< Romerne 11 >

1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
ⲁ̅ϮϪⲰ ⲞⲨⲚ ⲘⲘⲞⲤ ⲘⲎ ⲀⲪⲚⲞⲨϮ ⲬⲀ ⲠⲈϤⲖⲀⲞⲤ ⲚⲤⲰϤ ⲚⲚⲈⲤϢⲰⲠⲒ ⲔⲈⲄⲀⲢ ⲀⲚⲞⲔ ϨⲰ ⲀⲚⲞⲔ ⲞⲨⲎⲤⲢⲀⲎⲖⲒⲦⲎⲤ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲠϪⲢⲞϪ ⲚⲀⲂⲢⲀⲀⲘ ⲦⲪⲨⲖⲎ ⲘⲂⲈⲚⲒⲀⲘⲒⲚ.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
ⲃ̅ⲘⲠⲈ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲬⲀ ⲠⲈϤⲖⲀⲞⲤ ⲚⲤⲰϤ ⲪⲎ ⲈⲦⲀϤⲈⲢϢⲞⲢⲠ ⲚⲤⲞⲨⲰⲚϤ ϢⲀⲚ ⲦⲈⲦⲈⲚⲈⲘⲒ ⲀⲚ ϪⲈ ⲞⲨ ⲠⲈⲦⲈ ϮⲄⲢⲀⲪⲎ ϪⲰ ⲘⲘⲞϤ ϦⲈⲚⲎⲖⲒⲀⲤ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲈⲦⲀϤⲤⲈⲘⲒ ⲘⲪⲚⲞⲨϮ ⲈⲠⲒⲤⲖ.
3 „Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.‟
ⲅ̅ϪⲈ ⲠϬⲞⲒⲤ ⲚⲈⲔⲠⲢⲞⲪⲎⲦⲎⲤ ⲀⲨϦⲞⲐⲂⲞⲨ ⲚⲈⲔⲘⲀⲚⲈⲢϢⲞⲨϢⲰⲞⲨϢⲒ ⲀⲨⲞⲨⲞϪⲠⲞⲨ ⲀⲚⲞⲔ ⲘⲘⲀⲨⲀⲦ ⲀⲒⲤⲰϪⲠ ⲞⲨⲞϨ ⲤⲈⲔⲰϮ ⲚⲤⲀⲦⲀⲮⲨⲬⲎ.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.‟
ⲇ̅ⲀⲖⲖⲀ ⲞⲨ ⲠⲈⲦⲈ ⲠⲒⲬⲢⲎⲘⲀⲦⲒⲤⲘⲞⲤ ϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ⲚⲀϤ ⲀⲒⲤⲰϪⲠ ⲚⲎⲒ ⲚⲌ ⲚϢⲞ ⲚⲢⲰⲘⲒ ⲚⲀⲒ ⲈⲦⲈ ⲘⲠⲞⲨⲔⲈⲖϪ ⲔⲈⲖⲒ ⲚϮⲂⲀⲀⲖ.
5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
ⲉ̅ⲠⲀⲒⲢⲎϮ ⲞⲚ ϦⲈⲚⲠⲀⲒⲤⲎⲞⲨ ⲚⲦⲈϮⲚⲞⲨ ⲞⲨⲖⲨⲘⲘⲀ ⲔⲀⲦⲀ ⲞⲨⲘⲈⲦⲤⲰⲦⲠ ⲚⲞⲨϨⲘⲞⲦ ⲀϤϢⲰⲠⲒ.
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
ⲋ̅ⲒⲤϪⲈ ⲆⲈ ϦⲈⲚⲞⲨϨⲘⲞⲦ ⲒⲈ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚϨⲀⲚϨⲂⲎⲞⲨⲒ ⲀⲚ ⲠⲈ ⲘⲘⲞⲚ ⲠⲒϨⲘⲞⲦ ϤⲚⲀⲈⲢϨⲘⲞⲦ ⲀⲚ ϪⲈ.
