Romerne 2
1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
uhari nicha nu wame gusi ozowa unu umadani, hume unu umadani mani.
2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.
Rosa ingi ugomo Asere machabu unu ahira atimum ma wuza mamarom.
3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
Hu unubu kati ucari abaga, unize hu hira kusi unda kim ucharin ba.
4 Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
Kusa wa iza imumba sa ma waza izi gbardang igi ize cin wadi gi ini a nini ina cin me?
5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,
Kuse usisikima iriba utarsa ogomo Asere uze ini baba nu za kaba uma. Kati ukara ogomo Asere ukiwa utirze utize ta sere.
6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
Ugomo Asere mamani madi kuro zo kwadi vi imim ba sa wazi inie.
7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)
Andi sa wa nyara aziwa ga tize ta Asere andi zewa uhana iriba imeme. (aiōnios g166)
8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
Andi sa waze inu him ba, nan disa nyari me, wadi sa wanyari wa ukaba ma wadi gorna unu ugomo Asere.
9 Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;
Vat andi sa waze ini mumu izinze, wadi gorona inijisi wa iimumu iboro.
10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!
Ugomo Asere madi yaze nu wa cukuno gongo ga inji ma yahudawa ahana malumma.
11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
To ugomo Asere madi nyari sime muta achaba.
12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
Andi sa wa waze imumu unu tama, adi meki wa wa charin gusa ga tize ta Asere adi huki me yadi sa abuka.
13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —
Unu madi suborka ahari imumu izizen sa ma waze ba, saidi ma subarja hara imumu iriri ga uboka ugomo Asere.
14 thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;
Inge anu zatu tarsa tize ta Asere wisa da wazin inu weke utize ba, wazin unu weke u tize anyimo aweme ba.
15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —
Imumum sa wa zen inu wazime, izoma imum sa anyitteki ini na anumu amuruba muma, imuma sa wa wazen ira anumu amu roba muwa ma.
16 paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
Ugomo Asere madi eh ma wazen taze unuweh adumu ani ani izen iti zetigime, tu Ugomo Asere.
17 Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud
Ige hu mayahudawa me, inugona watonu atize ta Asere har uze unu baze unu bora initine ugomo Asere. Urusa imumum sa mahim, inine ugomo Asere sata cikonu inume.
18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
urosa imumum sa mahim inine marosa ugamara mame, wanu garimaka me.
19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
Nan nu guna inne kara nu meme unu benki in nanu sa wara anyimo amari mani.
20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —
Mazi unu bara anu, anu rosa a baga, mazin unu bazize we ti na tihuma. Barki wareje kati ire imum iri we aje.
21 du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!
Hu debe sa bezizi anu ya cukuno uzowe inu bezizi unice nuwe ba? Inu sa ubeziziz tize ta Asere me aki kati awozi nikari hu uda huda wuza nikari me ba?
22 Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
Hu debe sa waguna kati a tazi nan uneh besa māzo awe ba hu udawaza weba? hu debe sa utarsa makiri, da wuza we nikari udenge umakiri me ba?
23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
Hu debe sa utira bigiri unu inko utize abana me daki wa ira ugongo u inko utize ti gomo Asere ba?
24 Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne‟, som der er skrevet.
Kasi anime sa anyettike unu guna, usoro ushi me anu uzatu urosa Asere wa cami niza na Asere.
25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
ni rizi, inki utarsa u inko utize. Abanna me inki hu unu u hankirka u inko utize tini, nigbari nizo anyo ire imum ini ba.
26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
A unu zati unigbari ma tarsa u inko utize ti Asere, antani, azo adi bassa uzati nigbari ni meme anice nini gbari me ba?
27 Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
debe sa uzati unu gbari utanda ume uni, ayene, matarsa u inko utize tini kuba rep, azo ma huna we ba, hu sa uzin nu inko utize tini kubu me nu nyettike nan nigbari, abanna me u hangara u inko utize me!
28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
De be sa mazi uyahudawa utuba azo unu be uyahudawa unu pum a massa ba, nigbari ni tuba nizo nigbari ni uwaa unipum ba.
29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.
De be sa mazi uyahudawa iriba mani mazi uyahudawa nigbari ni tuba ni raa anyimo iriba ini, in nu guna unu ugunu me utarsa wa Asere ameme wa suro ahira Asere ani.
