Romerne 15
1 Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag.
Əmdi etiⱪadimiz küqlük bolƣan bizlǝr ɵzimizni ⱪanaǝtlǝndürüxnila oylimay, bǝlki etiⱪadi ajizlarningmu ajizliⱪlirini kɵtüriximiz kerǝk.
2 Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.
Ⱨǝrbirimiz ɵz yeⱪinimizning etiⱪadini ⱪurup qiⱪixi üqün, uning bǝht-bǝrikitini kɵzlǝp, uni hursǝn ⱪilixⱪa intilǝyli.
3 Thi ogsaa Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: „Deres Forhaanelser, som haane dig, ere faldne paa mig.‟
Qünki ⱨǝtta Mǝsiⱨmu Ɵzini ⱪanduruxni oylimiƣanidi. Bu toƣrisida muⱪǝddǝs yazmilarda mundaⱪ pütülgǝn: «Sǝn [Hudani] ⱨaⱪarǝt ⱪilƣanlarning ⱨaⱪarǝtliri Mening üstümgǝ qüxti».
4 Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.
Qünki burunda [wǝⱨiy bilǝn] pütülgǝn yazmilardiki ⱨǝrⱪaysi sɵzlǝr bizgǝ ɵgitix üqün yezilƣan bolup, mǝⱪsiti muⱪǝddǝs kitablardin kǝlgǝn sǝwr-taⱪǝt wǝ ilⱨambǝhx arⱪiliⱪ bizdǝ azru-ümidning boluxi üqündur.
5 Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
Əmdi sǝwr-taⱪǝt wǝ ilⱨambǝhxning Igisi Huda silǝrni Mǝsiⱨ Əysani ülgǝ ⱪilip, ɵzara bir oy-niyǝtkǝ kǝltürgǝy;
6 for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
buning bilǝn silǝr Hudani, yǝni Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning Atisini bir jan bir dil bilǝn bir eƣizdin uluƣliƣaysilǝr.
7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.
Xunga, Mǝsiⱨ silǝrni ⱪobul ⱪilip, Hudaƣa xan-xǝrǝp kǝltürginidǝk, silǝrmu bir-biringlarni ⱪobul ⱪilinglar.
8 Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskaarne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
Qünki silǝrgǝ xuni eytimǝnki, Əysa Mǝsiⱨ Hudaning ata-bowilarƣa bǝrgǝn wǝdilirini ispatlax üqün, xu arⱪiliⱪ ǝllǝrmu Hudaning rǝⱨim-xǝpⱪitini kɵrüp uni uluƣlixi üqün, hǝtnǝ ⱪilinƣanlarƣa Hudaning ⱨǝⱪiⱪitini yǝtküzgüqi hizmǝtkar süpitidǝ tǝyinlǝndi. Bu huddi [muⱪǝddǝs yazmilarda]: — «Xunga Sanga ǝllǝr arisida mǝdⱨiyǝ oⱪuymǝn, Wǝ Sening namingni küylǝymǝn» — dǝp yezilƣanidi.
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: „Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn.‟
10 Og atter siges der: „Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!‟
Wǝ U yǝnǝ: — «Əy ǝllǝr, [Huda]ning hǝlⱪi bilǝn billǝ xad-huram bolunglar!» — dǝydu.
11 Og atter: „Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham.‟
Wǝ yǝnǝ U: — «Əy barliⱪ ǝllǝr, Pǝrwǝrdigarni mǝdⱨiyilǝnglar, Əy pütkül ⱪowmlǝr, Uni uluƣlanglar!» — dǝydu.
12 Og atter siger Esajas: „Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; paa ham skulle Hedninger haabe.‟
Yǝnǝ, Yǝxaya [pǝyƣǝmbǝrmu] mundaⱪ dǝydu: — «Yǝssǝning yiltizi bolƣan kixi mǝydanƣa qiⱪidu, Əllǝrgǝ ⱨakimliⱪ ⱪilidiƣan zat ornidin turidu; Əllǝr dǝrwǝⱪǝ Uningƣa ümid baƣlaydu».
