< Romerne 12 >

1 Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
I beseche you therfore brethre by ye mercyfulnes of God that ye make youre bodyes aquicke sacrifise holy and acceptable vnto God which is youre resonable seruynge of god.
2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
And fassion not youre selves lyke vnto this worlde: But be ye chaunged in youre shape by the renuynge of youre wittes that ye maye fele what thynge that good yt acceptable and perfaycte will of god is. (aiōn g165)
3 Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.
For I saye (thorowe the grace that vnto me geve is) to every man amonge you that noman esteme of him selfe moare then it becometh him to esteme: but that he discretely iudge of him selfe accordynge as God hath dealte to every man the measure of fayth.
4 Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
As we have many members in one body and all members have not one office:
5 saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
so we beynge many are one body in Christ and every man (amoge oure selves) one anothers mebers Seynge
6 Men efterdi vi have forskellige Naadegaver efter den Naade, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
that we have dyvers gyftes accordynge to the grace that is geven vnto vs: yf eny man have ye gyft of prophesye let him have it that it be agreynge vnto the fayth.
7 eller en Tjeneste, da lader os tage Vare paa Tjenesten; eller om nogen lærer, paa Lærergerningen;
Let him that hath an office wayte on his office. Let him that teacheth take hede to his doctrine.
8 eller om nogen formaner, paa Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
Let him that exhorteth geve attendaunce to his exhortacion. Yf eny man geve let him do it with singlenes. Let him that ruleth do it with diligence. Yf eny man shewe mercy let him do it with cherfulnes.
9 Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
Let love be wt out dissimulacion. Hate that which is evyll and cleave vnto that which is good.
10 værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
Be kynde one to another with brotherly love. In gevynge honoure goo one before another.
11 Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
Let not yt busynes which ye have in honde be tedious to you. Be fervet in ye sprete. Applye youre selves to ye tyme.
12 værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
Reioyce in hope. Be paciet in tribulacion. Continue in prayer.
13 Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!
Distribute vnto the necessite of the saynctes and diligently to harboure.
14 Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke!
Blesse the which persecute you: blesse but course not.
15 Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
Be mery with the that are mery. Wepe wt them that wepe.
16 Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
Be of lyke affeccion one towardes another. Be not hye mided: but make youreselves equall to the of ye lower sorte. Be not wyse in youre awne opinios.
17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn!
Recopence to no ma evyll fore evyll. Provyde afore honde thinges honest in ye syght of all men.
18 Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!
Yf it be possible howbe it of youre parte have peace with all men.
19 Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.”
Derly beloued avenge not youre selves but geve roume vnto the wrath of God. For it is written: vengeaunce is myne and I will rewarde saith the lorde.
20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du gør dette, vil du samle gloende Kul paa hans Hoved.
Terfore yf thyn enemy honger fede him: yf he thurst geve him drinke. For in so doynge thou shalt heape coles of fyre on his heed:
21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
Be not overcome of evyll: But overcome evyll wt goodnes.

< Romerne 12 >