< Romerne 15 >

1 Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag.
Eini taksônna taka râtngei hin eini râisânna rang rok loiin, râtloi ngei râtloina han ei san ngei rang ani.
2 Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.
Manêkin taksônna ei phun mindet theina rangin iempu dangei râiminsânin anni ranga neinun sa hah ei tho rang ani.
3 Thi ogsaa Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: „Deres Forhaanelser, som haane dig, ere faldne paa mig.”
Asikchu Khrista khom ama râisânna rok maka. Pathien lekhabu'n, “Nang êro ngei êrona hah ku chunga achul zoi,” ati anghan ani.
4 Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.
Pathien lekhabu'n apêk ngâi sabeina renga tuongdierna le mohôkna ei nei theina rangin Pathien lekhabua lei inziek ngei murdi hah ei inchu rang ani.
5 Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
Khrista Jisua nin jûi anghan nin lâia inngêina ratha han tuongdierna le mohôkna hah Pathien'n nangni min dôn senla.
6 for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
Hanchu, nin rêngin rôl-ûm khatin ei Pumapa Jisua Khrista Pa le Pathien hah nin minpâk thei rang ani.
7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.
Pathien roiinpuina rangin Khrista'n nangni a pom angin inpom inlôm chit roi.
8 Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskaarne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
Nangni ki ril, Pathien taksônomna minlangnân an richibulngei kôma a chonginkhâm tuontungin Khrista hah Judangei ruthûlin sinthopu'n a juong oma,
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: „Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn.”
Jentailngei khomin a moroina sika Pathien an minpâk theina rangin. Pathien lekhabu'n: “Masikin Jentailngei lâia nang minpâk ka ta, Ni riming minpâkin uoi ki tih,” ati anghan.
10 Og atter siges der: „Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!”
Ati nôka, “Jentailngei Pathien mingei leh râiminsân roi,” ati sa.
11 Og atter: „Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham.”
Male, “Nangni Jentailngei murdi, Pumapa minpâk roi; Mingei murdi khomin minpâk rese ngei!” ati nôka.
12 Og atter siger Esajas: „Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; paa ham skulle Hedninger haabe.”
Male avêlin, Isaiah khomin, “Jesse jâisuon la hong inlang a ta; Jentailngei chunga inlal rangin la hong om a ta, Ama chunga han an sabeina minngam an tih,” a tia.
13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
Ratha Inthieng sinthotheina jâra sabeina nin sip theina rangin sabeina nâr Pathien han ama nin taksônna sikin, râisânna le inngêinangei nangni minsôn pe bang rese.
14 Men ogsaa jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I ogsaa selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogsaa at paaminde hverandre.
Ku sûngsuokngei, nangni hih satna akip, rietna murdi dônna, inril inlôm thei rang nin ni tiin tak ko sônchêt ani.
15 Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at paaminde eder paa Grund af den Naade, som er given mig fra Gud
Nikhomsenla, neinun senkhat nangni min riet nôk rangin hâitakin ma lekha hih ki miziek ania, Pathien'n mi pêk moroina sikin
16 til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne maa blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligaand.
Jentailngei sinthopu rangin Khrista Jisua tîrlâm ki ni. Jentailngei hah Ratha Inthiengin minthienga Pathien inbôlna ringa khôktheiruo min ni ranga Thurchi Sa misîrna hin ochai angin ki sin ani.
17 Saaledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
Masikin Khrista Jisua leh inzomin hima Pathien sinthona hin insongna ke dôn thei ani.
18 Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling,
Jentailngei ruoia Pathien chong min jômna rangin Khrista'n sintho le chongrilin keima mi manga, a sinthongei pêna chu ite dang ril ngam no ninga,
19 ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium;
sininkhêlngei le sin kamâmruoingei, Pathien Ratha sinthotheina han mi manga, masika han Jerusalem le akôl revêla ram renga Illyricum dênin Khrista Thurchi Sa chu ku phuong let zoia.
20 dog saaledes, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg ikke skal bygge paa en andens Grundvold,
Midang lungphûm chunga sinminding ki ni loina rangin Khrista la riet loina muntina Thurchi Sa phuong hi ku lungdo ani.
21 men, som der er skrevet: „De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstaa.”
Pathien lekhabu'n: “A thurchi la rilna ngâi loina mingei han mûng an ta, A koura la riet ngâi loingei han riet an tih,” tia ânziek anghan.
22 Derfor er jeg ogsaa de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
Masika hah kêng ani, nin kôma hong rang ki minchâi titna ngâi.
23 Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange Aar har haft Længsel efter at komme til eder,
Aniatachu, atûn hin hi ram revêla hin chu ki sintho ko zoia, kum tamtak nangni hong mu rang ke lei nuom ngâi anghan.
24 vil jeg, naar jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg haaber at se eder paa Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos eder.
Spain rama se malamin nangni hong mu rang ko bôk ani. Chomola nangni le inlopkhôm zoiin, nangni sanna renga ka panna rang mun tieng se thei rangin ka sabei ani.
25 Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
Atûn tak hin chu Pathien mingei sintho rangin Jerusalema la sêng ki tih.
26 Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
Macedonia le Achaia rama koiindang mingei han phaltakin Jerusalema Pathien mingei kâra inriengngei rangin chôiruol an tho sikin.
27 De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines aandelige Goder, da ere de ogsaa skyldige at tjene dem med de timelige.
Inphaltaka an tho ani, aniatachu an kôma an intâng sa piel khom ani. Asikchu, Jentailngei ratha satvurnangei Judangei an insempuiin chu rammuol neinun satvurna tieng khomin Jentailngei Judangei san rang anâng ani.
28 Naar jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
Ma hah ko tho zoiin, an sum ngei an kôm ka bâng let zoiin Spain rama se rangin nangni la hong lût ki tih.
29 Men jeg ved, at naar jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde.
Nin kôm ko hong tika chu Khrista satvurna akipin hong ki tih ti ki riet.
30 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Aandens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud,
Sûngsuokngei, ei Pumapa Jisua Khrista le Ratha pêk lungkhamnân Pathien makunga chubai mi nin thopui tatak ngâi rangin nangni ki ngên.
31 for at jeg maa udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem maa blive de hellige kærkomment,
Judea rama iemloingei kut renga ko jôk theina rang le Jerusalema ki sintho hih Pathien mingei khôktheiruo ani theina rangin chubai mi thope roi.
32 for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder.
Pathien'n asa a tiin chu râisânna sipmata nin kôm ko honga ei har inruol theina rangin.
33 Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.
Atûn inngêina Pathien hah nin rênga nin chunga om rese, Amen.

< Romerne 15 >