13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
Əmdi ümidning Igisi Huda Ɵzigǝ ixiniwatⱪanliⱪinglardin ⱪǝlbinglarni toluⱪ xad-huramliⱪ wǝ tinq-hatirjǝmlikkǝ toldurƣay, xuning bilǝn Muⱪǝddǝs Roⱨning küq-ⱪudriti bilǝn ümidkǝ tolup taxⱪaysilǝr.
14 Men ogsaa jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I ogsaa selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogsaa at paaminde hverandre.
I ⱪerindaxlirim, kɵnglünglarning meⱨribanliⱪ bilǝn tolƣanliⱪiƣa, mol bilimlǝr bilǝn toluⱪ bezǝlgǝnlikigǝ, xundaⱪla bir-biringlarƣa ɵzara jekilǝp berǝlǝydiƣanliⱪinglarƣimu ⱪayilmǝn.
15 Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at paaminde eder paa Grund af den Naade, som er given mig fra Gud
Xundaⱪ bolsimu, Huda manga ata ⱪilƣan xapaǝt tüpǝylidin mǝn silǝrgǝ bir ⱪisim tǝrǝplǝrdin nǝqqǝ ixlarni ǝslitip ⱪoyuxⱪa sǝl jür’ǝtlik bolup uxbu hǝtni yazmaⱪtimǝn.
16 til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne maa blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligaand.
Xu xapaǝt bilǝn mǝn Hudaning hux hǝwirini yǝtküzüp kaⱨindǝk Uning ibaditini ⱨǝmmǝ yǝrdǝ wujudⱪa kǝltürüx hizmitidǝ [Yǝⱨudiy ǝmǝs] ǝllǝrgǝ Mǝsiⱨ Əysaning hizmǝtkari bolup tǝyinlǝndim. Bu hizmitimning mǝⱪsiti ǝllǝrning Hudaƣa sunidiƣan ibaditi Muⱪǝddǝs Roⱨ arⱪiliⱪ pak-muⱪǝddǝs ⱪilinip, Hudani hursǝn ⱪilidiƣan ⱪurbanliⱪtǝk Uning ⱪobul ⱪilixiƣa layiⱪ boluxi üqündur.
17 Saaledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
Xuning üqün Mǝsiⱨ Əysada bolƣanliⱪimdin Hudaning manga tapxurƣanliridin pǝhirlinimǝn.
18 Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling,
Qünki ǝllǝrning Hudaƣa itaǝt ⱪilixi üqün Mǝsiⱨning manga ⱪildurƣanliridin baxⱪa ⱨeqnemini tilƣa elixⱪa ⱨǝddim ǝmǝs. Sɵz wǝ ǝmǝllǝr arⱪiliⱪ, alamǝtlik mɵjizilǝr wǝ karamǝtlǝr arⱪiliⱪ, Muⱪǝddǝs Roⱨning küq-ⱪudriti bilǝn Yerusalemdin baxlap Illirikon ɵlkisgiqǝ aylinip ⱨǝmmǝ yǝrdǝ Mǝsiⱨning hux hǝwirini toluⱪ jakarlidim.
19 ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium;
20 dog saaledes, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg ikke skal bygge paa en andens Grundvold,
Xundaⱪ ⱪilip baxⱪilar salƣan ulning üstigǝ bina salmasliⱪ üqün, ǝzǝldin Mǝsiⱨning nami anglanmiƣan yǝrlǝrdǝ bu hux hǝwǝrni jakarlaxⱪa intilip kǝldim.
21 men, som der er skrevet: „De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstaa.‟
Bu toƣrisida [muⱪǝddǝs yazmilarda] eytilƣinidǝk: — «Uningdin hǝwǝrsiz bolƣanlar Uni kɵridu, Anglimiƣanlar anglap qüxinidu».