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
ⲍ̅ⲞⲨ ϪⲈ ⲪⲎ ⲠⲈⲦⲈ ⲠⲒⲤⲖ ⲔⲰϮ ⲚⲤⲰϤ ⲪⲀⲒ ⲘⲠⲈϤϢⲀϢⲚⲒ ⲈⲢⲞϤ ϮⲘⲈⲦⲤⲰⲦⲠ ⲆⲈ ⲀⲤϮⲘⲀϮ ⲠⲤⲈⲠⲒ ⲆⲈ ⲀⲨⲐⲰⲘ ⲚϨⲎⲦ.
8 som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.‟
ⲏ̅ⲔⲀⲦⲀ ⲪⲢⲎϮ ⲈⲦⲤϦⲎⲞⲨⲦ ϪⲈ ⲀⲪⲚⲞⲨϮ ϮⲚⲰⲞⲨ ⲚⲞⲨⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲚⲦⲰⲘⲦ ⲚⲈⲘ ϨⲀⲚⲂⲀⲖ ⲈϢⲦⲈⲘⲚⲀⲨ ⲘⲂⲞⲖ ⲚⲈⲘ ϨⲀⲚⲘⲀϢϪ ⲈϢⲦⲈⲘⲤⲰⲦⲈⲘ ϢⲀ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲪⲞⲞⲨ ⲚⲈϨⲞⲞⲨ.
9 Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
ⲑ̅ⲞⲨⲞϨ ⲆⲀⲨⲒⲆ ϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲘⲀⲢⲈ ⲦⲞⲨⲦⲢⲀⲠⲈⲌⲀ ϢⲰⲠⲒ ⲚⲰⲞⲨ ⲚⲞⲨⲪⲀϢ ⲚⲈⲘ ⲞⲨϪⲞⲢϪⲤ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲤⲔⲀⲚⲆⲀⲖⲞⲚ ⲚⲈⲘ ⲞⲨϮϢⲈⲂⲒⲰ ⲚⲰⲞⲨ
10 deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!‟
ⲓ̅ⲚⲞⲨⲂⲀⲖ ⲘⲀⲢⲞⲨⲈⲢⲬⲢⲈⲘⲦⲤ ⲈϢⲦⲈⲘⲚⲀⲨ ⲘⲂⲞⲖ ⲦⲞⲨϬⲒⲤⲒ ⲘⲀⲢⲈⲤⲔⲰⲖϪ ⲚⲤⲎⲞⲨ ⲚⲒⲂⲈⲚ.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
ⲓ̅ⲁ̅ϮϪⲰ ⲞⲨⲚ ⲘⲘⲞⲤ ⲘⲎ ⲀⲨⲤⲖⲀϮ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲤⲈϨⲈⲒ ⲚⲚⲈⲤϢⲰⲠⲒ ⲀⲖⲖⲀ ⲚϦⲢⲎⲒ ϦⲈⲚⲠⲞⲨⲠⲀⲢⲀⲠⲦⲰⲘⲀ ⲀⲠⲞⲨϪⲀⲒ ϢⲰⲠⲒ ⲚⲚⲒⲈⲐⲚⲞⲤ ϪⲈ ⲚⲤⲈϮⲬⲞϨ ⲚⲰⲞⲨ.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
ⲓ̅ⲃ̅ⲒⲤϪⲈ ⲠⲞⲨⲠⲀⲢⲀⲠⲦⲰⲘⲀ ⲀϤⲈⲢ ⲞⲨⲘⲈⲦⲢⲀⲘⲀⲞ ⲘⲠⲒⲔⲞⲤⲘⲞⲤ ⲞⲨⲞϨ ⲠⲞⲨϬⲢⲞϨ ⲀϤⲈⲢ ⲘⲈⲦⲢⲀⲘⲀⲞ ⲚⲚⲒⲈⲐⲚⲞⲤ ⲒⲈ ⲀⲨⲎⲢ ⲠⲈ ⲠⲞⲨϪⲰⲔ.
