Romerne 10
1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
Ngaaphoh ngaano loong, nga tenthun nyia nga rangsoom bah warep Ijirel mina loong ah epi toom ih rum ah ih thunhang.
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
Nga ih jen baat et ang neng ih Rangte suh kamkam ih samthun rumha, ang abah uh neng ih marah samthun rumha erah amiisak epun mongtham nawa tah angka.
3 thi da de ikke kendte Guds Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, saa bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
Rangte ih mina heh damdoh epun ang thuk suh marah lampo thiinha rah neng ih tajat rumka, erah nang ih, neng ngiijaaja lamtan taatwoot thun rumha; erah thoidi Rangte ih epun lampo et thiik ha lam adi neng takhoom rumka.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
Kristo ih Hotthe ah ethoonsiit et ha, eno ba hanpiite loong ah Rangte damdoh epun ih tong rum ah.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
Rangte damdoh Hootthe jun ih epun ih tongte loong tiit ah Moses ih amet raangta: “O ih Hootthe Jengdang ah kap ha loong ah ba khothing tong ah.”
6 Men Retfærdigheden af Tro siger saaledes: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
Enoothong Rangte damdi laalom jun ih epun angla rah tiit ah Rangteele ni amet raangha: “Sen ih sen teeteewah suh lamok chengtheng, Rangmong nah o jen wang ah?” (Erah langla, Kristo datthiin suh ah).
“Adoleh sen ih lamok chengtheng, mongrep hakhu nah o jen nop ah eah?” (erah langla Kristo ah tek nawa ngaaksaat suh ah). (Abyssos g12)
8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
Erah tiit ah amet raangha: “Rangte tiitkhaap ah sen reeni sen tuikhoop nyia senten senmong ni” —erah langla, tuungmaang theng jengkhaap seng ih tumbaat hi tiit ah.
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
Sen ih Jisu asuh Teesu ih dongjeng an doh nyia heh tek nawa Rangte ih ngaaksaat thukta ih hanpi an doh, ba sen ah pui an.
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
Tumeah seng tuungmaang jun ih ba Rangte damdi epun angli; nyia seng rangdah dokbaat thaang ih bah seng khoh ah pui ih.
11 Skriften siger jo: „Hver den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.”
Rangteele ni liiha, “O heh suh hanpiiha loong abah tathungjoongka.”
12 Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.
Arah jengkhaap adi warep suh roop baat ha, tumeah Jehudi mina nyia Ranglajatte loong chamchi ni tumjih uh edandeejih tajeeka; Rangte ah loongtang Teesu, eno Rangte ih o poonha erah ih romseetam ah choh ah.
13 Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.
Rangteele ni amet liiha, “O ih bah uh Teesu ah heh chosok raang ih jampoon et ah erah epui eah.”
14 Hvorledes skulde de nu paakalde den, paa hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
Enoothong neng ih heh suh lahanpi rumka bah neng chosok suh mamet chopoon rum ah? Erah dam ih neng ih heh tiit ah lajap chaat rumka bah mamet hanpi rum ah? Nyia neng ih heh tiit ah latoom baat rumka bah mamet japchaat rum ah?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: „Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.”
Erah dam ih tiit ah mamet toombaat rum ah tiitbaatte ah ladaapkaat ra bah ah? Rangteele ni raangha likhiik, “Ruurang Ese thok huikaatte ra hala ah tumthan epaatja theng ah!”
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: „Herre! hvem troede det, han hørte af os?”
Enoothong Ijirel mina thoontang ih erah Ruurang Ese ah takap rumta. Isaia heh teeteewah ih liita, “Teesu, seng tiit ah o ih hanpi ah?”
17 Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
Erah raangtaan ih, tiitkhaap chaat lidi tuungmaang ah je ah, adoleh tiitkhaap ah Kristo tiit baat jun ih ba japchaat ah.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, „over hele Jorden er deres Røst udgaaet og til Jorderiges Grænser deres Ord.”
Enoothong Ngah ih chenghang: Neng ih tiitkhaap ah amiimi tatam chaat rumta? Echaat ju et rumta tumeah Rangteele ni raang eha: “Neng root ah mongrep thoontang ni thok chaatta; neng jengkhaap ah hatoh ethoon adi thokta.”
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstaaet det? Først siger Moses: „Jeg vil gøre eder nidkære paa et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder.”
Eno ngah ih we cheng rumhala: Ijirel mina loongtang ih tatam samjat rumta? Moses heh teeteewah ih jaakhothoon phang ngaakbaat rumta: “Ngah ih deek akaan ehoh loong ah maak angno nga mina loong ah lungwaang thuk rum ang; nyia thungko taklo deek akaan ang thoidoh Nga mina loong ah tenkhat thuk rum ang.”
20 Men Esajas drister sig til at sige: „Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.”
Eno Isaia ih lacho laphaan ih boot baat rumta, “Ngah o ih tajam sok rum tahang erah mina loong rah ih chojam rum tahang; Ngah o ih tajam cheng rum tahang erah mina loong jiinni dong tahang.”
21 Men om Israel siger han: „Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk.”
Enoothong Ijirel loong tiit ah heh ih amet baat ha, “Ngah ih henih nitang ih jeng lachaatte nyia changrookte mina loong ah noppoon suh nga lak ah janghaat ruh ehang.”
