Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
ⲁ̅ⲟⲩ ϫⲉ ⲡⲉⲧⲉⲛⲛⲁϫⲟϥ ⲉⲑⲃⲉ ⲁⲃⲣⲁⲁⲙ ϫⲉ ⲁⲩϫⲉⲙϥ ⲡⲉⲛϣⲟⲣⲡ ⳿ⲛⲓⲱⲧ ⲕⲁⲧⲁ ⲥⲁⲣⲝ.
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
ⲃ̅ⲓⲥϫⲉ ⲅⲁⲣ ⲁⲃⲣⲁⲁⲙ ⲁϥⲙⲁⲓ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ϩⲁⲛ⳿ϩⲃⲏⲟⲩ⳿ⲓ ⲓⲉ ⲟⲩⲟⲛⲧⲉϥ ϣⲟⲩϣⲟⲩ ⳿ⲙⲙⲁⲩ ⲁⲗⲗⲁ ⲟⲩⲃⲉ ⲫϯ ⲁⲛ.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.”
ⲅ̅ⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲉⲧⲉ ϯ⳿ⲅⲣⲁⲫⲏ ϫⲱ ⳿ⲙⲙⲟϥ ⲁⲃⲣⲁⲁⲙ ⲇⲉ ⲁϥⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲫϯ ⲟⲩⲟϩ ⲁⲩⲟⲡⲥ ⲛⲁϥ ⲉⲩⲙⲉⲑⲙⲏⲓ.
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
ⲇ̅ⲫⲏⲉⲧⲉⲣϩⲱⲃ ⳿ⲙⲡⲁⲩⲉⲡ ⲡⲉϥⲃⲉⲭⲉ ⲛⲁϥ ⲕⲁⲧⲁ ⲟⲩ⳿ϩⲙⲟⲧ ⲁⲗⲗⲁ ϫⲉ ⳿ϥⲉⲣⲟϥ.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
ⲉ̅ⲫⲏ ⲇⲉ ⲉⲧⲉ⳿ⲛ⳿ϥⲉⲣϩⲱⲃ ⲁⲛ ⲉϥⲛⲁϩϯ ⲇⲉ ⳿ⲉⲫⲏⲉⲧ⳿ⲑⲙⲁⲓⲟ ⳿ⲙⲡⲓⲁⲥⲉⲃⲏⲥ ϣⲁⲩⲉⲡ ⲡⲉϥⲛⲁϩϯ ⲛⲁϥ ⲉⲩⲙⲉⲑⲙⲏⲓ.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
ⲋ̅ⲕⲁⲧⲁ⳿ⲫⲣⲏϯ ϩⲱϥ ⲉⲧⲁ ⲇⲁⲩⲓⲇ ϫⲱ ⳿ⲙⲡⲓⲙⲁⲕⲁⲣⲓⲟⲥ ⳿ⲛⲧⲉ ⲡⲓⲣⲱⲙⲓ ⲫⲏⲉⲧⲉ ⲫϯ ⲛⲁⲱⲡ ⳿ⲛϯⲙⲉⲑⲙⲏⲓ ⲛⲁϥ ⲁⲧϭⲛⲉ ϩⲱⲃ.
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
ⲍ̅ⲱⲟⲩⲛⲓ⳿ⲁⲧⲟⲩ ⳿ⲛⲛⲏⲉⲧⲁⲩⲭⲱ ⳿ⲛⲛⲟⲩ⳿ⲁⲛⲟⲙⲓⲁ ⲛⲱⲟⲩ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲉⲙ ⲛⲏⲉⲧⲁⲩϩⲱⲃⲥ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ⳿ⲉϫⲉⲛ ⲛⲟⲩⲛⲟⲃⲓ.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.”
ⲏ̅ⲱⲟⲩⲛⲓ⳿ⲁⲧϥ ⳿ⲙⲡⲓⲣⲱⲙⲓ ⲉⲧⲉ Ⲡ⳪ ⲛⲁⲉⲡ ⲛⲟⲃⲓ ⳿ⲉⲣⲟϥ ⲁⲛ.
