< Romerne 13 >

1 Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,
Warep ih deek akaan nawa ngoong awang tiit ah ekap jaatjaat etheng, tumeah Rangte jengkhaap mudoh bah o ngoong awang uh tatongka, eno amah dowa ngoong awang loong ah uh Rangte ih dongthiin arah.
2 saa at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstaar Guds Ordning; men de, som modstaa, skulle faa deres Dom.
O ih bah uh amah dowa ngoong awang loong tiit ah daanha, erah ih Rangte jeng daanha; eno erah daante rah ih heh teeteewah ah dande thuk suh jamha.
3 Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, saa gør det gode, og du skal faa Ros af den.
Ese ih reete loong abah ngoong awang loong ra choojih tajeeka, enoothong ethih reete loong ba cho ah. Sen ngoong awang ra lacho thang ih tong suh enook tam elan? Erah ang abah, ese marah ah erah moh an, eno ba neng ih egu et han,
4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.
tumeah neng uh Rangte laksuh sen ese raang ih mola. Enoothong sen ethih re anbah, sen neng ra echoojih, tumeah neng ih chamnaang thuktheng chaan ah amiisak ih jeela. Ngoong awang loong ah Rangte laksuh eno ethih reete loong asuh Rangte ih chamnaang thuk ah.
5 Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
Erah raangtaan ih sen ih ngoong awang jeng ah ekap etheng—Rangte ih chamnaang thuk asuh laklak lah angthang ih, sen thung nawa ih nep jatjih.
6 Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette.
Sokse ah uh erah thoidi kohan, tumeah maatok di ngoong awang loong ah neng mootkaat morumla erah Rangte raangtaan ih mola.
7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.
Erah raang ih sokse mathan kotjih ah ekot et an; sen ngiija nyam acham sokse anep koh anno neng asuh sen ih choomwu nyia soomtu et anrah noisok an.
8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.
O doh uh thaangthemjih naktoom je ah—sen chamchi nah esiit esiit ih minchan mui thaangthemjih aba jeela. O bah uh emah ih reela loong ah ih Hootthe ah kap ha.
9 Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære, ‟ og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟
Jengdang ah arah loong ah, “Mih minuh damdoh nak roomjup theng; mih nak tek haat theng; hot nak hutheng; mih hukkhaak suh nak mongmat theng,” erah dam ih jaat hoh tiit loong anep jengdang esiit ni roopla, “Khuung atok ah senteewah thanthan ih minchan an.”
10 Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.
Sen ih mihoh asuh minchan et an bah; neng raang ih babah uh tathet reekan ang an; erah thoih, minchan mui ajuuba, Hootthe loongtang kap hi ah.
11 Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er paa Tide, at I skulle staa op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.
Sen erah loong ah ereejih jaatjaat, tumeah sen ih jat ehan jup nawa saat suh rangkuh saapoot ah thok ih hala. Jaakhoh ni seng ih kah hanpiiti tok dowa nang ih amadi seng khopui saapoot ah haniik ih thok hala.
12 Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Vaaben;
Rangphe ah ethoon nanah ela rangwuung ah ejen thok ih hala. Erah raangtaan ih rangnak mootkaat ah etoohaat etheng, eno rangwuung nawa lang apah ah kap ih no rangwuung nah mui theng.
13 lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;
Rangwuung ni tongte loong phaakla likhiik, seng teewah ah pakna reeraang thaak ih—ethih nyi khomok khaampaang lah angtheng, raandi baaji lare theng, miksuk nyi changrook laje thang eah.
14 men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kødet, saa Begæringer vækkes!
Erah nang ih bah Teesu Jisu Kristo lang apah ah kap anno, rangdah tenthun nyia dang ajang loong ah toohaat etheng.

< Romerne 13 >