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
ⲓ̅ⲅ̅ϮϪⲰ ⲆⲈ ⲘⲘⲞⲤ ⲚⲰⲦⲈⲚ ϦⲀ ⲚⲒⲈⲐⲚⲞⲤ ⲈⲪⲞⲤⲞⲚ ⲘⲈⲚ ⲞⲨⲚ ⲀⲚⲞⲔ ϮⲞⲒ ⲚⲀⲠⲞⲤⲦⲞⲖⲞⲤ ⲚⲦⲈⲚⲒⲈⲐⲚⲞⲤ ϮϮⲰⲞⲨ ⲚⲦⲀⲆⲒⲀⲔⲞⲚⲒⲀ
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
ⲓ̅ⲇ̅ϪⲈ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲀϮⲬⲞϨ ⲚⲦⲀⲤⲀⲢⲜ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲦⲀⲚⲞϨⲈⲘ ⲚϨⲀⲚⲞⲨⲞⲚ ⲈⲂⲞⲖ ⲚϦⲎⲦⲞⲨ.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
ⲓ̅ⲉ̅ⲒⲤϪⲈ ⲄⲀⲢ ⲀⲠⲞⲨϨⲒⲞⲨⲒ ⲈⲂⲞⲖ ⲀϤⲈⲢ ⲞⲨϨⲰⲦⲠ ⲘⲠⲒⲔⲞⲤⲘⲞⲤ ⲒⲈ ⲀϢ ⲠⲈ ⲠⲞⲨⲒⲚⲒ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲂⲎⲖ ⲈⲠⲰⲚϦ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲈⲐⲘⲰⲞⲨⲦ.
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
ⲓ̅ⲋ̅ⲒⲤϪⲈ ⲆⲈ ϮⲀⲠⲀⲢⲬⲎ ⲞⲨⲀⲂ ⲒⲈ ϤⲞⲨⲀⲂ ⲞⲚ ⲚϪⲈⲠⲒⲔⲈⲞⲨⲰϢⲈⲘ ⲞⲨⲞϨ ⲒⲤϪⲈ ϮⲚⲞⲨⲚⲒ ⲞⲨⲀⲂ ⲒⲈ ⲤⲞⲨⲀⲂ ⲞⲚ ⲚϪⲈⲚⲒⲔⲈϪⲀⲖ.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
ⲓ̅ⲍ̅ⲒⲤϪⲈ ⲆⲈ ⲀϨⲀⲚⲞⲨⲞⲚ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲒϪⲀⲖ ⲀⲨⲔⲰⲢϪ ⲚⲐⲞⲔ ⲆⲈ ⲚⲐⲞⲔ ⲞⲨⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚϮⲂⲰ ⲚϪⲰⲒⲦ ⲚϢⲀϢⲒ ⲀⲨⲈⲢⲔⲒⲚⲆⲢⲒⲌⲒⲚ ⲘⲘⲞⲔ ⲚϦⲢⲎⲒ ⲚϦⲎⲦⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲔⲈⲢϢⲪⲎⲢ ⲘⲠⲒⲔⲈⲚⲒ ⲚⲦⲈⲐⲚⲞⲨⲚⲒ ⲚϮⲂⲰ ⲚϪⲰⲒⲦ.