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
ⲑ̅ⲡⲁⲓⲙⲁⲕⲁⲣⲓⲥⲙⲟⲥ ⲟⲩⲛ ⲁϥⲭⲏ ⳿ⲉϫⲉⲛ ⳿ⲡⲥⲉⲃⲓ ϣⲁⲛ ⳿ⲉϫⲉⲛ ϯⲙⲉⲧⲁⲧⲥⲉⲃⲓ ⲧⲉⲛϫⲱ ⲅⲁⲣ ⳿ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲩⲉⲡ ⳿ⲫⲛⲁϩϯ ⳿ⲛⲁⲃⲣⲁⲁⲙ ⲛⲁϥ ⲉⲩⲙⲉⲑⲙⲏⲓ.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
ⲓ̅ⲡⲱⲥ ⲟⲩⲛ ⲁⲩⲟⲡϥ ⲉϥⲭⲏ ϧⲉⲛ ⳿ⲡⲥⲉⲃⲓ ϣⲁⲛ ⲉϥⲭⲏ ϧⲉⲛ ϯⲙⲉⲧⲁⲧⲥⲉⲃⲓ ⲉϥⲭⲏ ϧⲉⲛ ⳿ⲡⲥⲉⲃⲓ ⲁⲛ ⲁⲗⲗⲁ ϧⲉⲛ ϯⲙⲉⲧⲁⲧⲥⲉⲃⲓ.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
ⲓ̅ⲁ̅ⲟⲩⲟϩ ⲁϥϭⲓ ⳿ⲛⲟⲩⲙⲏⲓⲛⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ⳿ⲡⲥⲉⲃⲓ ⲟⲩ⳿ⲥⲫⲣⲁⲅⲓⲥ ⳿ⲛⲧⲉ ϯⲙⲉⲑⲙⲏⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ⳿ⲫⲛⲁϩϯ ⲑⲏⲉⲧϧⲉⲛ ϯⲙⲉⲧⲁⲧⲥⲉⲃⲓ ⲉⲑⲣⲉϥϣⲱⲡⲓ ⳿ⲛⲓⲱⲧ ⳿ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲃⲉⲛ ⲉⲑⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲉⲛ ϯⲙⲉⲧⲁⲧⲥⲉⲃⲓ ⳿ⲉ⳿ⲡϫⲓⲛⲧⲟⲩⲱⲡ ⳿ⲛⲟⲩⲙⲉⲑⲙⲏⲓ ⲛⲱⲟⲩ.
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
ⲓ̅ⲃ̅ⲟⲩⲟϩ ⳿ⲛⲓⲱⲧ ⳿ⲛⲧⲉ ⳿ⲡⲥⲉⲃⲓ ⳿ⲛⲛⲓ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⳿ⲡⲥⲉⲃⲓ ⳿ⲙⲙⲁⲩⲁⲧⲟⲩ ⲁⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉⲙ ⲛⲏⲉⲑⲙⲟϣⲓ ϩⲓ ⲛⲓϣⲉⲛⲧⲁⲧⲥⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ⳿ⲫⲛⲁϩϯ ⲉⲧϧⲉⲛ ϯⲙⲉⲧⲁⲧⲥⲉⲃⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ⲡⲉⲛⲓⲱⲧ ⲁⲃⲣⲁⲁⲙ.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
ⲓ̅ⲅ̅ⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲉⲛ ⲡⲓⲛⲟⲙⲟⲥ ⲁⲛ ⲁⲩϯ ⳿ⲙⲡⲓⲱϣ ⳿ⲛⲁⲃⲣⲁⲁⲙ ⲓⲉ ⲡⲉϥ⳿ϫⲣⲟϫ ⲉⲑⲣⲉϥϣⲱⲡⲓ ⲉϥⲟⲓ ⳿ⲛ⳿ⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲟⲥ ⳿ⲛⲧⲉ ⲡⲓⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲁⲗⲗⲁ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲉⲛ ϯⲙⲉⲑⲙⲏⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ⳿ⲫⲛⲁϩϯ.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
