Romerne 11
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Ibagak ngarud, linaksid kadi ti Dios dagiti tattaona? Saan. Gapu ta maysaak met nga Israelita, a kaputotan ni Abraham, iti tribu ni Benhamin.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Saan a linaksid ti Dios dagiti tattaona, nga am-ammona idi pay laeng. Saanyo kadi nga ammo iti kinuna iti Nasantoan a Sursurat maipanggep kenni Elias, no kasano ti panagpakpakaasina iti Dios a maibusor iti Israel?
3 „Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.‟
“Apo, pinatayda dagiti profetam, dinadaelda dagiti altarmo. Sisiak laeng ti nabati, ket an-anupenda ti biagko.”
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.‟
Ngem ania ti kuna iti sungbat ti Dios kenkuana? “Nagilasinak para iti bagik iti pito a ribo a lallaki a saan a nagparintumeng kenni Baal.”
5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
Uray pay no kasta, iti daytoy met nga agdama a tiempo, adda ti nabati gapu iti panangpili ti parabur.
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
Ngem no babaen iti parabur, saanen a babaen iti ar-aramid.
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
Ta no saan, pulos a saanen a parabur ti parabur. Ania ngarud? Ti banag a birbiruken ti Israel, saanna a nagun-od, ngem nagun-od daytoy dagiti napili, ken napatangken dagiti dadduma.
8 som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.‟
Daytoy ket kas iti naisurat: “Inikkan ida ti Dios ti espiritu ti kinakuneng, matmata tapno saanda a makakita, ken laplapayag tapno saanda a makangngeg, agingga iti daytoy nga aldaw.”
9 Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
Ken kinuna ni David, “Adda koma maaramid nga iket iti lamisaanda, palab-og, pakaitibkolan, ken panangbales kadakuada.
10 deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!‟
Sumipnget koma dagiti matada tapno saanda a makakita. Kankanayonna ida a pagkubboen iti Dios.”
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Ibagak ngarud, “Naitibkolda kadi tapno matnagda?” Saan. Ngem ketdi, gapu iti nagkuranganda, immay iti pannakaisalakan kadagiti Hentil, tapno paapalen ida.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Ita, no ti nagkuranganda ket dagiti kinabaknang ti lubong, ken no ti pukawda ket isu iti kinabaknang dagiti Hentil, dinto aya dakdakkel ti pannakaan-anayda?
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Ket agsasaoak ita kadakayo a Hentil. Yantangay ta apostolak kadagiti Hentil, ipagpannakkelko ti ministeryok.
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
Nalabit a mapaapalko dagiti nagtaud iti lasagko. Nalabit a maisalakantayo dagiti dadduma kadakuada.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Ta no ti pannakailaksid dagitoy ket ti panagkakapia ti lubong, anianto ti pannakaawatda no di ket biag manipud iti patay?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
No nailasin dagiti umuna a bunga, kasta met ti masa a maaramid iti tinapay. No nailasin ti ramut, kasta met dagiti sanga.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Ngem no natukkol dagiti dadduma kadagiti sanga, no sika, a balang a sanga iti olibo, ket naisilpo kadakuada, ken no nakibingayka kadakuada iti nabaknang a ramut iti puon ti olibo,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
saanka nga agpasindayag kadagiti sanga. Ngem no agpasindayagka, saan a sika iti mangtultulong iti ramut, ngem ti ramut ti mangtultulong kenka.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Ket ibagamto ngarud, “Natukkol dagiti sanga tapno maisilpoak.”
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Pudno dayta. Natukkolda gapu iti saanda a panamati, ngem sititibkerkayo a nakatakder gapu iti pammatiyo. Saanyo a panunoten a nangato unay ta bagiyo, ngem agbutengkayo.
21 Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Ta no saan a kinailalaan ti Dios dagiti kadawyan a sanga, saannakayo met a kailalaan.
22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
Kitaenyo ngarud dagiti naimbag a tignay ken ti kinaulpit ti Dios. Iti sabali a bangir, immay ti kinaulpit kadagiti Judio a natinnag. Ngem iti sabali a bangir, umay ti kinaimbag ti Dios kadakayo, no agtultuloykayo iti kinaimbagna. No saan, maputedkayonto met.
23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Ken kasta met, no saanda nga agtultuloy iti saanda a panamati, maisilpodanto manen. Ta kabaelan ti Dios nga isilpo manen ida.
24 Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Ta no naputedkayo manipud iti naggapuanyo a puon a balang nga olibo, ket naisupadi iti kadawyan, naisilpokayo iti napintas a puon ti olibo, saan kadi nga ad-adda pay kadagitoy a Judio, nga isuda dagiti pudno a sangsanga, a maisilpoda manen iti bukodda a puon ti olibo?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
Ta saanko kayat a saanyo a maammoan, kakabsat, iti daytoy a palimed, tapno saankayo nga agbalin a nasirib iti bukodyo a panagpanpanunot. Daytoy a palimed ket adda napasamak a sangkapaset a pannakapatangken iti Israel, agingga a dumteng ti pannakaan-anay dagiti Hentil.
26 og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Maisalakanto ngarud amin nga Israel, kas iti naisurat: “Umayto manipud ti Sion ti Mangisalakan. Ikkatennanto iti kinadakes manipud kenni Jacob.
27 og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.‟
Ket daytoyto ti tulagko kadakuada, inton ikkatek dagiti basbasolda.”
28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Iti sabali a bangir, maipapan iti ebanghelio, nagurada gapu kadakayo. Iti sabali met a bangir, segun iti panangpili ti Dios, naay-ayatda gapu kadagiti kapuonan.
29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Ta saan a mabaliwan dagiti sagut ken ayab ti Dios.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Ta sigud a nasukirkayo iti Dios, ngem ita naawatyo ti asi gapu iti saanda a panagtulnog.
31 saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Kasta met nga ita, nagbalin a nasukir dagitoy a Judio. Ti nagbanaganna dayta ket babaen ti asi a naipakita kadakayo ket umawatda met ita iti asi.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Ta pinagtalinaed ida ti Dios iti kinasukir tapno maipakitana ti asina iti amin. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Anian ti kinaadalem dagiti kinabaknang ti kinasirib ken kinalaing ti Dios! Anian a saan a mabirukan dagiti panangukomna, ken saan a matakwatan dagiti wagasna!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
“Ta siasino ti nakaammo iti panunot ti Dios? Wenno siasino ti nagbalin a manangbalakadna?
35 eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Wenno siasino ti immuna a nangted iti uray ania a banag iti Dios, tapno masubadan daytoy kenkuana?”
