Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
ᎾᏍᎩᏃ ᏥᏄᏍᏗ ᎦᏙ ᏓᏓᏛᏂ ᎡᏆᎭᎻ ᎢᎩᏙᏓ ᎤᏩᏛᎲ ᎤᏇᏓᎵ ᎨᏒ ᏅᏓᏳᏓᎴᏅᏛ?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
ᎢᏳᏰᏃ ᎡᏆᎭᎻ ᏚᎸᏫᏍᏓᏁᎲ ᎤᏚᏓᎴᏍᏔᏅᎯ ᏱᎩ, ᎤᎭ ᎤᏢᏈᏍᏙᏗ; ᎠᏎᏃ ᎥᏝ [ ᏳᎭ, ] ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎠᎦᏔᎲᎢ.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
ᎦᏙᏰᏃ ᎠᏗᎭ ᎦᎸᏉᏗ ᎪᏪᎵ? ᎡᏆᎭᎻ ᎤᏬᎯᏳᏁ ᎤᏁᎳᏅᎯ, ᎾᏍᎩᏃ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ᎠᏥᏰᎸᎾᏁᎴᎢ.
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
ᎩᎶᏰᏃ ᏧᎸᏫᏍᏓᏁᎯ ᎠᎦᎫᏴᎡᏗ ᎨᏒ ᎥᏝ ᎬᏩᎦᏘᏯ ᎤᏓᏙᎵᏍᏗ ᎨᏒ ᏱᏅᏗᎦᎵᏍᏙᏗᏍᎪ ᎤᏤᎵ ᏯᏥᏰᎸᎾᏁᎰᎢ, ᎤᏓᏚᎬᏍᎩᏂ ᏅᏗᎦᎵᏍᏙᏗᏍᎪ ᎤᏤᎵ ᎠᏥᏰᎸᎾᏁᎰᎢ.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Ꮎ-ᏍᎩᏂ ᏂᏚᎸᏫᏍᏓᏁᎲᎾ, ᎪᎯᏳᎲᏍᎩᏉᏍᎩᏂ ᎾᏍᎩ Ꮎ ᎫᏓᎴᏍᎩ ᎠᏍᎦᎾᎢ, ᎾᏍᎩ ᎤᏬᎯᏳᏒ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ᎠᏥᏰᎸᎾᏁᎰᎢ.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
ᎾᏍᎩᏯ ᎾᏍᏉ ᏕᏫ ᏥᎧᏁᎢᏍᏗᎭ ᎣᏍᏛ ᎢᏳᎵᏍᏓᏁᏗ ᎨᏒ ᏴᏫ, ᎾᏍᎩ Ꮎ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ᎾᏍᎩᏯ ᎤᏰᎸᎾᏁᎭ ᏂᏚᎸᏫᏍᏓᏁᎸᎾ ᎨᏒᎢ,
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
[ ᎯᎠ ᏥᏂᎦᏪᎭ, ] ᎣᏏᏳ ᎢᏳᎾᎵᏍᏓᏁᏗ ᎤᏂᏍᎦᏅᏨ ᎦᎨᏥᏁᎸᎯ, ᎠᎴ ᎤᏲ ᏄᎾᏛᏁᎸ ᎨᎫᏢᎾᏁᎸᎯ;
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
ᎣᏏ ᎢᏳᎵᏍᏓᏁᏗ ᏴᏫ ᎾᏍᎩ Ꮎ ᎤᎬᏫᏳᎯ ᎤᏍᎦᏅᏨ ᏄᏭᎪᏍᏗᏍᎬᎾ ᎨᏒᎢ.