22 Derfor er jeg ogsaa de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
Mana, xu [hizmǝtlirim] sǝwǝbidin yeninglarƣa berixni kɵp ⱪetim oyliƣan bolsammu, lekin tosulƣularƣa uqrap baralmidim.
23 Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange Aar har haft Længsel efter at komme til eder,
Lekin ⱨazir muxu ǝtraplarda [hux hǝwǝr yǝtküzülmigǝn] yǝrlǝr manga ⱪalmiƣanliⱪtin, ⱨǝmdǝ kɵp yillardin beri silǝrni yoⱪlap berix arzuyum bolƣanliⱪtin, Ispaniyǝgǝ beriximda silǝrnimu yoⱪlap ɵtmǝkqimǝn. Sǝpirimdǝ aldi bilǝn silǝr bilǝn kɵrüxüp, bir mǝzgil ⱨǝmraⱨliⱪinglardin toluⱪ huxallinip, andin silǝrning yardiminglarda sǝpirimni dawamlaxturuxumni ümid ⱪilimǝn.
24 vil jeg, naar jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg haaber at se eder paa Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos eder.
25 Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
Biraⱪ ⱨazir bolsa Yerusalemƣa berip, u yǝrdiki muⱪǝddǝs bǝndilǝrning hizmitidǝ boluxⱪa ketiwatimǝn.
26 Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
Qünki Makedoniyǝ wǝ Ahaya ɵlkiliridiki jamaǝtlǝr Yerusalemdiki muⱪǝddǝs bǝndilǝr arisidiki yoⱪsullarƣa ianǝ toplap yardǝm berixni layiⱪ kɵrdi.
27 De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines aandelige Goder, da ere de ogsaa skyldige at tjene dem med de timelige.
Bu ixni ular bǝrⱨǝⱪ layiⱪ kɵrdi; ǝmǝliyǝttǝ bolsa ular Yerusalemdikilǝrgǝ ⱪǝrzdardur. Qünki ǝllǝr [Yǝⱨudiy ⱪerindaxlarning] roⱨiy bǝhtliridin bǝⱨrimǝn bolƣan bolsa, maddiy jǝⱨǝttin ularƣa yardǝm berixkǝ toƣra kelidu.
28 Naar jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
Mǝn bu ixni püttürgǝndin keyin, yǝni [Yerusalemdiki] ⱪerindaxlarning [jamaǝtlǝrning etiⱪadining] bu mewisini ⱪobul ⱪilixini jǝzmǝnlǝxtürgǝndin keyin, silǝrni yoⱪlap ɵtüp Ispaniyǝgǝ barimǝn.
29 Men jeg ved, at naar jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde.
Yeninglarƣa barƣinimda, Mǝsiⱨning toluⱪ bǝht-bǝrikitini silǝrgǝ elip baridiƣanliⱪimni bilimǝn.
30 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Aandens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud,
Ⱪerindaxlar, Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ wǝ [Muⱪǝddǝs] Roⱨning meⱨir-muⱨǝbbiti bilǝn silǝrdin ɵtünimǝnki, mǝn üqün Hudaƣa dua ⱪilip mǝn bilǝn birliktǝ kürǝx ⱪilƣaysilǝr —
31 for at jeg maa udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem maa blive de hellige kærkomment,
mening Yǝⱨudiyǝ ɵlkisidiki etiⱪad ⱪilmiƣanlarning yaman niyǝtliridin saⱪlinixim, xuningdǝk Yerusalemda in’amni yǝtküzüx hizmitimning xu yǝrdiki muⱪǝddǝs bǝndilǝrning ⱪobul ⱪilixiƣa erixixi üqün
32 for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder.
ⱨǝmdǝ ahirda Huda buyrusa, peⱪirning xad-huramliⱪ bilǝn yeninglarƣa berip, silǝr bilǝn ortaⱪ istiraⱨǝt ⱪiliximiz üqünmu dua ⱪilƣaysilǝr.
33 Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.
Amanliⱪ-hatirjǝmlik Igisi bolƣan Huda ⱨǝmminglar bilǝn billǝ bolƣay! Amin!