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
ⲓ̅ⲏ̅ⲘⲠⲈⲢϢⲞⲨϢⲞⲨ ⲘⲘⲞⲔ ⲈϪⲈⲚ ⲚⲒϪⲀⲖ ⲒⲤϪⲈ ⲆⲈ ⲚⲐⲞⲔ ⲔϢⲞⲨϢⲞⲨ ⲘⲘⲞⲔ ⲚⲐⲞⲔ ⲀⲚ ⲈⲦϤⲀⲒ ϦⲀ ϮⲚⲞⲨⲚⲒ ⲀⲖⲖⲀ ϮⲚⲞⲨⲚⲒ ⲈⲦⲦⲰⲞⲨⲚ ϦⲀⲢⲞⲔ
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
ⲓ̅ⲑ̅ⲬⲚⲀϪⲞⲤ ⲞⲨⲚ ϪⲈ ϨⲀⲚⲞⲨⲞⲚ ⲔⲰⲢϪ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲒϪⲀⲖ ϨⲒⲚⲀ ⲀⲚⲞⲔ ⲚⲦⲞⲨⲈⲢⲔⲨⲚⲆⲢⲒⲌⲒⲚ ⲘⲘⲞⲒ
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
ⲕ̅ⲔⲀⲖⲰⲤ ⲀⲨⲔⲰⲢϪ ϦⲈⲚⲦⲞⲨⲘⲈⲦⲀⲐⲚⲀϨϮ ⲚⲐⲞⲔ ⲆⲈ ⲔⲞϨⲒ ⲈⲢⲀⲦⲔ ϦⲈⲚⲪⲚⲀϨϮ ⲘⲠⲈⲢϬⲒⲤⲒ ⲚϨⲎⲦ ⲀⲖⲖⲀ ⲀⲢⲒϨⲞϮ.
21 Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
ⲕ̅ⲁ̅ⲒⲤϪⲈ ⲄⲀⲢ ⲘⲠⲈ ⲪⲚⲞⲨϮ ϮⲀⲤⲞ ⲈϪⲈⲚ ⲚⲒⲔⲀⲦⲀⲪⲨⲤⲒⲤ ⲚϪⲀⲖ ⲞⲨⲆⲈ ⲚⲐⲞⲔ ϨⲰⲔ ⲚⲚⲈϤϮⲀⲤⲞ ⲈⲢⲞⲔ
22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
ⲕ̅ⲃ̅ⲀⲚⲀⲨ ⲞⲨⲚ ⲈϮⲘⲈⲦⲬⲢⲒⲤⲦⲞⲤ ⲚⲈⲘ ϮⲘⲈⲦⲢⲈϤϢⲰⲦ ⲈⲂⲞⲖ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ ⲈϪⲈⲚ ⲚⲎ ⲘⲈⲚ ⲈⲦⲀⲨϨⲈⲒ ⲞⲨϢⲰⲦ ⲈⲂⲞⲖ ⲈϨⲢⲎⲒ ⲆⲈ ⲈϪⲰⲔ ⲞⲨⲘⲈⲦⲬⲢⲤ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ ⲈϢⲰⲠ ⲆⲈ ⲀⲔϢⲀⲚⲞϨⲒ ϦⲈⲚϮⲘⲈⲦⲬⲢⲤ ⲘⲘⲞⲚ ⲚⲐⲞⲔ ϨⲰⲔ ⲤⲈⲚⲀⲔⲞⲢϪⲔ.
23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
ⲕ̅ⲅ̅ⲞⲨⲞϨ ⲚⲒⲔⲈⲬⲰⲞⲨⲚⲒ ⲀⲨϢⲦⲈⲘⲞϨⲒ ϦⲈⲚϮⲘⲈⲦⲀⲐⲚⲀϨϮ ⲤⲈⲚⲀⲈⲢⲔⲨⲚⲆⲢⲒⲌⲒⲚ ⲘⲘⲰⲞⲨ ⲚⲔⲈⲤⲞⲠ.