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
ᎯᎠᏃ ᎾᏍᎩ ᎣᏏᏳ ᎢᏳᏓᎵᏍᏓᏁᏗ ᎨᏒ ᏗᎨᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯᏉᏍᎪ ᎤᏂᎷᏤᎭ, ᏥᎪᎨ ᎾᏍᏉ ᏗᎨᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯ ᏂᎨᏒᎾ? ᎪᎯᏳᏗᏰᏃ ᎨᏒ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ᎠᏥᏰᎸᎾᏁᎴ ᎡᏆᎭᎻ ᎢᏓᏗᎭ.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
ᎢᎳᎩᏳᏃ ᎾᏍᎩ ᏄᏍᏕ ᎠᏥᏰᎸᎾᏁᎴᎢ? ᏥᎪ ᎠᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯ ᏥᎨᏎᎢ? ᏥᎪᎨ ᎠᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯ ᏂᎨᏒᎾ ᏥᎨᏎᎢ? ᎥᏝ ᎠᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯ ᏥᎨᏎᎢ, ᎠᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯᏍᎩᏂ ᏂᎨᏒᎾ ᏥᎨᏎᎢ.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
ᎠᎴ ᎠᏥᏁᎴ ᎠᎱᏍᏕᏍᏗ ᎨᏒ ᎤᏰᎸᏛᎢ, ᎠᏍᏓᏱᏗᏍᎩ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ᎠᏥᏰᎸᎾᏁᎲᎢ ᏅᏓᏳᏓᎴᏅᎯ ᎤᏬᎯᏳᏒ ᎠᏏ ᎾᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎾ ᏥᎨᏎᎢ; ᎾᏍᎩ ᎤᏂᏙᏓ ᎢᏳᎵᏍᏙᏗᏱ ᎾᏂᎥ ᎠᏃᎯᏳᎲᏍᎩ, ᏂᏗᎨᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎾ ᎨᏒᎢ; ᎾᏍᎩ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ᎾᏍᎩ ᎾᏍᏉ ᎨᏥᏰᎸᎾᏁᏗᏱ;
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
ᎠᎴ ᎾᏍᏉ ᏗᎨᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯ ᎤᏂᏙᏓ ᎢᏳᎵᏍᏙᏗᏱ, ᎾᏍᎩ ᏗᎨᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯ ᎤᏩᏒ ᏂᎨᏒᎾ ᏥᎩ, ᎾᏍᏉᏍᎩᏂ ᎠᏂᏍᏓᏩᏕᎩ ᏥᎩ ᏚᎳᏏᏅᏒ ᎢᎩᏙᏓ ᎡᏆᎭᎻ, ᎾᏍᎩ ᏧᏬᎯᏳᏎ ᎠᏥᎤᏍᏕᏎᎸᎯ ᎠᏏ ᏂᎨᏒᎾ ᏥᎨᏎᎢ.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
ᏣᏥᏚᎢᏍᏓᏁᎴᏰᏃ ᎤᏤᎵ ᎢᏳᎵᏍᏙᏗᏱ ᎡᎶᎯ, ᎥᏝ ᎡᏆᎭᎻ ᎠᎴ ᎾᏍᎩ ᎤᏁᏢᏔᏅᏛ ᎨᏒ ᏗᎧᎿᎭᏩᏛᏍᏗ ᏅᏓᏳᏓᎴᏅᎯ ᏱᎨᏎᎢ, ᎪᎯᏳᏗᏍᎩᏂ ᎠᏚᏓᎴᏍᏙᏗ ᎨᏒ ᏅᏓᏳᏓᎴᏅᎯ ᎨᏎᎢ.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
ᎢᏳᏰᏃ ᏗᎧᎿᎭᏩᏛᏍᏗ ᎠᎾᎵᏍᎦᏍᏙᏗᏍᎩ ᎤᎾᏤᎵ ᏱᏂᎨᎬᏁᎭ, ᎿᎭᏉ ᎠᏎᏉ ᏂᎦᎵᏍᏗᎭ ᎪᎯᏳᏗ ᎨᏒᎢ, ᎠᎴ ᎠᏚᎢᏍᏛ ᎪᎱᏍᏗ ᎬᎪᏗ ᏂᎨᏒᎾ ᏂᎦᎵᏍᏗᎭ.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