ⲓ̅ⲇ̅ⲓⲥϫⲉ ⲅⲁⲣ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲉⲛ ⳿ⲫⲛⲟⲙⲟⲥ ⲛⲉ ⲛⲓ⳿ⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲟⲥ ϩⲁⲣⲁ ⲁϥϣⲱⲡⲓ ⲉϥϣⲟⲩⲓⲧ ⳿ⲛϫⲉ ⲡⲓⲛⲁϩϯ ⲟⲩⲟϩ ⲁϥⲕⲱⲣϥ ⳿ⲛϫⲉ ⲡⲓⲱϣ.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
ⲓ̅ⲉ̅⳿ⲫⲛⲟⲙⲟⲥ ⲅⲁⲣ ⲁϥⲉⲣϩⲱⲃ ⲉⲩϫⲱⲛⲧ ⳿ⲫⲙⲁ ⲇⲉ ⲉⲧⲉ ⳿ⲙⲙⲟⲛ ⲛⲟⲙⲟⲥ ⳿ⲙⲙⲁⲩ ⲟⲩⲇⲉ ⳿ⲙⲙⲟⲛ ⲡⲁⲣⲁⲃⲁⲥⲓⲥ.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
ⲓ̅ⲋ̅ⲉⲑⲃⲉ ⲫⲁⲓ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲉⲛ ⲟⲩⲛⲁϩϯ ϩⲓⲛⲁ ⲕⲁⲧⲁ ⲟⲩ⳿ϩⲙⲟⲧ ⲉⲑⲣⲉϥϣⲱⲡⲓ ⳿ⲛϫⲉ ⲡⲓⲱϣ ⲉϥⲧⲁϫⲣⲏⲟⲩⲧ ⳿ⲙⲡⲓ⳿ϫⲣⲟϫ ⲧⲏⲣϥ ⳿ⲙⲫⲏⲉⲧϣⲟⲡ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⲡⲓⲛⲟⲙⲟⲥ ⳿ⲙⲙⲁⲩⲁⲧϥ ⲁⲛ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉⲙ ⲫⲏⲉⲧϣⲟⲡ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⳿ⲫⲛⲁϩϯ ⳿ⲛⲁⲃⲣⲁⲁⲙ ⲉⲧⲉ ⲡⲉⲛⲓⲱⲧ ⲧⲏⲣⲉⲛ ⲡⲉ.
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader”), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
ⲓ̅ⲍ̅ⲕⲁⲧⲁ⳿ⲫⲣⲏϯ ⲉⲧ⳿ⲥϧⲏⲟⲩⲧ ϫⲉ ⲁⲓⲭⲁⲕ ⳿ⲛⲓⲱⲧ ⳿ⲛⲟⲩⲙⲏϣ ⳿ⲛⲉⲑⲛⲟⲥ ⳿ⲙⲡⲉ⳿ⲙⲑⲟ ⳿ⲙⲫϯ ⲫⲏⲉⲧⲁϥⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲣⲟϥ ⲫⲏⲉⲧⲧⲁⲛϧⲟ ⳿ⲛⲛⲓⲣⲉϥⲙⲱⲟⲩⲧ ⲟⲩⲟϩ ⲉⲧⲑⲱϩⲉⲙ ⳿ⲛⲛⲏⲉⲧⲉ ⳿ⲛⲥⲉϣⲟⲡ ⲁⲛ ⳿ⲙ⳿ⲫⲣⲏϯ ⲛⲉ ⲉⲩϣⲟⲡ.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;”
ⲓ̅ⲏ̅ⲫⲏ ⳿ⲉⲛⲁϥⲟⲓ ⳿ⲛⲁⲧϩⲉⲗⲡⲓⲥ ⲉⲩϩⲱⲃ ⲁϥⲛⲁϩϯ ⲉⲩϩⲉⲗⲡⲓⲥ ⲉⲑⲣⲉϥϣⲱⲡⲓ ⳿ⲛⲓⲱⲧ ⳿ⲛⲟⲩⲙⲏϣ ⳿ⲛⲉⲑⲛⲟⲥ ⲕⲁⲧⲁ⳿ⲫⲣⲏϯ ⲉⲧⲁⲩϫⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲉⲣⲉ ⲡⲉⲕ⳿ϫⲣⲟϫ ⲉϥ⳿ⲉϣⲱⲡⲓ ⳿ⲙⲡⲁⲓⲣⲏϯ.
