Romerne 2
1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
O miriem, mi jêkpu tukhom ni roh inlêmna rang reng dôn riek mak che, midang ne jêkna dêna han nangma theiloi na chang kêng, nangma a jêkpu reng khomin ma anga sin hah no tho ngâi sikin.
2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.
Ha anga tho ngâi mingei hah Pathien'n theiloi a min changin a jêk mindik thap ani ti ei riet.
3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
Aniatachu, O miriem ma anga sin tho ngâi ngei jêkpu, nang khomin ha anga sin hah no thôn chu roijêkna piel thei rangin nên tung mo?
4 Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
Aninônchu nang mehei rang a nuom sikin Pathien'n a moroina lien, a tuong theina le a tuongdierna hi misit mo ni ni?
5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,
Nangma tukdullien le mulungngar sikin Pathien taksina le roijêkna diktak juong inlang rang Nia rangin nu chunga dengtheina nu bûm ani.
6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
Pathien'n mitin an sintho lam angtakin râisânman a pêk rang sikin.
7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)
Tuongdiertaka sin asa thoa roiinpuina le chôiminsângna le ringna thitheiloi zong ngei kôma han kumtuong ringna pêk atih. (aiōnios g166)
8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
Hannirese, a rang mang zonga chongdik hengpaia dikloina an jûi theina rangin, an chunga Pathien taksina le ningthikna musum atih.
9 Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;
Adikloi sin ngei murdi chunga dengtheina le jâmzalna ngei om atih, Judangei chunga om bak a ta, Jentailngei chunga om nôk atih.
10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!
Hannirese, sin asa sin ngei murdi chunga chu roiinpuina, chôiinsângna le inngêina ngei Pathien'n pêk atih, Judangei pêk bak a ta masuole Jentailngei pêk a tih.
11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
Pathien'n zen uol a neiloi sikin.
12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
Jentailngei chu Moses Balam dôn mak ngeia, Balam dôn loia nunsie ngei chu balam boia inmang rang an nia, Judangei chu Balam an dôna, Balam an dônna nunsie ngei khom Balam taka an roi jêk rang ani.
13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —
Asikchu, Pathien makunga midika a tel chu Balam ariet ngei nimaka, ajômpu ngei kêng thei intum rang an ni.
14 thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;
Jentailngei Balam dôn no khom rese ngeia mulungrîla an insiengpuia balam sin ngei hah sinin, anni le anni Balam an changa.
15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —
An mulungrîla balam chongpêk inziek ani ti an nunchana an minlanga, an sielesarietna han khom ânlanga, an mindonna ngei ânjêlna, akâra thei a mintuma, akâra chu theiloi a mintum ngâi.
16 paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
Pathien'n mi murdi mindonna inthup Jisua Khrista manga a jêk Nikhuo tika chu Thurchi Sa ki misîr angtak hin jêk a tih.
17 Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud
Hannisenla nangma Juda kini ni tia, Balam han nên beia Pathien no songa,
18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
a lungdo khom ni rieta, Balam ni riet sikin sielesa khom ni riet.
19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
Nangma ngêt hah mitcho ngei ruoipu ajînga om ngei êlpu.
20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —
Amo ngei minvâr theipu le nâipangngei minchupu ni uol takin nên bê ngâia, rietna le chongtak murdi chu Balama aom let ni riet sikin.
21 du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!
Midangngei ki minchu ngâi ni tia, ithomo nethenin nên chu loi? inru loi rangin mi ni minchu ngâia, nangma'n nên ru ngâi na?
22 Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
Inrê no roh ni tia, ania nangma nên re ngâi mini? mirmilngei mumâkpu, nangman mirmil biekna ina neinunngei hah nu muruk ngâi mini?
23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
Pathien Balam hah insong puiin balam minchâiin Pathien thang ni minsiet ngâina?
24 Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne‟, som der er skrevet.
Pathien lekhabu'n, “Nangni sikin Pathien riming chu Jentailngei lâia rilminsiet ani,” ti ânziek anghan.
25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
Balam hih jômin la chu ne sertana khom asêna om ok atih, Balam no jôm nônchu sertanloi angtakin ni ni rang.
26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
Jentail mi hah sertanloi ania, Sertan loiin Balam chu a jôma, Pathien'n maha sertan anga a bê loi rang mini?
27 Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
Nangni'n sertana, Balam inziek nin neia, hannirese Balam chu nin minchâi nôka, Jentail taksa sertanloi ngeiin chu Balam chong chu an jôm ngit nôka, theiloi nangni an minchang rang ani.
28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
Apêntieng vaia Juda mi ki ni ti chu Juda mi taktak ni mak, taksa vaia sertan chu sertan taktak ni nôk sa mak.
29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.
Manêkin, mulungrîla Juda mi ni chu Juda taktak chu ania, sertan taktak khom hah mulung tienga ania balam inziek vaia niloiin Ratha tieng ani uol. Ma anga mi ha chu miriemin minpâk no khomrese Pathien'n chu minpâk atih.
