Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Yaatin, nu mayzay Abrahamey ay demmidee?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
Abrahamey ooson xillidabaa gidiyakko, I ceeqettiyabay de7ees, gidoshin, Xoossaa sinthan ceeqettanaw dandda7enna.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
Geeshsha Maxaafay, “Abrahamey Xoossaa ammanis; Xoossay hessa iyaw xillotethi oothidi ekkis” yaagees.
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Oothiya uray ekkiya daamozey, iya ooso wolqqaas cigettiya gateppe attin iyaw imota gidenna.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Shin ooso oothonna oonikka nagaranchchuwa xillisiya Xoossaa ammanikko, iya ammanoy iyaw xillotethi gididi taybettees.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Geeshsha Maxaafan Dawitey, oosoy baynna Xoossay xillisiya asati ay mela anjjettidaakko hayssada yaagidi qonccisees:
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
“Entta balay atto geetettidayssatinne entta nagaray kamettidayssati anjjettidayssata.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
Goday iya nagaraa taybonna asi anjjettidayssa” yaagees.
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Yaatin, Dawitey odida anjjoy qaxxarettida asaa xalaalaseyye? Woykko qaxxarettiboona asaase? Nuuni, “Geeshsha Maxaafay, ‘Abrahamey Xoossaa ammanis; Xoossay hessa iyaw xillotethi oothidi ekkis’ yaagees” gida.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Yaatin, hessi awude hanidee? Abrahamey qaxxaretineyye? Woykko qaxxarettonna de7ishinee? Qaxxarettanaappe sinthe hanisippe attin guye gidenna.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Abrahamey qaxarettanaappe sinthe iya ammanoy iyaw xillotethi gididi taybettidayssa erisanaw, iya qaxxaroy malaata gidis. Hessa gisho, Abrahamey qaxxarettonna ammaneyssatasinne ammanon xilleyssata ubbaas aawa gidis.
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
I qaxxarettidayssataskka aawa. Abrahamey enttaw aawa gididay entti qaxxarettida gisho, xalaalas gidonnashin, I qaxxaretanaappe sinthe ammanida ammanuwa entti kaallida gishossa.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Abrahamesinne iya sheeshas, “Alamiya ta hinttew immana” yaagida ufayssay, Abrahamey ammanon xillida gishossafe attin higge naagidi polida gisho gidenna.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Higges kiitettidayssati Xoossaa immana gida ufayssaa laataeyssata gidikko, asaa ammanoy maaddenna; Xoossaa ufayssayka hada gidis.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Higge menthoy Xoossaa hanqo ehees, shin higgey baynnason higge menthoy baawa.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Hessa gisho, Xoossay immida ufayssay ammanon ekettees. Ha ufayssay Abrahaame sheeshaa ubbaas Xoossaa aadho keehatethaa baggara imettidayssa qonccisees. Hessika higge naageyssata xalaalas gidonnashin, Abrahameda ammanida ubbaassa. Abrahamey nu ubbaas aawa.
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
Geeshsha Maxaafan, “Ta nena daro kawotethatas aawa oothas” geetettidi Abrahaame gisho, xaafettis. Ha ufayssay Abrahames imettiday hayqqidayssatas de7o immeysinne oorathabaa oothiya Xoossay iya gideyssa I ammanida gishossa.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
Xoossay Abrahames daro zerethi immanayssa caaqqis. Ufayssi oothanaw aykkoka dandda7ettona wode Abrahamey Xoossan ammanida gishonne ufayssi oothida gisho, daro kawotethatas aawa gidis.
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
Abrahames xeetu laythi kumana hanikkoka, ba daaburida asatethaanne Saara na7a yelanaw dandda7onnayssa erishe ba ammanuwan daaburibeenna.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Gidoshin, I ba ammanuwan minnidi Xoossaas bonchcho immisppe attin Xoossay immida ufayssaa ammanonna ixxidi, sidhibeenna.
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
Abrahamey, Xoossay caaqqida caaquwa polanayssa ba kumetha wozanan ammanis.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
Hessa gisho, Xoossay iya ammanuwa xillotethan taybis.
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Shin, “Iyaw xillotethan taybis” giya qaalay Abrahaame xalaalas xaafettibeenna.
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
He qaalay nu Godaa Yesuusa hayqoppe denthida Xoossaa ammaniyaa nuuskka nu ammanoy xillotethan taybettana mela xaafettis.
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
Xoossay iya nu nagara gisho, hayqos aathidi immis; I nuna xillisanaw hayqoppe denddis.