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
ⲓ̅ⲑ̅ⲟⲩⲟϩ ⲉⲧⲉ ⳿ⲙⲡⲉϥϣⲱⲛⲓ ϧⲉⲛ ⲡⲓⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲁϥϯⲛⲓ⳿ⲁⲧϥ ⳿ⲙⲡⲉϥⲥⲱⲙⲁ ⲁϥϫⲉⲙϥ ϩⲏⲇⲏ ⲁϥⲙⲟⲩ ⲁϥ⳿ⲓ ⳿ⲛ⳿ϩⲣⲏⲓ ϧⲉⲛ ⲛⲁⲩ ⲣ̅ ⳿ⲛⲣⲟⲙⲡⲓ ⲛⲉⲙ ϯⲕⲉⲙⲉⲧⲣⲉϥⲙⲱⲟⲩⲧ ⳿ⲛⲧⲉ ⳿ⲑⲙⲏⲧⲣⲁ ⳿ⲛⲥⲁⲣⲣⲁ.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
ⲕ̅ⲟⲩⲟϩ ⲉⲧⲉ ⳿ⲙⲡⲉϥⲉⲣϩⲏⲧ ⲃ̅ ϧⲉⲛ ⲟⲩⲙⲉⲧⲁⲑⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲡⲓⲱϣ ⳿ⲛⲧⲉ ⲫϯ ⲁⲗⲗⲁ ⲁϥϫⲉⲙϫⲟⲙ ϧⲉⲛ ⲡⲓⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲁϥϯⲱⲟⲩ ⳿ⲙⲫϯ.
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
ⲕ̅ⲁ̅ⲟⲩⲟϩ ⲁ ⲡⲉϥϩⲏⲧ ⲑⲏⲧ ϫⲉ ⲫⲏⲉⲧⲁϥⲱϣ ⳿ⲙⲙⲟϥ ⲛⲁϥⲟⲩⲟⲛ ⳿ϣϫⲟⲙ ⳿ⲙⲙⲟϥ ⳿ⲉⲁⲓϥ.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
ⲕ̅ⲃ̅ⲉⲑⲃⲉ ⲫⲁⲓ ⲁⲩⲟⲡⲥ ⲛⲁϥ ⲉⲩⲙⲉⲑⲙⲏⲓ.
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
ⲕ̅ⲅ̅ⲛⲉ ⲉⲧⲁⲩ⳿ⲥϧⲏⲟⲩⲧ ⲇⲉ ⲁⲛ ⲉⲑⲃⲏⲧϥ ⳿ⲙⲙⲁⲩⲁⲧϥ ϫⲉ ⲁⲩⲟⲡⲥ ⲛⲁϥ.
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
ⲕ̅ⲇ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉⲙ ⲉⲑⲃⲏⲧⲉⲛ ϩⲱⲛ ϧⲁ ⲛⲏⲉⲧⲁⲩⲟⲡⲥ ⲛⲱⲟⲩ ⲛⲏⲉⲑⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲫⲏⲉⲧⲁϥⲧⲟⲩⲛⲟⲥ Ⲓⲏ̅ⲥ̅ Ⲡⲭ̅ⲥ̅ ⲡⲉⲛ⳪ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⲛⲏⲉⲑⲙⲱⲟⲩⲧ.
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
ⲕ̅ⲉ̅ⲫⲏⲉⲧⲁⲩⲧⲏⲓϥ ⲉⲑⲃⲉ ⲛⲉⲛⲛⲟⲃⲓ ⲟⲩⲟϩ ⲁϥⲧⲱⲛϥ ⲉⲑⲃⲉ ⲡⲉⲛ⳿ⲑⲙⲁⲓⲟ
