⱨǝmmimizning atisi boldi.
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
Ⱨeqⱪandaⱪ ümid ⱪalmisimu u yǝnila ümidtǝ etiⱪad ⱪildi wǝ xuning bilǝn uningƣa: «Sening nǝsling [san-sanaⱪsiz] bolidu» dǝp aldin eytilƣandǝk nurƣun ⱪowmning atisi boldi.
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
U yüz yaxⱪa yeⱪinlap, tenini ɵlgǝn ⱨesablisimu, xundaⱪla ayali Saraⱨningmu baliyatⱪusini ɵldi dǝp ⱪarisimu, yǝnila etiⱪadta ajizlaxmidi;
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Hudaning wǝdisigǝ nisbǝtǝn etiⱪadsizliⱪ ⱪilip ⱨeq ikkilǝnmidi, ǝksiqǝ u etiⱪadi arⱪiliⱪ küqǝytildi wǝ Hudani uluƣlidi,
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
«U nemini wǝdǝ ⱪilƣan bolsa xuni ǝmǝlgǝ axurux ⱪudritigǝ Igidur» dǝp toluⱪ ixǝndürüldi.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
Xuning bilǝn bu «uning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi ⱨesablandi».
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Bu, «Uning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi ⱨesablandi» degǝn sɵz yalƣuz uning üqünla ǝmǝs,
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
bǝlki Rǝbbimiz Əysani ɵlümdin tirildürgǝn Hudaƣa etiⱪad ⱪiliximiz bilǝn ⱨǝⱪⱪaniy ⱨesablinidiƣan bizlǝr üqünmu yezilƣan;
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
[Mǝsiⱨ] bolsa itaǝtsizliklirimiz üqün pida yoliƣa tapxuruldi wǝ ⱨǝⱪⱪaniy ⱪiliniximiz üqün tirildürüldi.
