Romerne 2
1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.
Ayânaw lawk ouk ka ceng e tami nang, na yon na ramuk thai mahoeh. Bangkongtetpawiteh ayânaw lawk na ceng e patetlah nama ni roungroung na sak dawkvah, ayânaw lawk na ceng nah ka yon tie kamceng saknae lah ao.
2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve saadanne Ting.
Cathut ni hottelah kaawm e taminaw hah lawk a ceng tie teh lawkkatang hoi a kânging tie maimouh ni panue awh.
3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve saadanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
Hot patet e yon, ma ni sak nahlangva vah ayâ ni a sak e teh, akung ka khei e tami, Cathut e lawkcengnae dawk hoi ka hlout han telah na pouk maw.
4 Eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
Cathut lungmanae ni pankângainae lamthung dawk na hrawi e heh panuek laipalah, a lungmanae, a lungsawnae, panguepnae naw heh banglahai na noutna awh hoeh bo vaw.
5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag,
Hatei na lungpatanae hoi pankângaihoehnae dawkvah, a lungphuennae hnin lah kaawm e Cathut e a lannae hoi lawkcengnae hnin navah ma ni khang han e, a lungkhueknae teh na pâtung awh toe.
6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
Cathut ni tami pueng teh amamae a tawk awh e patetlah aphu a poe han.
7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)
Hnokahawi sak hanelah a lung katang niteh, bawilennae hoi barinae hoi kamko thai hoeh e hnonaw ka tawng e teh a yungyoe hringnae a poe han. (aiōnios g166)
8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
Ma hane dueng pouk teh, lawkkatang tarawi laipalah, lanhoehnae dawk kho ka sak e taminaw koevah, puenghoi a lungkhueknae hoi a lungphuennae teh a pha sak han.
9 Trængsel og Angest over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, baade en Jødes først og en Grækers;
Runae hoi pataw khangnae naw teh, ahmaloe vah, Judahnaw koe, hahoi Griknaw, kathoute hno kasaknaw pueng koe, kalenpounge runae teh a pha han.
10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, baade en Jøde først og en Græker!
A bawilennae hoi barinae hoi lungmawngnae teh ahmaloe vah Judahnaw, hahoi Griknaw, hawinae ka sak e taminaw pueng koe a pha han.
11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
Bangkongtetpawiteh Cathut teh apie minhmai hai khen hoeh.
12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
Kâlawk panuek laipalah ka yon e naw teh kâlawk laipalah rawknae koe a pha awh han. Kâlawk panue nahlangva, ka yon e naw teh kâlawk e lawkcengnae hah a khang han.
13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres —
Bangkongtetpawiteh, a lawk ka thai e ni Cathut hmalah lannae coe hoeh. A lawk ka tarawi e ni doeh Cathut hmalah lannae teh a coe.
14 thi naar Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse, uden at have Loven, sig selv en Lov;
Jentelnaw ni teh kâlawk panuek laipalah amamae a tawksaknae heh a kâuepkhai awh.
15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogsaa forsvare hverandre —
Ma hoi ma kâpanuenae ni a kampangkhai teh, buet touh hoi buet touh a kâpan awh teh, yon a kângaithoum awh teh, amamae lungthin thung kaawm e thoehawi kamcengcalah a kamnue sak awh.
16 paa den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.
Kai ni ka dei e kamthang kahawi patetlah Cathut ni Jisuh Khrih lahoi yah, taminaw e arulahoi a tawksak e naw hah lawkcengnae hnin toteh hottelah lawk a ceng han.
17 Men naar du kalder dig Jøde og forlader dig trygt paa Loven og roser dig af Gud
Nang teh namahoima Judah tami lah na kâpouk teh, kâlawk na kâuep teh, Cathut na kâuepkhai teh,
18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,
Cathut ngainae ka panuek e tami, kâlawknaw na tarawi teh, kapekkaboe thai e tami lah na o teh,
19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,
mitdawnnaw lam ka pâtue e tami, kahmawt um kaawm naw ka ang sak e tami,
20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, —
tamikaponaw ouk ka yue e tami, camonaw ka cangkhai e tami, kâlawk lahoi lungangnae hoi lawkkatang ka panuek e tami lah ka o titeh mahoima na ka pouk e lah na awm pawiteh,
21 du altsaa, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke maa stjæle, du stjæler!
ayânaw na yue nahlangva vah, namahoima na ka cangkhai thai hoeh maw. Ayânaw e hno parawt hanh telah na dei nahlangva vah na paru bo vaw.
22 Du, som siger, at man ikke maa bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!
Uicuk hanh na ti nahlangva, nama na uicuk bo vaw. Meikaphawk na panuet nahlangva bawkim na raphoe bo vaw.
23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!
Kâlawk na kâoupkhai nahlangva vah, hote kâlawk hah na tapoe teh, Cathut na bari hoeh bo vaw.
24 Thi „for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne‟, som der er skrevet.
Bangkongtetpawiteh Cakathoung dawk a thut e patetlah Jentelnaw ni nange na nuencang hah a khet awh teh Cathut min a pathoe awh.
25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.
Nang teh kâlawk na tarawi pawiteh vuensoma e lahoi ahawinae ao. Hatei kâlawk na ek pawiteh nange vuensoma e teh a hoeh e patetlah bout ao.
26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?
Hothloilah vuensoma hoeh e tami teh, kâlawk heh tarawi pawiteh, ahnie vuensoma hoeh e heh vuensomanae lah ouk pouk pouh nahoehmaw.
27 Og naar den af Natur uomskaarne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.
Hatnavah takthai dawk vuensom ka a hoeh nakunghai kâlawk tarawi pawiteh, kâlawk lahoi vuensomanae ao nahlangva, kâlawk na ek pawiteh, lawkceng lah na o han.
28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;
Bangkongtetpawiteh, alawilah hoi Judah tami lah kaawm e tami teh, Judah tami katang nahoeh. Alawilah hoiyah tak dawk vuensoma e teh vuensoma katang e nahoeh.
29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Aand, ikke i Bogstav — hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud.
Thung lahoi Judah tami katang lah kaawm e doeh Judah tami katang. Vuensomanae hai Ca Karuem lahoi laipalah Muitha lahoi lungthin koelae vuensomanae doeh vuensoma e katang lah kaawm. Hot patetlah vuensom ka a e teh tami oupnae laipalah, Cathut ni oup e lah ao.
