< Romerne 11 >
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Cawhtaw kai ing doet nyng: Khawsa ing ak thlangkhqi ce ak hoet nu? Am hoet qoe qoe hy! Kai kamah awm Israel thlang, Abraham a cadil, Benjamin na awm nyng.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Khawsa ing a sim cee hawh ak thlangkhqi ce am qoeng hy. Elijah ing Israelkhqi ama ngaih a dawngawh Khawsa venawh a cykcahnaak awi Cakciim awh ak awm ce am nami sim nawh nu?
3 „Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.‟
Bawipa na tawnghakhqi awm him unawh nang a bawkthangkhqi awm hqe hawh uhy; kai doeng ni ka awm hy, cehlai tuh kai awm him aham ni sui uhy,” a ti ce.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.‟
Khawsa ing ikawmyihna awi am hlat peek ce? “Baal a haiawh khuk amak sym kamah aham thlang thong khqih hoep hun nyng,” tina hy.
5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
Camih lawtna, tuhawm am qeennaak ing thlang ak tyh ce awm hun hy.
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
Qeennaak ing ak tyk mantaw, bibinaak ak caming am voel hawh ni; bibinaak ak caming mantaw, qeennaak ce qeennaak na am awm voel kaw.
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
Cawhtaw ikawmyihna a awmnaak? Israelkhqi ing ngaihtaak doena sui hlai uhy am hu uhy, ak tyhkhqi ingtaw hu uhy. Ak changkhqi taw kawlung hqam sak hy.
8 som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.‟
Mik ta hlai uhy a mami huh thainaak aham, haa ta hlai uhy a maming zaak thainaak aham, tuhngawi dy awh, Khawsa ing a mingmih ce ngai qepnaak kawlung pek khqi hy,” tinawh qee hyt awm hawh hy.
9 Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
David ingawm: A mingmih a caboei ce dawng ingkaw thang na awm seitaw, a mingmih ang bahnaak ingkaw a mi khawboe phu zawknaak na awm seh.
10 deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!‟
Khaw a mami huh thainaak aham a mi mikkhqi hyp seitaw, a mim tingkhqi ce khun seh,” ana tihy.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Doet tlaih lah vang nyng: ama mi thawh thainaak voel dyna tlu unawh nu? Amni! A mingmih a sai thawlhnaak awhkawng, Israelkhqi ing ami ytnaak aham, hulnaak ce Gentelkhqi venawh law hy.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Cehlai a mingmih a sai thawlhnaak ce khawmdek boeinaak na awm nawh, a mingmih ing ami hlawng ce Gentelkhqi boeinaak na a awm awhtaw, a mingmih a soepnaak ing iqyt dy nu boeinaak ce a awm sak khqoet kaw!
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Nangmih Gentelkhqi venawh ni ka nik kqawn peek khqi. Gentelkhqi ham ceityih na ka awm khui taw, bi ve khawzah bi nyng,
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
ikawmyihna awm kak thlangkhqi ing ytnaak ta unawh thlang vang awm hul na a mi awm thainaak aham bi bi nyng.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Ikawtih a mingmih ing a mi qoeng a dawngawh khawmdek ing tuqunaak na ang coeng awhtaw, a mingmih ing a mi do ak khqoet man thihnaak awhkawng hqingnaak na am awm kawm nu?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
Phaihpi ak cyk ce pe nawh a ciimcaih sak hawh awhtaw, phaihpi a cuu boeih na ciimcaih hy; thingkung ce a ciim awhtaw, a baaikhqi awm ciimcaih hy.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
A baai a vang ce a ek awhtaw, nangmih, olive chap, olive thing a baai awh cawng na awm tiksaw ak kqa awhkawng ak pli ce hang taai na hyk ti,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
cedawngawh a baai chang ak khanawh koeh oek qu. Nang oek qu awhtaw, ve ve poek: nang ing ak kqa ce tha am pe hyk ti, ak kqa ing ni nang ce tha a ni peek.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Cedawngawh, Kai ve cawng na ka awmnaak thai aham a baaikhqi ek hy,” na ti aham awm hy.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Thym hy, a mingmih ing a ma mik cangnaak awh ni a mi ek hy, nangmih awm cangnaak awh ni naming dyih hy. Cedawngawh koeh hoel qu nawh taw, kqih lah.
21 Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Khawsa ing a baai tang tang zani a mam hlyn awhtaw, nangmih awm am nim hlyn khqi kaw.
22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
Cedawngawh Khawsa am qeennaak ingkaw a tlungthangnaak ce poek lah uh. Ak tlukhqi hamna taw ak khawngkhqi camawh ni; nang ahamna taw leek hy, a leeknaak awh na awm poe awhtaw; cekkaataw nang awm tluk sakna awm lawt kawp ti.
23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Cangnaak kaana a mami awm poe awhtaw, a mingmih ce cawng khqi tlaih kaw.
24 Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Nangmih olive thik chap awhkawng chawm na awm u tiksaw olive thing tang awh cawng na nami awm awhtaw, vawhkaw olive thing tangkhqi ak khqoet taw olive thing awh cawng hly thai khqoet saw!
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
Koeinaakhqi, nangmih ing am naming oekqunaak aham vawhkaw awihyp ve sim kaana nami awm aham am ngaih nyng: Gentelkhqi ami soepnaak nyn a pha hlan dy taw, Israelkhqi amik kawlung hqam kaw.
26 og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Cehlai Israelkhqi boeih hul na awm kaw; “Hulkung ce Zion awhkawng law kawmsaw; Jakob a venawh kawng Khawsa ama simnaak ce khawng kaw.
27 og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.‟
Ve ve a mingmih mi awikamnaak ka sai ni, a mingmih a thawlhnaak ce lawh pe kawng,” tinawh qee hyt hawh amyihna.
28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Awithang leek awi awhtaw, a mingmih ce nangmih a qaal na awm hlai uhy, tyknaak benawh taw, pakdamkhqi ak caming lungnaak hu uhy,
29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Ikawtih Khawsa a zopeek kutdo ingkaw khynaak vetaw hqe thai na am awm hy.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Nangmih awm maa nataw Khawsak awi am ngai hlai uhyk ti a mingmih ing awi a mami ngainaak ak caming tuh awhtaw qeennaak ce hu hawh uhyk ti,
31 saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
cemyih lawtna a mingmih awm Khawsa ing nangmih a venawh qeennaak a taak lawt amyihna qeennaak ami huh thainaak aham tuh awi am ngai uhy.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē )
Thlang boeih ak khanawh qeennaak a taak thainaak aham, Khawsa ing thlang boeih ce awi amak ngai na tahy. (eleēsē )
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Aw Khawsa a cyihnaak ingkaw thoemnaak boeinaak” ak dung soeih soeih ve! Ak awi dengnaak sim thai noeng am ingkaw, hquut thainaak a ceng benna ak awm lam aih ve!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
U ing nu Bawipa ak kawlung ce a sim hawh? U ing nu anih ce khaw ak poek pyi?
35 eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Khawsa ing a sam tlaihnaak aham, u ing nu ik-oeih a peek hawh?
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn )
Ikawtih amah a ven awhkawng amah ak caming amah a venawh ik-oeih boeih ve awm hy. Amah a venawh thangleeknaak a poepa na awm seh! Amen. (aiōn )