Romerne 13

1 Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,

Mwet nukewa enenu in akos mwet kol fin acn uh, mweyen God mukena pa sang ku nu sin mwet inge, ac wal fulat inge ma oakwuk sin God.

2 saa at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstaar Guds Ordning; men de, som modstaa, skulle faa deres Dom.

Mwet se fin lain ku lun acn uh el lain oakwuk lun God; ac el sifacna oru in nununkeyuk el.

3 Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, saa gør det gode, og du skal faa Ros af den.

Elos su oru ma wo elos tia sangeng sin mwet kol fin acn uh, a elos na su oru ma koluk. Kom fin lungse in tia sangeng sin mwet kol fulat, na oru ma wo, ac el ac fah kaksakin kom,

4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.

mweyen el mwet kulansap lun God in akwoye kom. Tusruktu kom fin orekma koluk, fal kom in sangeng sel mweyen oasr suwohs lal in kai kom. El mwet kulansap lun God, ac el akkalemye mulat lun God nu selos su orekma koluk.

5 Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.

Ke sripa se inge kowos enenu in akos mwet kol fin acn uh — tia ke sripen kowos sangen ke kaiyuk lun God mukena, a mweyen kowos sifacna etu insiowos lah pa inge ma suwohs.

6 Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette.

Pa pac inge sripa se ma pwanang kowos in moli tax, mweyen mwet kol fin acn uh elos orekma nu sin God ke elos akfalye ma kunalos.

7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

Ke ma inge, kowos in akfalye kutena kain in tax ma oakwuk nu suwos in moli; ac akkalemye akfulat ac sunak lowos nu selos nukewa.

8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.

Kowos in tia soemoul nu sin kutena mwet — soemoul sefanna ma oasr yuruwos pa lungse sie sin sie. El su lungse mwet ngia el akfalye Ma Sap lal Moses.

9 Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære, ‟ og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟

Ma sap uh fahk: “Nik kom kosro; nik kom akmas; nik kom pisrapasr; nik kom rapku” — ma inge nukewa, ac kutena ma sap saya, tukeni oan ye ma sap sefanna: “Kom fah lungse mwet tulan lom oana ke kom lungse kom sifacna.”

10 Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

Kom fin lungse sie mwet, kom ac tiana orekma koluk nu sel; ke ma inge lungse el mwe akfalye nufon ma sapkinyuk in Ma Sap uh.

11 Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er paa Tide, at I skulle staa op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.

Kowos enenu in oru ouinge, mweyen kowos etu lah pacl fuka inge: pacl in ngutalik liki motul. Tuh pacl se God El ac fah molikutla fototo me in pacl inge, liki ke kut tufahna mutawauk in lulalfongi ke Jesus Christ.

12 Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Vaaben;

Fong uh akuran in safla, ac len uh apkuran me. Lela kut in tila oru orekma lun lohsr uh, ac lela kut in srukak kufwen mwe mweun lun kalem.

13 lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;

Lela ouiyen moul lasr uh in suwohs, oana mwet su moul in kalem lun len — tia oror koluk ku sruhi, tia oru elahn kosro ku kutena lumah fohkfok, tia pac anwuk ku sok.

14 men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kødet, saa Begæringer vækkes!

A kowos in eis Leum Jesus Christ tuh in oana mwe loeyuk lun mweun, ac tia sifil suk in akfalyela ma kena lun ikwa.