< Romerne 4 >

1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
To koro wanyalo wacho angʼo kuom gima Ibrahim ma kwarwa; nofwenyo kuom wachni?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
Nikech kaponi Ibrahim noket kare kuom tijene, to dine obedo gi gima onyalo pakorego, to ok e nyim Nyasaye.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.”
Ndiko to wacho nangʼo? “Ibrahim noyie kuom Nyasaye, kendo mano nomiyo Nyasaye okwane kaka ngʼama kare.”
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Koro ongʼere malongʼo ni chudo ma imiyo ngʼato bangʼ tich ok miye kaka mich; to imiye kaka gir luche mosetiyone.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
To kuom ngʼat ma ok otimo gimoro, to oketo mana genone kuom Jal maketo jomaricho kare, yie ma kamano ikwano kaka tim makare.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Daudi bende wuoyo kuom wachni koloso kuom gweth ma ngʼama Nyasaye kwano kaka ngʼama kare ma ok tim gimoro nigo.
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
“Ogwedh jogo ma kethogi owenegi, kendo ma richogi oseruchi.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.”
Ogwedh ngʼatno ma Jehova Nyasaye ok nokwan-ne richone.”
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
To gweth miwuoyeni dobed mana mar joma oter nyangu kende, koso en mar joma ok oter nyangu bende? Wawacho ni yie mar Ibrahim nomiyo okwane kaka ngʼama kare.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Ere kaka nokwane ni en ngʼat makare, kosetere nyangu koso ka podi? Nokwane ni en ngʼat makare kapok otere nyangu.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Ne oyudo kido mar nyangu achien kaka ranyisi mar bedo ngʼama kare, ma noseyudo motelo kuom yie kapok otere nyangu. Kuom mano, en kwar ji duto moyie to ok oter nyangu, mondo joma kamago bende obed joma kare.
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
To bende en kwar joma oter nyangu, ma ok oter mana nyangu kende, to maluwo kit yie ma kwarwa Ibrahim ne nigo kane pok otere nyangu.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Nikech singruok mane omi Ibrahim ni piny nobed mare, ne ok obirone kata ne kothe kuom chik, to nobiro kuom tim makare mar yie.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Kapo ni joma oluwo chik ema bedo jocham girkeni, to yie obedo kayiem nono, kendo singruok onge tiende,
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
nikech Chik kelo mirimb Nyasaye. To kama Chik onge, ketho chik bende onge.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Kuom mano, singruok biro kuom yie eka obedo kuom ngʼwono, kendo nyikwa Ibrahim duto oyud singruokno, to ok ni joma rito chik kende to nyaka joma nigi yie machal gi mar Ibrahim, nikech en e wuonwa duto.
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader”), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
Mana kaka ondiki niya, “Aseketi ibedo wuon ogendini mangʼeny.” En wuonwa e nyim wangʼ Nyasaye mane oyie kuome, Nyasaye machiwo ngima ni joma otho kendo maluongo gik maonge mana ka gima gintie.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;”
Kata obedo ni gima dine mi Ibrahim bed gi geno ne onge, ne pod oyie ayieya ni nobiro bedo “wuon ogendini mangʼeny,” mana kaka nosewachne niya, “kamano e kaka kothi nobedi.”
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
Ne ok odok chien e yie, kata obedo ni ringre owuon ne chal gima otho, nikech hike ne romo kar mia achiel, kendo kata ni Sara ne en migumba ma kindene mar nywol nosekadho.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Kiawa moro amora ne ok omiyo okier oweyo singruok Nyasaye, to nomedo bedo motegno e yie mare komiyo Nyasaye duongʼ,
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
kendo noyie chutho ni Nyasaye ne niginyalo mar timo gima nosesingore ni notim.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
Mano emomiyo yiene “nomiyo okwane kaka ngʼama kare.”
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
To weche mawacho niya, “ne okwan nego,” ne ondiki ok ni en kende,
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
to ni wan bende, ma Nyasaye biro ketonwa tim makare, wan mwayie kuom Jal mane ochiero Yesu Ruodhwa oa kuom joma otho.
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
Yesu ema nochiw mondo otho nikech richowa kendo nochiere mondo oketwa kare.

< Romerne 4 >