< Romerne 4 >
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Que dirons-nous donc qu'Abraham, notre ancêtre, a trouvé selon la chair?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
En effet, si Abraham a été justifié par les œuvres, il a de quoi se glorifier, mais pas devant Dieu.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.”
Car que dit l'Écriture? « Abraham a cru à Dieu, et cela lui a été imputé à justice. »
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Or, pour celui qui travaille, la récompense n'est pas considérée comme une grâce, mais comme un dû.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Mais à celui qui ne travaille pas, mais qui croit en celui qui justifie les impies, sa foi est imputée à la justice.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
De même, David prononce la bénédiction sur l'homme à qui Dieu compte la justice sans les œuvres:
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
« Heureux ceux dont les fautes sont pardonnées, dont les péchés sont couverts.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.”
Heureux l'homme que le Seigneur ne chargera pas de péché. »
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Cette bénédiction est-elle donc prononcée seulement sur les circoncis, ou aussi sur les incirconcis? Car nous disons que la foi a été imputée à Abraham comme une justice.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Comment donc lui a-t-elle été imputée? Quand il était circoncis, ou quand il était incirconcis? Non pas dans la circoncision, mais dans l`incirconcision.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Il a reçu le signe de la circoncision, sceau de la justice de la foi qu'il avait dans l'incirconcision, afin d'être le père de tous ceux qui croient, malgré leur incirconcision, pour que la justice leur soit aussi imputée.
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
Il est le père de la circoncision pour ceux qui non seulement sont de la circoncision, mais qui marchent aussi sur les traces de la foi de notre père Abraham, qu'il avait dans l'incirconcision.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
En effet, la promesse faite à Abraham et à sa descendance d'être héritier du monde n'a pas été faite par la loi, mais par la justice de la foi.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Car si ceux qui sont de la loi sont héritiers, la foi est nulle, et la promesse est sans effet.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Car la loi produit la colère; là où il n'y a pas de loi, il n'y a pas non plus de désobéissance.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
C'est pourquoi il s'agit de la foi, afin que ce soit selon la grâce, pour que la promesse soit assurée à toute la descendance, non seulement à celle qui vient de la loi, mais aussi à celle qui vient de la foi d'Abraham, qui est notre père à tous.
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader”), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
Ainsi qu'il est écrit: « Je t'ai établi père d'une multitude de nations. » Ceci en présence de celui en qui il a cru: Dieu, qui donne la vie aux morts, et qui appelle les choses qui ne sont pas, comme si elles étaient.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;”
Contre l'espérance, Abraham a cru dans l'espérance, afin d'être père d'un grand nombre de nations, selon ce qui avait été dit: « Ta descendance sera ainsi. »
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
Sans être affaibli dans la foi, il ne considéra pas son propre corps, déjà usé, (il avait environ cent ans), et la mort du sein de Sara.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Mais, regardant à la promesse de Dieu, il ne chancela pas par incrédulité, mais il se fortifia par la foi, rendant gloire à Dieu,
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
et étant pleinement assuré que ce qu'il avait promis, il pouvait aussi l'accomplir.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
C'est pourquoi cela lui a été crédité à juste titre.
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Or, il n'a pas été écrit que cela lui a été imputé à cause de lui seul,
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
mais à cause de nous aussi, à qui cela sera imputé, à nous qui croyons en celui qui a ressuscité d'entre les morts Jésus notre Seigneur,
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
lequel a été livré à cause de nos fautes et est ressuscité pour notre justification.