Romerne 14
1 Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger!
O neng tuungmaang ni larooklata angte loong ah noppoon et an, neng ngiija tenthun loong asuh nak thaam daanmu an.
2 En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter.
Mararah mina tuungmaang ih jaatrep phaksat ah ejen phaksah etthuk ha, enoothong rukhookho tuungmaang ah larook lata ang thoidi polak luulu phak thuk ha.
3 Den, som spiser, maa ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, maa ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham.
Mina jaatrep phaksatte ih laphaksatte ah lathaangju theng; erah dam ih polak luulu phakte ih jaatrep phaksatte ah ladande theng; tumeah Rangte ih erah mina ah ethang eha.
4 Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre staar eller falder han; men han skal blive staaende, thi Herren er mægtig til at lade ham staa.
Mih laksuh dandeete sen o ah? Neng ejen tam tajen reeka neng Changte eba jen jat ah. Eno neng ejen re eah, tumeah Teesu ih jen reethuk rum ah.
5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle Dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
Mararah sa ah saahoh loong nang ih hoondak rangwuung ih thiik ha, eno rukho loong ih thunha loongtang rangwuung ah eliili ang ah. Seng esiit esiit ih tenthun mamet thunjih ah erah naririh et thuntheng.
6 Den, som lægger Vægt paa Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud.
O ih mararah rangwuung ah hoondak rangwuungse ih thiik ha erah ih Rangte men raksiit thunha; o ih jaatrep phaksat phaksatte eh uh Rangte men ju raksiit ha, tumeah heh phaksat raangtaan ih Rangte suh lakookmi ju liiha. O mina erah phaksat ah edaan et ha erah eh uh Rangte soomtu suh ju daanha, nyia Rangte suh lakookmi ju liiha.
7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;
Seng ethingtong ih bah uh, adoleh etek eh ih bah uh seng teewah luulu raang ih tah angka.
8 thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.
Seng ethingtong ih bah uh Teesu raang ih thingtongli, adoleh etek eh ih bah uh Teesu raang ih ju tekli. Erah thoih seng ething angkoji oh, etek ih koji oh seng ah Teesu raangtaan ih.
9 Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske baade over døde og levende.
Tumeah Kristo ah langla ething nyia tekchoite loong Teesu angsuh tek nawa ngaakthingta.
10 Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.
Erah ang abah, sen polak luulu phakte loong sen ih sen joonte ah mamet juuje han? Erah dam ih, sen jaatrep phaksatte loong—hanpiite wahoh tumet suh thaaju han? Seng loong thoontang Rangte nganah saasiit dande sa doh thokchap ete angli.
11 Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.‟
Tumeah Rangteele ni amet liiha, “Teesu ih liiha, Ngah amiisak ething Rangte, warep nga nganah neng lakuh doh tong rum ah, eno Rangte ah Ngah ih mirep ih dongjat rumhang.”
12 Altsaa skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.
Erah raangtaan ih, seng loong ih seng reeraang pakna ah Rangte jiinnah noisok wanjih ang ah.
13 Derfor, lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke maa give sin Broder Anstød eller Forargelse.
Erah thoih, seng wasiit wasiit rikri mui ah etoohaat et ih. Erah nang ih bah, wahoh lakhothut theng nyia rangdah nah ladat theng lampo thong reejih.
14 Jeg ved og er vis paa i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent.
Teesu Jisu damdi joon angno jatthuk halang, tumjaat phaksat ang abah uh banlam ih esot tah angka, enoothong mararah phaksat et suh esot ih hanpi ubah erah an raangtaan ih esot ju ehoon ah.
15 Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død.
Mararah sen phaksat thoi wahoh tenthun ah thetthun thuk anbah, sen ah minchan nawa ih tareekan. Sen ih marah phaksah han erah ih mih lathetsiit thuk theng, tumeah Jisu ah erah mina loong raang ih tiita!
16 Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
Sen ih marah suh ese ih liihan erah men ah lathetsiit theng.
17 Thi Guds Rige bestaar ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand.
Tumeah Rangte Hasong ah ejok ephak raang ih tah angka, erah nang ih bah Esa Chiiala ih koha abah kateng, nyia semroongroong eno tenroonjih loong ah.
18 Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene.
Eno sen ah erah likhiik ih Kristo mootkaat ah moh anbah, Rangte ah eroon eah nyia wahoh ih uh elang ekah ih liihan.
19 Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!
Erah thoih, seng ih saarookwih ih semroonroong jih nyia mina chamchi nah chosokmuijih tenthun loong ah ban chungjih.
20 Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød.
Rangte mootkaat ah, phak asat tungthoih tathika. Jaatrep ah ejen phaksat et ah, enoothong marah phak asat ih seng joonte rangdah ni datsiit ha abah emoong reeraang.
21 Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød.
Hanpiite wahoh rangdah nah datsiit nang ih bah siiphak khamjok loong ah ethiinhaat et ih bah epun ang ah.
22 Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
Erah tiit loong ah hanpi han bah Rangte nyia sen chamchi nah naririh ih thiin an. O mina mongchi lah angthang ih epun ih re elang ih thunte aba tenroon ang ah!
23 Men den, som tvivler, naar han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er af Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
Enoothong, marah phaksat neng ih mongchi lam ih phaksah ha, Rangte eh uh erah phaksatte ah dut haat ah, tumeah heh reeraang ah heh tuungmaang jun ih tah angka. Eno tumjaat ang abah uh, tuungmaang jun ih lah angka bah, erah ah rangdajih ang ah.