24 Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
ⲕ̅ⲇ̅ⲒⲤϪⲈ ⲚⲐⲞⲔ ⲀⲨⲔⲞⲢϪⲔ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲀ ϮⲔⲀⲦⲀⲪⲨⲤⲒⲤ ⲘⲂⲰ ⲚϪⲰⲒⲦ ⲚϢⲀϢⲒ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲈⲢⲔⲨⲚⲆⲢⲒⲌⲒⲚ ⲘⲘⲞⲔ ⲠⲀⲢⲀ ⲦⲈⲔⲪⲨⲤⲒⲤ ⲈϮⲂⲰ ⲚϪⲰⲒⲦ ⲚⲚⲞⲨⲦⲈⲘ ⲠⲰⲤⲞ ⲘⲀⲖⲖⲞⲚ ⲚⲀⲒ ⲈⲨⲚⲀⲈⲢⲔⲨⲚⲆⲢⲒⲌⲒⲚ ⲘⲘⲰⲞⲨ ⲔⲀⲦⲀ ⲦⲞⲨⲪⲨⲤⲒⲤ ⲈⲦⲞⲨⲂⲰ ⲚϪⲰⲒⲦ ⲘⲘⲒⲚ ⲘⲘⲰⲞⲨ.
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
ⲕ̅ⲉ̅ⲚϮⲞⲨⲈϢ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲆⲈ ⲀⲚ ⲚⲀⲤⲚⲎⲞⲨ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲞⲒ ⲚⲀⲦⲈⲘⲒ ⲈⲠⲀⲒⲘⲨⲤⲦⲎⲢⲒⲞⲚ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲈⲦⲈⲚϢⲦⲈⲘϢⲰⲠⲒ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲞⲒ ⲚⲤⲀⲂⲈ ⲚⲰⲦⲈⲚ ⲘⲘⲀⲨⲀⲦⲈⲚ ⲐⲎⲚⲞⲨ ϪⲈ ⲞⲨⲐⲰⲘ ⲚϨⲎⲦ ⲀϤϢⲰⲠⲒ ⲘⲠⲒⲤⲖ ϦⲈⲚⲞⲨⲀⲠⲞⲘⲈⲢⲞⲤ ϢⲀⲦⲈ ⲠϪⲰⲔ ⲚⲚⲒⲈⲐⲚⲞⲤ ⲒⲈϦⲞⲨⲚ.
26 og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
ⲕ̅ⲋ̅ⲞⲨⲞϨ ⲠⲀⲒⲢⲎϮ ⲠⲒⲤⲖ ⲦⲎⲢϤ ⲈϤⲈⲚⲞϨⲈⲘ ⲔⲀⲦⲀ ⲪⲢⲎϮ ⲈⲦⲤϦⲎⲞⲨⲦ ϪⲈ ⲈϤⲈⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲤⲒⲰⲚ ⲚϪⲈⲪⲎ ⲈⲐⲚⲀⲚⲞϨⲈⲘ ⲈϤⲈⲦⲀⲤⲐⲞ ⲚⲚⲒⲘⲈⲦⲀⲤⲈⲂⲎⲤ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲀ ⲒⲀⲔⲰⲂ.
27 og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.‟
ⲕ̅ⲍ̅ⲞⲨⲞϨ ⲐⲀⲒ ⲦⲈ ⲦⲀⲆⲒⲀⲐⲎⲔⲎ ⲈⲐⲚⲀϢⲰⲠⲒ ⲚⲰⲞⲨ ϨⲞⲦⲀⲚ ⲀⲒϢⲀⲚⲰⲖⲒ ⲚⲚⲞⲨⲚⲞⲂⲒ
28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
ⲕ̅ⲏ̅ⲔⲀⲦⲀ ⲘⲈⲚ ⲠⲒⲈⲨⲀⲄⲄⲈⲖⲒⲞⲚ ϨⲀⲚϪⲀϪⲒ ⲚⲈⲈⲐⲂⲈ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲔⲀⲦⲀ ϮⲘⲈⲦⲤⲰⲦⲠ ⲆⲈ ϨⲀⲚⲘⲈⲚⲢⲀϮ ⲚⲈⲈⲐⲂⲈ ⲚⲞⲨⲒⲞϮ.
