Romerne 11
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Mi tre ndi Rji kama ni ndji mu? Ani to bre tie to kima. Ime mi ndji u Israila, ih'bu Ibrahim u grji Banyomi.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Irji na kama ni ndji ma waa he ni guci toh mba na. Ka bi toh kpye a lan tre'a hla nitu Iliya, wa a nji (kara) Israila hi ni Rji'a?
3 „Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.”
A tre di Bachi, ba wu annabawa me, da zi koh me me, Ahi me ni kankrji mu mi don. Naki basi wa ba wuh me.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.”
Naki u Rji ka kasa u da tre gye? A tre di mi hei ni di dubu tagban wa mi zi ba nitu mu. Wa bana kudran ni Ba'al na.
5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
Ko naki me ni toh i ibru bari ba he ni ndindi.
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
U ani taa ni zizi, wa'a ana la ni ndu na. Ani tana tokima, u zizi nala hi zizina.
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
Wa hi ngye? Ikpye wa Israila ba wa bana fe na, u bi a ba chu ba'a ba fe, imbru ba ba sen tu.
8 som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.”
Na ba han Rji no ba ibrji u meme wa bana toh shishi hei, aman bana toh na, iton hei aman bana wo na har ye ni vi kima.
9 Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
Dauda a tre di du teburin ba du kam ti rjirji u vu labe, ba troko, du kam ti tita u kub za ni kpye u rju hla ni ba.
10 deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!”
Du shishi ba ti bwu duba na toh na, du gon ba ta dran chuchu.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Mi tre ndu ba k'bu za da joku? Ndu kpye nakima la tie na. Nakima k'ma hi ni gon mba yi a ndu gbujbu ye ni bi ko hra ni ndu yo ba tie ngu.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Inde zizaa wa ba kam hi ni kogon, aji klen ye ni bi kora, ni hei kwatancin nikon ma ani hei, inde ba ye ni klekle?
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Ziza'a mi si tre ni yi, biyi wa bi kora, naki ime i mi hiu ton du hi ni kora, misi wurwo ni mi du mu.
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
Ani bi dume you mri yah bi hwu, duta kpa bari ba chuwo.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Inde kaba, ani ji shu tu bi ni gbugbulu in kpa ba ani hei ni hei? Ani kamti vri ni mi kwu?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
U klo bi mumla bata bi mumu'uma wa ba nymo tie gble ma ni bi ngame. U inja kukron bata tsratsra me, ba ilan ma ba ba he tokima.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
U ilan bari u kukron bana nzi hlega, u biyi mba bina kukron Zaitun, wa ba fe nimi mba, u bina he ni gado bii ni ba, u bi ye ni mi nja zaitun a,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
to, bika na gangban ni tu lan ba na. Bita gangban, ana bi yi mba ti njinja na, wa hi nja'a mba nji yi.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
U bi tre din “Ba nzi lan ba ni ndu ba fe me ni mima.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Wa i a njanji, naki wa njanji ba na hei na, i ki sa i baka zi ba ni mi wo, bika kri gbagban ni mi njanji bi. Na ban tubi zan na ahei na, aman bika klu sissri.
21 Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Naki inde Rji na don wo u njanji na, to ana don yi na.
22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
Bika toh iri du bi tsanani u Rji. Niwo ri tsanani ni ye ni Yahudawa biwa ba joku. U ndindi u Rji ye ni yu'u, inde bi si zre nimi didima ba na zu yi na, aman inde bi kabi ba zu yi.
23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Nakima inde ba na guci ni mi njanji bana, ba vu ba sur ni mi kukron nakima Rji na iya la vu ba.
24 Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Inde ba chu u rhu nimi kokron zaitun mi ji, har wa bi du ba ka'u kabi nimi kukron zaitun u wu'u wo u njanji.
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
Mri yah mi ni son du yi ji hei ni mi bwu na, game ni gbugbulu i du yi na hei ni toh ni mi mre bi, gbugbulu hi sen tu ni Israila, har bi korta ba ri ni me.
26 og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Ahei naki Israila ba wawu bau ba gbujub, nadi ba han. Ni mi Sihiyona wa ani kpa chuwo ani rjhu. Ani wur iri hle ni mi Yakubu,
27 og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.”
Wa i ni kam ti chunyu mu ni ba, na di mi wur mi wur lahtre ba hle ga.
28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Ni nhma bari ni tu bishara, ba bi kran ni bi, nitu kon ri, ni tu chu u Rji ba bi son ni tu bati.
29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Na baye-baye ni you u Rji hana ya ka ba sran na.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Biyi me ni sen bina ta hu tre Rji na, naki ziza'a bi kpa didi nitu lahtre ba.
31 saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Ni koh kima Yahudawa biyi ba kam ti bi sen tu, ni tu didi wa ba tsro ta, baba me ba kpa didi ziza'a.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Naki Rji ka ko ngham nitu sen tu, don du tsro didi ni ko nghan. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Ina misali juju ikle ni toh, ni toh iri u Rji. Hukunche-hukunche ma ba zan guci bichika, ikoh ma ba zan guci toh.
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
Nakima, ahi nghan ni no Bachi i mre? a nghan ni ni tre?
35 eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Naki a nghan guci no Rji kpie du han wu?
