Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Taiganga hwele nantele huje o Ibulahimu, yise wetu hwidala elye bele, apatihene?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
Nantele nkashele u Ibulahimu abhaziwa elyoli hu mbombo, hangali nenangwa ezyahwisovye, nantele saga hwitagalila lya Ngolobhe.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
Eshi ensimbo zigawele? “Abulahamu amwetesheye Ongolobhe, na bhaziwe hwakwe huje alinelyoli.”
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Eshi hwa mtu yawombe embombo eposhenzi zyakwe sezibhaziwa huje hee wenee, hwa huje eshi lideni.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Nantele hwa mtu yasaga abhomba embombo nkashele ahumweteha omwene yali ahubhazizya elyoli yasagali bhatamu, enyinza zyakwe umtu oyo zibhaziwe huje lyoli.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
O Daudi wope ayanga esalifyo hwa mtu yali Ongolobhe abhazizizye elyoli pasepali nembombo.
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
Ayajile, “Bhasalifiwe bhala bhabhali embibhi zyabho zisajilwe nabhala abhezambe zyabho zyazikwishilwe.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
Asalifiwe omtu ola nkashele Ogosi sabhazizizye ezambe.”
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Eshi huje ensalifyo zyabhala bhabhatahiliwe bhene, huje nabha sebhatahiliwe? Eshi tiyanga, “huje o Ibulahimu enyinza zyakwe zyabhaziwe huje lyoli.”
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Huje yabhaweweleshi? Shila o Ibulahimu ali hu tohala, nantele sasele atahilwe? Sagayali hu tahilwe, eshi ashele tahilwe.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
O Ibulahimu ahambilile ehalama yatahilwe. Ogu gwali muhuli gwela ehaki enyinza yalinayo hani sasele atahilwe. Efumizyo ezyandolesyo ene huja abhombeshe abhe baba wa bhoti bhabhahweteha. Atankashile bhahweli bhabhali atahilwe. Eshi hwahuje ehaki yaibhaziwa hwabhene.
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
Ene yope yamisizye aje o Ibulahimu abhombeshe baba we tohala saga hwabhala bhabhafumila mutohala aje nabhala bhabhazilondola enyayo zya baba wetu o Ibulahimu. Huje ene nyinza yalinayo hwabhatahilwe.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Hwa huje sanayahali hudajizyo aje eahadi ehafumiziwe hwa Ibulahimu ne papo yakwe, eahadi ene eyaje bhaibhabhagali bhesi huje ehaliashelenle ehaki eyenyinza.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Huje eshi nashi bhala bhe ndajizyo huje bhagali, enyinzizili nahamo, ne ahadi egalu zenywe.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Huje eshi edajizyo zileta ilyoyo, huje pala pasepali nedajizyo, nahumo huje huli eshishi.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Hwa huje eli sagalyafumie hunyinza, aje ebheye wene. Amafumilo gakwe, eahadi elipazelu hu mpapo yoti. Na zawa ebha sagaje bhala bhabhamenye edajizyo, huje bhala bhali nenza ezya Ibulahimu. Huje omwene isewetu ate tenti,
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
nashi sesibwilweli, “Ebheshele awe abhe baba wensi enyiji.” O Ibulahimu ali hweli hwola ya menye yaani Ongolobhe yasaga abhapiye abhafwe owomi na kwizye enongwa zyanazimo ajezibhe.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
Hata zibhe zyoti zya hwoze, Abulahamu abhejivi amawaminiye Ongolobhe hu siku zyazihwenza. Eshi abha baba wesi enyinji alengane nahala hahagajilwe,”... Esho shayaibha empapo yaho.”
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
Omwene sagali bhinu hunyinza. Abulahamu aheteshe aje obele gwakwe yoyoo gumalishe afwe - ali no umuli wesiku amaha emia emo. Nantele ahetehene nehali eyafwe eyevyanda uya Sala.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Eshi alengane ne ahadi eya Ngolobhe, o Ibulahimu sagasitile ahumweteshe. Nantele, apewilwe eguvu hunyinza nantele asombele Ongolobhe.
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
Ali amenye loli aje hala hahali Ongolobhe haaidiye ali nouwezo owa hakamilisye.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
Hweli lyope lyabhaziwe humwene abha haki.
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Eshi sagayasimbwilwe wene hufaida yakwe, aje yabhaziwe hwa mwene.
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
Yasimbwilwe huliti nantele, hwa bhabhishewe abhaziwe atetatili tihweteha aje omwene azyozyeze Ogosi wetu oYesu afume hwa bhafwe.
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
Ono yayola yalifumiziwe hu mbibhi zetu nazyosewe aje tipate abhaziwe ehaki.