29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
ⲕ̅ⲑ̅ϨⲀⲚⲀⲐⲞⲨⲰⲘ ⲚϨⲐⲎⲞⲨ ⲄⲀⲢ ⲚⲈⲚⲒϨⲘⲞⲦ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲐⲰϨⲈⲘ.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
ⲗ̅ⲘⲪⲢⲎϮ ⲄⲀⲢ ⲚⲐⲰⲦⲈⲚ ⲈⲦⲀⲢⲈⲦⲈⲚⲈⲢⲀⲦⲤⲰⲦⲈⲘ ⲚⲤⲀⲪⲚⲞⲨϮ ⲚⲞⲨⲤⲎⲞⲨ ϮⲚⲞⲨ ⲆⲈ ⲀⲨⲚⲀⲒ ⲚⲰⲦⲈⲚ ϦⲈⲚϮⲘⲈⲦⲀⲦⲤⲰⲦⲈⲘ ⲚⲦⲈⲚⲀⲒ.
31 saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
ⲗ̅ⲁ̅ⲠⲀⲒⲢⲎϮ ⲚⲀⲒ ϨⲰⲞⲨ ϮⲚⲞⲨ ⲀⲨⲈⲢⲀⲦⲤⲰⲦⲈⲘ ⲚⲤⲀⲠⲈⲦⲈⲚⲚⲀⲒ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲤⲈⲚⲀⲒ ⲚⲰⲞⲨ ϨⲰⲞⲨ ϮⲚⲞⲨ.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
ⲗ̅ⲃ̅ⲀⲪⲚⲞⲨϮ ⲄⲀⲢ ⲘⲀϢⲐⲀⲘ ⲈϨⲢⲈⲚ ⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈϦⲞⲨⲚ ϦⲀ ⲞⲨⲘⲈⲦⲀⲦⲤⲰⲦⲈⲘ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲈϤⲚⲀⲒ ⲚⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
ⲗ̅ⲅ̅ⲰⲠϢⲰⲔ ⲚϮⲘⲈⲦⲢⲀⲘⲀⲞ ⲚⲈⲘ ϮⲤⲞⲪⲒⲀ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲈⲘⲒ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ ϨⲰⲤ ϨⲀⲚⲀⲦϦⲈⲦϦⲰⲦⲞⲨ ⲚⲈⲚⲈϤϨⲀⲠ ⲞⲨⲞϨ ϨⲀⲚⲀⲦϬⲒⲦⲀⲦⲤⲒ ⲚⲤⲰⲞⲨ ⲚⲈⲚⲈϤⲘⲰⲒⲦ.
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
ⲗ̅ⲇ̅ⲚⲒⲘ ⲄⲀⲢ ⲠⲈⲦⲀϤⲈⲘⲒ ⲈⲠϨⲎⲦ ⲘⲠϬⲞⲒⲤ ⲒⲈ ⲚⲒⲘ ⲀϤⲈⲢϢⲪⲎⲢ ⲚⲤⲞϬⲚⲒ ⲚⲈⲘⲀϤ.
35 eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
ⲗ̅ⲉ̅ⲒⲈ ⲚⲒⲘ ⲀϤⲈⲢϢⲞⲢⲠ ⲚϮ ⲚⲀϤ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲦⲈϤϮ ⲚⲀϤ ⲚⲦⲞⲨϢⲈⲂⲒⲰ.
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn g165)
ⲗ̅ⲋ̅ϪⲈ ϨⲀⲚⲈⲂⲞⲖ ⲘⲘⲞϤ ⲚⲈⲞⲨⲞϨ ϨⲀⲚⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲞⲦϤ ⲚⲈⲞⲨⲞϨ ϨⲀⲚⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲢⲞϤ ⲦⲎⲢⲞⲨ ⲚⲈⲪⲰϤ ⲠⲈ ⲠⲒⲰⲞⲨ ϢⲀ ⲈⲚⲈϨ ⲀⲘⲎⲚ. (aiōn g165)

< Romerne 11 >