ᏗᎧᎿᎭᏩᏛᏍᏗᏰᏃ ᎤᏔᎳᏬᎯᏍᏗ ᎨᏒ ᏩᎵᏰᎢᎶᎯᎭ; ᏗᎧᎿᎭᏩᏛᏍᏗᏰᏃ ᎾᎿᎭᎾᎲᎾ ᎨᏒ, ᎾᎿᎭᏗᎧᎿᎭᏩᏛᏍᏗ ᎠᏲᏍᏙᏗ ᎨᏒ ᎥᏝ ᏰᎭ.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
ᎾᏍᎩ ᎢᏳᏍᏗ ᎪᎯᏳᏗ ᎨᏒ ᎠᎵᏍᎦᏍᏙᏗᎭ, ᎾᏍᎩ ᎬᏩᎦᏘᏯ ᎤᏓᏙᎵᏍᏗ ᎨᏒ ᏅᏓᏳᏓᎴᏗᏱ; ᎾᏍᎩ ᎠᏚᎢᏍᏔᏅᎯ ᎨᏒ ᎤᎵᏂᎩᏗᏳ ᎢᏳᎾᎵᏍᏓᏁᏗᏱ ᎾᏂᎥ ᎤᏁᏢᏔᏅᏛ ᎨᏒᎢ; ᎥᏝ ᎾᏍᎩ ᎤᏅᏒ ᏧᏁᏢᏔᏅᏛ ᎨᏒ ᎾᏍᎩᏯ ᏗᎧᎿᎭᏩᏛᏍᏗ ᏂᎬᏅᎢ, ᎾᏍᏉᏍᎩᏂ ᎾᏍᎩ ᏧᏁᏢᏔᏅᏛ ᎨᏒ ᎡᏆᎭᎻ ᎤᏬᎯᏳᏒ ᎾᏍᎩᏯ ᎤᏃᎯᏳᏅᎯ ᎢᏳᏩᏂᏌᏛ, ᎾᏍᎩ ᎡᏆᎭᎻ ᏂᏗᎥ ᎢᎩᏙᏓ ᏥᎩ,
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
( ᎾᏍᎩᏯ ᎯᎠ ᏥᏂᎬᏅ ᏥᎪᏪᎳ, ᎤᏂᏣᏘ ᏧᎾᏓᎴᏅᏛ ᏴᏫ ᎤᏂᏙᏓ ᏂᎬᏴᎦ, ) ᎠᎦᏔᎲ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎾᏍᎩ ᏥᎪᎯᏳᎲᏍᎨᎢ, ᎾᏍᎩ ᏗᎬᏂᏗᏍᎩ ᏥᎩ ᏧᏂᏲᎱᏒᎯ, ᎠᎴ ᏗᏯᏂᏍᎩ ᏥᎩ ᏧᎾᏓᎴᏅᏛ ᎾᏍᎩ ᎾᏁᎲᎾ ᎨᏒᎢ, ᎾᏍᎩ ᏣᏁᎰ ᎾᏍᎩᏯᎢ;
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
ᎾᏍᎩ ᎤᏚᎩ ᎦᎬᏗ ᏂᎨᏒᎾ ᏥᎨᏎᎢ ᎤᏚᎩ ᎬᏗ ᎨᏒ ᏧᏬᎯᏳᏁᎢ, ᎾᏍᎩ ᎤᏂᏣᏘ ᏧᎾᏓᎴᏅᏛ ᏴᏫ ᎤᏂᏙᏓ ᎢᏳᎵᏍᏙᏗᏱ, ᎾᏍᎩᏯ ᎯᎠ ᎢᎦᏪᏛ ᏥᎩ, ᎾᏍᎩᏯ ᏄᏂᏧᏈᏍᏕᏍᏗ ᏣᏁᏢᏔᏅᎯ;
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
ᎠᎴ ᏩᎾᎦᎳ ᏂᎨᏒᎾ ᎨᏒ ᎤᏬᎯᏳᏒᎢ, ᎥᏝ ᏳᏓᏅᏖᎴ ᎤᏩᏒ ᎠᏰᎵ ᎤᎵᏬᏨᎯ ᎨᏒᎢ, ᎿᎭᏉ ᎠᏍᎪᎯᏧᏈ ᎢᏴᏛ ᎢᏳᏕᏘᏴᏛ ᎨᏒᎢ, ᎥᏝ ᎠᎴ ᏳᏓᏅᏖᎴ ᎤᎶᏒᏍᏓᏁᎸᎯ ᎨᏒ ᏎᎵ ᏧᏓᎾᏄᎪᏫᏍᏗᏱ;
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
ᎥᏝ ᏳᏜᏓᏏᏛᎡᎮ ᎤᏁᎳᏅᎯ ᎤᏚᎢᏍᏔᏅᎢ ᏄᏬᎯᏳᏒᎾ ᎨᏒ ᎢᏳᏍᏗ; ᎤᎵᏂᎩᏗᏳᏍᎩᏂ ᎨᏎ ᎤᏬᎯᏳᏒᎢ, ᎦᎸᏉᏗᏍᎨ ᎤᏁᎳᏅᎯ,
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
ᎠᎴ ᎤᎧᎵᏨᎯ ᎤᏬᎯᏳᏎᎢ ᎾᏍᎩ ᏄᏍᏛ ᎤᏚᎢᏍᏔᏅ ᏰᎵᏉ ᎾᏍᏉ ᎢᎬᏩᏛᏁᏗ ᎨᏒᎢ.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
ᎠᎴ ᎾᏍᎩ ᎢᏳᏍᏗ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ᎠᏥᏰᎸᎾᏁᎴ ᎾᏍᎩ.
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
ᎥᏝ ᎠᎴ ᎤᏩᏒᏉ ᎨᏒ ᏱᏅᏗᎦᎵᏍᏙᏗᏍᎨ ᎪᏪᎳᏅᎯ ᏥᎩ, ᎾᏍᎩ [ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ] ᏣᏥᏰᎸᎾᏁᎴᎢ;
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
ᎠᏴᏍᎩᏂ ᎨᏒ ᎾᏍᏉ ᏅᏗᎦᎵᏍᏙᏗᏍᎨᎢ, ᎾᏍᎩ [ ᏚᏳᎪᏛ ᎢᏯᏛᏁᏗ ᎨᏒ ] ᎡᎩᏰᎸᎾᏁᏗ ᏥᎩ, ᎡᏙᎯᏳᎲᏍᎩ ᎾᏍᎩ ᏧᎴᏔᏅᎯ ᎤᏲᎱᏒ ᏥᏌ ᎢᎦᏤᎵ ᎤᎬᏫᏳᎯ;
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
ᎾᏍᎩ ᏥᏓᏥᏲᏎ ᎠᏴ ᎢᎩᏍᎦᏅᏨ ᏥᏅᏗᎦᎵᏍᏙᏗᏍᎨᎢ, ᎠᎴ ᏥᏓᎦᎴᏔᏁ ᎠᏴ ᎢᎦᏚᏓᎴᏍᏗᏱ.
