Romerne 3
1 Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?
Erah ang abah, Jehudi loong ah Ranglajatte tokkhodi tumjih dak seela? Adoleh khoopkhan banlam hoon thaang ah tumjih dak jeela?
2 Meget i alle Maader; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede.
Om, jaatrep ni dak jeela! Jaakhothoon ah Rangte ih Jehudi loong suh heh jengkhaap ah kap thukta.
3 Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre Guds Trofasthed til intet?
Enoothong mararah ih lamok tuungmaang rumka bah mamah ang ah? Erah loong asuh Rangte ah tatam tuungmaang rumka?
4 Det være langt fra! Gud maa være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner, som der er skrevet: „For at du maa kendes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du gaar i Rette.‟
Emah tah angka! Mina loongtang khoonglap ang abah uh, Rangte abah amiisak jaatjaat, Rangteele ni amah liiha, “Sen jeng an doh epunjih ah jaatjaat dongjeng etheng; sen mat ih johan doh sen ih ejen jaatjaat etheng.”
5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis.)
Enoothong seng ethih re ih di uh Rangte ah epun jaatjaat ih boot jatthuk hali bah, seng ih mamet li ih? Heh ih chamnaang nyia tenkhat kohe doh Rangte ah emoong re ela ih emi li nih et ih? (Erah ah jojang ih cheng etjih tiit.)
6 Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden?
Emah babah uh tah angka! Rangte ih epun lamdoh lamok dande ri bah, mongrep ah tang heh ih mamet jen dande ah?
7 Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?
Enoothong lapunkang bah uh Rangte mootkaat ah moh angno heh amiisak tiit ah ehan ih boot jatthuk ang bah, rangdah mina likhiik ngah ah mamah ma ih dut haat hang?
8 Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvadsker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Saadannes Dom er velforskyldt.
Emah ang abah amah tatam maaliike, “Raahan ethi ah re ih, ese ah toom thok ha suh ah?” Amiimi di mararah mina ih nga ah kaanju hangno emamah mat ih jootcho! Erah loong ah dut haat et ah, tumeah neng ah edut haatjih jaatjaat.
9 Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget baade Jøder og Grækere for alle at være under Synd,
Ese, erah ang abah, Jehudi seng loong ah Ranglajatte nang ih tumjaat di dak se li? Tumjih di uh tadak seeke! Ngah ih ejen noisok ettang, Jehudi nyia Ranglajatte loongtang mina eliili rangdah ih panha,
10 som der er skrevet: „Der er ingen retfærdig, end ikke een;
Rangteele ni liiha: “Wasiit taan o uh kateng tajeeka,
11 der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;
wasiit taan uh thungsek amuk adoleh Rangte rangsoomte amuk.
12 alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een.‟
Thoontang Rangte jiin nawa doksoon eta; neng thoontang ethih lam ni kala; o uh tapun reeka, wasiit taan uh tapun reeka.
13 „En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig; ‟ „der er Slangegift under deres Læber; ‟
Neng jengkhaap ah mangbeng luung likhiik; neng tuuhih ah eleek tiit baat theng, neng tuikhoop nawa jengkhaap loong ah echo ejih pu jik likhiik;
14 „deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed; ‟
neng tiitwaan adi khadikdik etamjam jengkhaap ih meela.
15 „rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;
Neng loong ah ethet haat nyia etek haat suh sukramram;
16 der er Ødelæggelse og Elendighed paa deres Veje,
neng maanah khoom ah neng pho adi ethih totoh.
17 og Freds Vej have de ikke kendt.‟
Neng ih semroongroong lampo ah tajatka,
18 „Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne.‟
adoleh Rangte raacho ah neng ih tajatka.”
19 Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,
Amadi seng ih jat ih di Hootthe dowa jaatrep ah, o mina erah Hootthe khu adi songtongte loong asuh ba baat ha, eno mina loong ah takah jeng thukka ang ah, nyia mongrep ah Rangte suh dande thuk ah.
20 efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.
Erah thoih o Hootthe jun ih mola loong abah Rangte damdoh tapunka ang ah; Hootthe ih bah seng ah rangdah mina ih dongjat thuk suh ba liiha.
21 Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed aabenbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne,
Enoothong amadi Rangte ih mina heh damdoh mame pun songtongjih rah dongjat etthuk hali. Erah raangtaan ih Moses Hootthe nyia Khowah loong ih haaki taat korum abah uh, Hootthe ah tumjih takah etke.
22 nemlig Guds Retfærdighed ved Tro paa Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.
Mina loong ah Jisu Kristo suh laalom rumla jun ih Rangte ih kateng ang thuk rumla. Rangte ih erah Jisu Kristo suh laalomte loong raangtaan ih reeta, tumeah erah di edandeejih jihoh tumjih takah jeeka:
23 Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,
mirep ah rangdah ni ang thoidi Rangte ih puipang thengta dowa haloh ih hoon rumla.
24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus,
Enoothong marah mina suh thaangmuh lakkot minchan korumha loong ah heh damdi neng pongwan angthukte Jisu Kristo jun ih kateng ang thuk rumla.
25 hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen paa hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde baaret over med de forhen begaaede Synder,
Rangte ih Jisu Kristo ah loongtang khosa ih kokaat taha, heh sih janhaatta asuh laalom rum ano mina rangdah biin anaan raangtaan ih lampo ih hoon ah. Rangte ih Heh ah kateng ih noisok suh reeta. Teewadi bah mina rangdah ah hiiksok nyi enaan kah etta, amadoh bah ethih ese ah dande et ah, tumeah heh kateng ah noisok ah. Emamah ih Rangte ih heh ah kateng ih jatthuk hali erah raang ih o mina Jisu Kristo suh hanpiite loong ah uh kateng et hoon thukla.
26 for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro paa Jesus.
27 Hvor er saa vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.
Erah ang abah, seng ngaampojih tumjih jeela? Tumjih uh tajeeka! Erah tumjih thoilam di hoonla? Hootthe lamphan kino tam angla? Tah angka! Seng hanpi jun ih angla.
28 Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.
Hethoondi seng ih jat idi, mina ih hanpi ehi jun ih ba Rangte ih kateng ih hoon thuk hali, Hootthe ih baat hali raangtaan ih tah angka.
29 Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke ogsaa Hedningers? Jo, ogsaa Hedningers;
Adoleh Rangte ah Jehudi loong Rangte laklak tam ang koka? Heh ah Ranglajatte Rangte tatam ang koka? Neng Rangte elang ju eah.
30 saa sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskaarne af Tro og uomskaarne ved Troen.
Rangte ah esiit, heh ih Jehudi nyi Ranglajatte loongtang neng laalom jun ih ba Rangte ngathong nah kateng ih hoon rum ah.
31 Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.
Emah ang abah laalom thoidoh Hootthe ah chiik haat tam et ih? Emah babah uh tah angka; erah nang ih bah Hootthe ah emaak etheng.
